Hverken de folkevalgte eller lokalbefolkningen på Lolland og Falster kan få at vide, hvilke kemikalier, der vil blive pumpet ned i undergrunden, hvis det hollandske selskab Nail Ressources får lov til at lede efter og indvinde olie og gas på Lolland og Falster.

Der er kæmpe forskel på at fracke i Nordsøen og at fracke på land, hvor der er mennesker og grundvand, der kan blive forurenet.
Tarjei Haaland, Greenpeace

Det står klart efter en række svar fra energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt til Folketingets Energiudvalg.

"Hvilke kemiske  stoffer, der skal anvendes, afhænger af konkrete forhold", lyder meldingen fra ministeren.

– Det er et stort problem. Netop spørgsmålet om kemikalier er vigtigt, når det drejer sig om at efterforske og udvinde olie og gas. Derfor er det vigtigt, at firmaet redegør for, hvilke kemikalier, de har tænkt sig at bruge, siger klima- og energimedarbejder i Greenpeace, Tarjei Haaland til Arbejderen.

– Helt grundlæggende er det ikke en god ide, at pumpe skadelige kemikalier ned i undergrunden. Nogle få procent farlige kemikalier kan forurene de tusindvis af liter vand som bruges til at fracke undergrunden. Vi ved, at der skal bruges hundredetusindvis af liter vand til at udvinde olie og gassen. Det er altså store mængder forurenet vand, der bliver pumpet rundt i undergrunden med fare for at forurene grundvandet og påvirke menneskers sundhed.

Fracking har "stor betydning"

Hvis det hollandske selskab Nail Ressources begynder at lede efter olie og gas på Lolland og Falster, vil det med stor sandsynlighed komme til at bruge den kontroversielle fracking-metode til at få olien og gassen op fra de dybe, tætte jordlag i undergrunden, vurderer Tarjei Haaland. 

Ved fracking pumpes store mængder vand og kemikalier ned i undergrunden for at øge trykket på olie og gasreserverne. På den måde kan ellers utilgængelig olie og gas presses op til overfladen.

Fracking er kontroversiel, fordi der er risiko at grundvandet bliver forurenet. Tidligere har fracking i forbindelse med boringer efter skifergas i Nordjylland skabt store folkelige protester.

Ministeren understreger, at fracking har haft "stor betydning for den danske olieproduktion", og forsøger at berolige lokalbefolkningen med, at der i Nordsøen er udført fracking efter olie og gas i mere end 130 boringer.

– Det er groft, at ministeren forsøger at berolige befolkningen med "erfaringerne" med fracking fra Nordsøen. Der er jo kæmpe forskel på at fracke i Nordsøen og at fracke på land, hvor der er mennesker og grundvand, der kan blive forurenet, påpeger Tarjei Haaland.

Hidtil har det hollandske selskab ellers forsøgt at berolige lokalbefolkningen med, at man kun "måske" vil bruge fracking. Det hollandske selskab understreger dog, at man "ønsker at holde muligheden åben".

Også Energistyrelsen indrømmer, at olie- og gasjagten kan føre til fracking: ”Alle tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter (olie og gas, red.) og geotermisk energi kan føre til behov for frakturering både i efterforskningsfasen og en eventuelt senere indvindingsfase,” står den redegørelse, som styrelsen har udarbejdet til ministeren.

Af ministerens svar fremgår det, at tilladelsen vil omfatte alle geologiske lag i undergrunden, og at boredybden vil være "større end 0,5 kilometer". 

Godkendelse kan gå hurtigt

Når ministeren har svaret på de sidste spørgsmål, ventes Folketingets Energiudvalg i denne uge at komme med deres syn på, om det hollandske selskab skal have ret til at lede efter og udvinde olie på Lolland og Falster. Herudover er ministeren indkaldt i samråd om sagen til august.

Så snart udvalget er kommet med sin indstilling og samrådet har været afholdt, ventes energiministeren at sætte sin underskrift på tilladelsen til, at Nail Ressources kan begynde sin jagt på olie og gas på Lolland og Falster.

Samtidig tager den lokale modstand form. På torsdag mødes Lolland-Falsters lokale borgere på Maribo Bibliotek for at stifte en lokal protestgruppe, "Borgere mod fracking på Lolland-Falster".