Det er kommunerne og de enkelte lederes ansvar at sørge for, at pædagoger og børn ikke kommer i uforsvarlige eller decideret farlige situationer som følge af for få pædagoger til den samlede børnegruppe i en børnehave eller vuggestue.

Det er en lokal opgave at sørge for, at der er kvalitet i dagtilbudene.
Ellen Trane Nørby, minister

Således lød udmeldingen fra minister for børn og undervisning, Ellen Trane Nørby, da hun tirsdag i sidste uge var kaldt i samråd om underbemanding i daginstitutionerne. I maj måned offentliggjorde pædagogernes fagforening, BUPL, en undersøgelse, der viser, at tre ud af fire pædagoger på en almindelig dag er helt alene med i gennemsnit 17 børn af gangen.

– Det er uambitiøst at have forventninger om, at daginstitutionerne alene kan løfte kvaliteten, uden at der bliver tilføjet de midler der skal til, siger Lasse Bjerg Jørgensen, der er faglig sekretær i BUPL.

Kommunernes ansvar

Samrådet fandt sted på foranledning af Socialdemokraternes familieordfører Julie Skovsby og SF's børneordfører Jacob Mark.

Ordførerne ville blandt andet have ministeren til at svare på, om det ikke er på tide med en såkaldt national minimumsnormering, der skal lovsikre hvor mange børn, der må være for hver voksen i daginstitutionerne.

Opfordringen kommer efter at Politiken, i maj, kunne afsløre, at en køkkenmedhjælper i en daginstitution måtte køre et barn på skadestuen, fordi der ikke var nok pædagogpersonale.

Men ministeren lægger ikke op til at indføre minimumsnormering på daginstitutionsområdet.

– Det er en lokal opgave at sørge for, at der er kvalitet i dagtilbudene, og at der er fokus på, hvordan man planlægger arbejdet, siger Ellen Trane Nørby.

Ministeren mener ikke, at alle problemer er løst med en minimumsnormering. Desuden efterlyser hun statistik på området og ministeriet har derfor selv sat gang i en normerings-statistisk undersøgelse.

– Vi har kommunalt selvstyre, og jeg synes, det er positivt, at kommunerne selv kan beslutte, hvordan ressourcer bedst prioriteres lokalt. Men det betyder jo ikke, at man ikke har et ansvar. Det er kommunerne og den enkelte leder, der er tættest på, og som bedst kan prioritere og tilrettelægge arbejdet, siger Ellen Trane Nørby.

Kommuner forvalter ikke flere hænder

Men en ny rapport, som KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, offentliggjorde fro nylig, viser tydeligt, at der er forskel på, hvordan de enkelte kommuner løfter opgaven med normeringer.

I kommunerne med de laveste personalenormeringer tager de voksne sig af 7,2 børnehavebørn hver. Til sammenligning skal personalet i kommunerne med de højeste normeringer kun holde øje med 5,9 børn hver. For vuggestuebørn går spændet mellem 3,4 og 4,1 børn per voksen.

Tallene bekymrer Forældrenes Landsorganisation, FOLA, der var med på samrådet.

– Vi kan jse, at der er en tendens til, at kommunerne ikke prioriterer penge til hænder i dagtilbudene. Derfor er det nødvendigt at sætte nogle nationale krav for antallet af pædagoger, ligesom vi i dag har et loft over, hvor mange børn der må være i klasserne i folkeskolen, siger FOLA formand, Dorthe Boe Danbjørg, til Arbejderen.

Ifølge formanden har regeringen store ambitioner for kvaliteten i daginstitutioner med hensyn til sproglig udvikling, tidlig indsats og et tættere forældresamarbejde.

Brug for lovgivning

– Vi er helt enige i ambitionerne, men fundamentet for at skabe kvalitet er, at vores børn er sikret et minimum af voksenkontakt, siger Dorthe Boe Danbjørg.

BUPL er enig i, at der er brug for en lov om forholdet mellem antal børn og voksne i institutionerne. Og derfor er det et problem, at regeringen sender aben videre til kommunerne, når der skal løftes så vigtige opgaver, mener Lasse Bjerg Jørgensen.

– Vi ved, at en ordentlig normering af veluddannet personale har stor betydning for, hvordan børnene trives og kommer til at klare sig fremadrettet i livet, siger han.