Det kommer ikke til at gå stille for sig, hvis det almene boligselskab Bo-Vita vil forsøge at sælge halvdelen af Mjølnerparken på Nørrebro i København.

Sådan lyder løftet fra Mjølnerparkens beboerformand Muhammad Aslam til Arbejderen.

Mjølnerparken er ikke en forretning. Det er folks hjem. Grundloven og menneskeretten slår fast, at boligen er ukrænkelig. 
Muhammad Aslam, beboerformand i Mjølnerparken

– Mjølnerparken er ikke en forretning. Det er folks hjem. Grundloven og menneskeretten slår fast, at boligen er ukrænkelig. Den skal der ikke tjenes penge på. Det er forrykt, at boligselskabet nu spekulerer i at tjene penge på at sælge folks hjem, siger Muhammad Aslam.

Mjølnerparken står opført på regeringens liste over såkaldt "hårde ghettoer" og skal derfor skære andelen af almene familieboliger ned med 60 procent.

Nu har det almene boligselskab Bo-Vita, der administrerer Mjølnerparken, meldt ud, at de vil sælge halvdelen af boligerne i de i alt fire boligkarréer.

I alt skal op mod 228 familier flyttes ud af deres hjem, når/hvis Bo-Vitas salgsplan bliver sat i værk.

>> LÆS OGSÅ: Politikere stemmer for salg i Mjølnerparken

Beboerne går til domstolen

Beboerne i Mjølnerparken er dog ikke parat til at flytte.

– Hvis en investor vil forsøge at købe Mjølnerparken, så er vi klar til at indbringe lovligheden af et eventuelt salg for de danske domstole – og om nødvendigt gå hele vejen til de internationale domstole, siger Muhammad Aslam til Arbejderen.

En række af beboerne i Mjølnerparken er i kontakt med advokat Eddie Khawaja. De er klar til at føre en retssag om lovligheden af at sælge deres hjem. Både beboere og advokat vurderer, at boligen er ukrænkelig, og at det er beboerne, der via deres boligselskab ejer deres boliger. 

Advokaten er i fuld gang med at forberede de kommende retssager, så han og beboerne er klar til at rykke, når/hvis Bo-Vita sælger Mjølnerparken og begynder at opsige beboerne.

Ghettoloven er diskriminerende

Den kommende retssag vil ikke kun handle om boligens ukrænkelighed, men også om ghettolovens diskriminerende elementer.

Både beboere, advokater og FN har påpeget, at dele af ghettoloven er diskriminerende, fordi det er beboernes etniske baggrund, der er afgørende for, om et boligområde bliver sat på ghettolisten – og dermed kan blive tvunget til at sælge eller nedrive 60 procent af sine almene familieboliger.

Et boligområde bliver nemlig kun sat på ghettolisten, hvis mere end halvdelen af beboerne har en ikke-vestlig baggrund.

Hvis et boligområde i fire år i træk har stået på ghettolisten, overgår det til at være et "hårdt ghettoområde", der er forpligtet til at skære andelen af familieboliger ned med 60 procent inden år 2030.

Transport- og Boligministeriet bekræfter, at beboernes etniske baggrund er af afgørende betydning for, om et boligområde havner på ghettolisten eller ej.

"Transport- og Boligministeriet kan bekræfte, at et boligområde ikke kan komme på listen over ghettoområder, hvis området ikke har en beboersammensætning med over 50 procent med ikke-vestlig baggrund", skriver ministeriet i en mail til Arbejderen.

>> LÆS OGSÅ: FN retter kras kritik af ghettopakke

Beboerne har en god sag

Amnesty International vurderer, at beboerne har en god sag.

– Beboerne står på fast juridisk grund, når de siger, at ghettoloven strider mod både det danske og det internationale forbud mod diskrimination, siger jurist i Amnesty, Claus Juul, til Arbejderen.

