I dag starter en usædvanlig retssag i Helsingør Byret. På anklagebænken sidder Beskæftigelsesministeriet tiltalt for brud på grundloven.

Folketinget har koldt og kynisk fralagt sig det forsørgeransvar, der er fastslået i grundloven.
Christian Dahlager, advokat

Sagen er anlagt af tre kærestepar, der alle blev ramt, da et flertal i Folketinget den 1. januar 2014 indførte gensidig forsørgerpligt for samlevende par, hvoraf den ene var på kontanthjælp. 

Det betød konkret, at kontanthjælpsmodtageren mistede en stor del af sin indtægt, hvis kæresten var i arbejde eller have formue for eksempel i form af en pensionsopsparing.

Sagsøgerne mener, at den gensidige forsørgerpligt er i strid med grundlovens paragraf 75, der slår fast, at den, der ikke kan forsørge sig selv, har ret til forsørgelse fra det offentlige.

Principiel sag

– Det er en meget principiel sag. Folketinget har koldt og kynisk fralagt sig det forsørgeransvar, der er fastslået i grundloven og udliciteret det til andre, siger advokat Christian Dahlager, der skal føre retssagen for de tre par.

Han ser forsørgeransvaret som en grundpille i vores velfærdssamfund.

Den gensidige forsørgerpligt blev afskaffet 1. januar i år. Inden da havde mange kommuner måtte betale millioner tilbage til par, der ulovligt var blevet trukket i kontanthjælp med henvisning til den gensidige forsørgerpligt.

– Det styrker vores sag, at lovarbejdet har været så mangelfuldt, at man efterfølgende er nødt til at ophæve reglen, fordi den er umulig at administrere, vurderer Christian Dahlager. 

Ewa F. Møller og hendes kæreste er et af de tre par, der har rejst sagen. Hun mener, at sagen har stor betydning, selvom den gensidige forsørgerpligt nu er afskaffet.

– Venstre har jo sagt helt åbent, at de gerne vil genindføre den gensidige forsørgerpligt. Vinder vi ikke den her sag, er jeg sikker på, at de vil gøre alvor af de planer, siger Ewa F. Møller.

– Ser vi lidt længere frem, kan man også frygte, at det vil åbne for at indføre forsørgeransvar i forhold til for eksempel voksne børn, gamle forældre og så videre. Hvis vi ikke får en principiel afgørelse nu, kan vi komme til at se mange kreative fortolkninger af grundloven, for at det offentlige kan spare penge, tilføjer hun.

Ewa F. Møller og hendes to børn havde kun boet sammen med kæresten i et år, da den gensidige forsørgerpligt blev indført. Parret oplevede det som meget grænseoverskridende og belastende for forholdet, at kommunen blandt andet krævede, at kæresten skulle hæve sin private pensionsopsparing for at forsørge Ewa og hendes børn.

176 par står bag

Ewa F. Møller var heldig og fik fleksjob fire måneder efter, at den gensidige forsørgerpligt var trådt i kraft. Så hun og kæresten nåede ikke at miste særlig mange penge. Men andre par har mistet meget store beløb i løbet af de to år. 

– De står jo og mangler de penge. Også derfor er det vigtigt, at der snart kommer en afklaring, så folk kan få deres penge tilbage, siger Ewa F. Møller.

De tre par fører sagen på vegne af Gruppen mod samleverforsørgelse, der består af 176 samlevende par.

Gruppen mener også, at den gensidige forsørgerpligt er i strid med grundlovens paragraf 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed. I tilfælde, hvor en samlever har afvist at forsørge kæresten på kontanthjælp, har kommunen kunne gå ind og beslaglægge dele af samleverens indkomst. 

– Nogle er også blevet tvunget til at bruge deres pensionsopsparing eller sælge deres bil for at forsørge kæresten på kontanthjælp, fortæller Christian Dahlager. 

Retten i Helsingør har afsat i dag og i morgen til sagen, men måske bliver den afsluttet allerede i dag. Dommen falder først om fire til seks uger, vurderer Christian Dahlager. Han er optimistisk i forhold til mulighederne for at vinde sagen.

– Men i sager om krænkelse af grundloven, er det altid usikkert, hvor vi ender. Meget beror på dommernes skøn, siger Christian Dahlager.

Der er tre dommere til at afgøre sagen.