Regeringen fastholder sin afvisning af at afskaffe den gensidige forsørgerpligt, slog beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard fast, da der torsdag var samråd i Folketinget.

Jeg synes ikke, at Folketinget har taget borgerforslaget seriøst. Det er respektløst overfor de næsten 70.000 mennesker, der støtter forslaget.
Torsten Gejl, Alternativet

Peter Hummelgaard erklærede sig parat til at deltage i endnu en debat i folketingssalen ved andenbehandlingen af borgerforslaget om afskaffelse af den gensidige forsørgerpligt for kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og folkepensionister. Hvis det altså lige passede ind i hans planer.

– Men det ændrer ikke regeringens holdning til forslaget, sagde Peter Hummelgaard.

I dag bliver både gifte og samboende førtidspensionister og folkepensionister trukket i indtægt, hvis deres ægtefælle eller samlever har en løn over et vist niveau.

For kontanthjælpsmodtagere gælder det kun for gifte par, der kan risikere slet ikke at have ret til at få kontanthjælp.

70.000 underskrifter

Næsten 70.000 har nu skrevet under på et borgerforslag om at afskaffe den gensidige forsørgerpligt for førtidspensionister, folkepensionister og kontanthjælpsmodtagere. 

>> LÆS OGSÅ: 55.000 støtter kravet om afskaffelse af gensidig forsørgerpligt

Borgerforslaget er omsat til beslutningsforslag B34, der i disse måneder behandles i Folketinget.

Samrådet torsdag var indkaldt på initiativ af Torsten Gejl fra Alternativet.

– Jeg synes ikke, at Folketinget har taget borgerforslaget seriøst. Debatten under førstebehandlingen af forslaget blev afsporet. Det synes jeg er respektløst overfor de næsten 70.000 mennesker, der støtter forslaget, sagde Torsten Gejl i sin begrundelse for dagens samråd.

Han henviste til, at både beskæftigelsesministeren og andre folketingsmedlemmer i debatten under førstebehandlingen af borgerforslaget den 5. december gang på gang fremhævede, at det ville koste 12,3 milliarder kroner at afskaffe enhver afhængighed af ægtefælle eller samlevers indtægt for alle førtidspensionister og folkepensionister.

>> LÆS OGSÅ: Gruppe vil øge pres på politikerne for at droppe gensidig forsørgerpligt

Det er Finansministeriet, der har regnet sig frem til, at det er prisen, hvis alle førtidspensionister og folkepensionister, der i dag er gift eller samlevende, skal op på samme pensionssats, som enlige får i dag.

Men folkene bag borgerforslaget, der er samlet i facebookgruppen Total Afskaffelse Af Gensidig Forsørgerpligt, har understreget, at kravet ikke er, at gifte og samlevende skal have samme sats som enlige, men at gøre op med den modregning af ydelserne, der blandt andet sker på grund af ægtefælles eller samlevers indtægt. 

Langt billigere end forudset

Et par uger efter førstebehandlingen af borgerforslaget offentliggjorde Finansministeriet svar på spørgsmål om, hvad det vil koste at fjerne modregningen i forhold til partnerens indkomst for de førtidspensionister og folkepensionister, der er gift eller samboende.

Her er tale om en langt mindre udgift på omkring 460 millioner kroner.

Direkte adspurgt under samrådet anerkendte Peter Hummelgaard, at der da er tale om et væsentlig mindre beløb end de 12,3 milliarder kroner, som han selv brugte flittigt under førstebehandlingen.

Skal den gensidige forsørgerpligt også afskaffes for kontanthjælpsmodtagere, koster det omkring 1,3 milliarder kroner ekstra, viser Finansministeriets beregninger. Ministeriet understreger, at det tal er forbundet med stor usikkerhed.

S afviser, at der er råd

Uanset at beløbet nu er langt lavere, fastholdt ministeren sin modstand mod afskaffelse af den gensidige forsørgerpligt og ægtefælleafhængighed.

– Det vil rokke ved nogle helt principielle ting i vores velfærdssystem, hvor vi målretter ydelserne til dem, der har mindst. Det vil kræve hårde økonomiske prioriteringer. Noget andet skal skæres fra, sagde Peter Hummelgaard.

Det argument blev afvist af Enhedslistens beskæftigelsesordfører Victoria Velásquez.

– I dag kommer skattelisterne, der endnu engang viser, at mange virksomheder betaler nul skat. Der er så mange ressourcer i samfundet. Det er et politisk spørgsmål at finde pengene, sagde hun.

>> LÆS OGSÅ: Maibrit mister tusindvis af kroner hver måned

– Der er tale om en forældet lovgivning fra forrige århundrede, som antaster den økonomiske tryghed, der er et kernespørgsmål i velfærdssamfundet. Det her handler om rigtige mennesker med konkrete problemer, fordi de har for få penge til for eksempel dyr medicin, tilføjede Victoria Velásquez.

Hun spurgte direkte Peter Hummelgaard, om han efter den større indsigt, der er kommet efter de nye beregninger, ikke kan se nogen steder, hvor det er nødvendigt at rette op på de nuværende regler.

Det undlod beskæftigelsesministeren at svare direkte på. Han gav heller ikke Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige et konkret svar, da han ville vide, om regeringen ville indrette systemet på samme måde med gensidig forsørgerpligt, hvis det skulle bygges op i dag.

– Ville man så lave et nyt system, der driver familier fra hinanden og betyder, at for eksempel pensionister, der lever et singleliv og søger ind i et nyt forhold efter at have mødt kærligheden, bliver stillet i en utrolig svær situation, spurgte Lars Boje Mathiesen.

Han pointerede, at vi jo ved, at netop kærlighed og familieliv er vigtigt for sundhed og livskvalitet.

– Hvis vi skulle bygge systemet op forfra, og hver enkelt skulle have sin egen individuelle ydelse, ville talen jo igen ende på satser, og vi ville vende tilbage til de 12,3 milliarder kroner, lød svaret fra beskæftigelsesministeren.

Afledte effekter

Torsten Gejl efterlyste nogle beregninger af de afledte effekter af at afskaffe gensidig forsørgerpligt.

– For eksempel vil der blive ledige boliger, når flere flytter sammen. Måske kunne vi huse hjemløse i dem og få en kæmpe besparelse på det, sagde Torsten Gejl. 

Peter Hummelgaard anerkendte, at der kunne være tale om den slags besparelser, men han understregede samtidig, at det ikke er et område, hvor der er en egentlig faglig viden baseret på undersøgelser.

Finansminister Nicolai Wammen deltog også i samrådet. Han skulle forklare, hvorfor det havde taget så lang tid at få flere tal på bordet.

– Det skyldes, at der er tale om nogle komplekse og omfattende beregninger, forklarede finansministeren.

Under førstebehandlingen i december var Socialdemokratiet, Konservative, Venstre og Liberal Alliance afvisende overfor borgerforslaget.

Enhedslisten, Alternativet, SF, Dansk Folkeparti og til en vis grad også Radikale var mere positive og indstillede på at ændre i hvert fald dele af reglerne omkring gensidig forsørgerpligt og ægtefælleafhængighed.

Der er endnu ikke fastsat en dato for, hvornår beslutningsforslaget skal andenbehandles i Folketinget. Betænkningen fra Beskæftigelsesudvalget var planlagt til at komme den 5. februar, men er endnu ikke klar.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her