– Ghettolovgivningen opremser en række sociale kriterier – arbejdsløshed, uddannelse, indkomst og kriminalitet. Hvis et boligområde lever op til to eller flere af disse kritierer, bliver det defineret som et udsat boligområde, hvor man sætter ind med boligsociale tiltag – eksempelvis fodboldbaner, knallertkurser, lommepengeprojekter og så videre. Disse kriterier er altså i sig selv ikke nok til at smide folk ud af deres hjem.

– Men hvis halvdelen eller mere af beboerne og deres efterkommere i boligområdet har en "ikke-vestlig baggrund", så falder hammeren. Så bliver området stemplet som et ghettoområde. Og hvis et ghettoområde står på listen i fire år i træk, bliver det stemplet som en hård ghetto, der kan blive tvunget til at smide beboerne ud og sælge eller nedrive boliger for at leve op til kravet om, at de almene familieboliger skal bringes ned.

>> LÆS OGSÅ: Etnicitet sender boliger på ghettoliste

– På den måde bliver beboernes etniske baggrund altså gjort til den afgørende faktor for, om et alment boligområde kan blive tvunget til at sælge eller rive boliger ned. Det strider mod Den Europæiske Menneskeretskonvention at diskriminere mennesker på baggrund af deres etnicitet, forklarer Claus Juul.

Men diskriminationen stopper ikke her:

– Når beboere med ikke-vestlig baggrund skal finde en ny bolig, står de i en svær situation. De risikerer at blive mødt af almene boligselskaber, der siger: "Beklager: Vi risikerer at komme på ghettolisten, hvis vi lukker flere med jeres ikke-vestlige baggrund ind i vores boligforening. På den måde bliver det sværere for vores medborgere med ikke-vestlig baggrund og deres efterkommere at få en bolig. Det strider med de økonomiske og sociale rettigheders princip om, at alle skal have lige adgang til en bolig.

>> LÆS OGSÅ: Nye ghettokriterier kan føre til retssager

Salg udenom beboerne

Beboerne i Mjølnerparken kunne mandag stå op til nyheden om, at halvdelen af Mjølnerparken skal sælges inden udgangen af næste måned.

Bestyrelsen i Mjølnerparkens boligselskab, Bo-Vita, har i hemmelighed og bag beboernes ryg forhandlet med tre potentielle investorer om et salg. 

Mandag sendte Bo-Vita en pressemeddelelse ud, der bekendtgjorde, at i løbet af næste måned agter boligselskabet at sælge halvdelen af Mjølnerparken.

Først tirsdag aften holdt Bo-Vita et informationsmøde for beboerne om det kommende salg. 40 beboere tog imod invitationen.

På mødet forsøgte beboerne forgæves at få svar fra Bo-Vita på: Hvor de skal genhuses? Kan de flytte tilbage til Mjølnerparken? Er de sikret samme billige husleje og samme størrelse lejlighed i de midlertidige og permanente boliger, de skal flytte til?

– Vi fik ingen klare svar fra Bo-Vita. Hvorfor vil Bo-Vita ikke give os en boliggaranti, så vi kan være sikre på at vende tilbage til Mjølnerparken? Det ville give tryghed for beboerne, som i dag må leve med en masse stress og frygt for, hvor de skal bo i fremtiden, siger Muhammad Aslam.

– Beboerne er vrede, utrygge, stressede og frustrerede over udmeldingen om det hurtige salg og over ikke at blive taget med på råd. De føler sig kørt ud på et sidespor og holdt udenfor viden om deres fremtid.

Beboerne frygter, at de vil blive tvunget til at flytte i mindre og dyrere lejligheder. Beboerne frygter at ende på gaden, hvis ikke de har råd til den nye bolig, som de skal flytte til i løbet af 2022, hvor de første beboere bliver smidt ud af deres lejligheder i Mjølnerparken.

>> LÆS OGSÅ: Kritik af ny ghettoliste: Er baseret på gamle tal

Lejerorganisation undrer sig

Bo-Vitas måde at håndtere salget på undrer også lejerorganisationen BOSAM.

– Bo-Vita er et alment boligselskab. Almene boligselskaber er kendt for deres demokrati og beboerindflydelse. Derfor bør Bo-Vita som minimum sikre ordentlig information og vejledning til beboerne om, hvad der foregår, og oplyse beboerne om deres rettigheder og fremtid. Jeg er chokeret over den måde, Bo-Vita hidtil har håndteret sagen på. Det er fuldstændigt uhørt, siger administrerende direktør i BOSAM, René Suhr, til Arbejderen.

Bo-Vita har hyret PR-firmaet Ulveman & Børsting til at hjælpe med kommunikationen om salgsplanerne. Ulveman & Børsting har tidligere blandt andet hjulpet flere statsministre og den amerikanske ejendomsgigant Blackstone med PR. Bo-Vita har foreløbig betalt 210.000 kroner af lejernes penge til at få hjælp med kommunikation i foreløbig tre måneder.

Nye, billige boliger?

Ifølge Bo-Vita og Københavns Kommune skal pengene fra salget bruges til at bygge tilsvarende almene boliger i København, som de beboere, der bliver smidt ud af deres hjem i Mjølnerparken, kan flytte ind i i stedet.

Men hos lejerorganisation BOSAM tvivler man på, at de nye almene boliger vil blive lige så billige som i Mjølnerparken.

– Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Problemet med at sælge gode, billige almene boliger er, at de kommer ikke igen. Det er meget dyrere at opføre boliger i dag. Det skyldes især, at priserne på byggegrunde i København er steget voldsomt. Og kommunen skal sælge sine grunde til markedspris. Kommunen må ikke give rabat til eksempelvis et selskab, der vil bygge billige almene boliger, påpeger René Suhr.

– Prøv at kigge på, hvor mange kraner der er rundt om i København. Byggegrundene bliver revet væk, og det presser prisen op. Det er med til at presse prisen på nybyggeri – og i sidste ende huslejen – op. Derfor tror jeg, at de nye "billige" almene boliger, som Bo-Vita vil opføre, kommer til at ramme loftet for, hvor meget en almen bolig må koste – nemlig 1125 kroner per kvadratmeter. Det er cirka 25 procent dyrere end boligerne i Mjølnerparken, der koster cirka 900 kroner per kvadratmeter.

I dag koster en treværelses lejlighed i Mjølnerparken cirka 6000 kroner om måneden i husleje uden forbrug. En fireværelses koster cirka 7000 kroner.

>> LÆS OGSÅ: Politikere vedtager ghetto-salgsplan i København

Private lejeboliger bliver dyrere

De boliger, der bliver solgt, vil blive lejet ud af private investorer. Men det hjælper ikke beboerne.

– Vores erfaring er, at de private lejeboliger vil blive cirka 50 procent dyrere, end hvad en bolig koster i Mjølnerparken i dag.

Også beboerne undrer sig:

– Både Bo-Vita, Københavns Kommune og boligministeren bør komme på andre tanker. Det giver ingen mening at bytte billige, almene boliger ud med dyre private boliger. Konsekvensen er, at København kun bliver en by for folk med høje indkomster, og hvor folk med normale indkomster bliver tvunget ud af byen. Det er jo reelt det, der bliver resultatet, hvis man sælger ud af de boliger, almindelige mennesker har råd til at betale, siger Muhammad Aslam.

Ikke nødvendigt med salg og genhusning

Mjølnerparkens beboere har tidligere fremlagt deres egen plan, hvor de viser, hvordan boligområdet kan komme af ghettolisten uden salg og tvangsudsmidninger.

>> LÆS OGSÅ: Mjølnerparken fremlægger sin egen plan

Ved at øge mængden af boliger og ommærke en række almene familieboliger til ungdoms- og ældreboliger, vil beboerne sikre, at andelen af almene familieboliger bliver bragt ned – og samtidig bevare de almene boliger på kommunale hænder i stedet for at sælge dem til private.

– Mjølnerparken skal først i år 2030 leve op til ghettolovens krav om færre familieboliger. Det er masser af tid til at føre beboernes plan ud i livet og skrotte Bo-Vitas plan om tvangsudsmidninger og salg, lyder det fra beboerne formand.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her