Flere og flere lokalpolitikere melder sig ind i kampen mod EU's forsøg på at få mere direkte magt i kommuner og regioner.

Nu gælder det om at lægge maksimalt pres på det rumænske formandskab, så de ikke kører ud af den samme vej.
Ulrik Kohl, Københavns Borgerrepræsentation

I et åbent brev til det nytiltrådte rumænske EU-formandskab advarer foreløbig 160 ngo'er, fagforeninger og borgmestre mod at give EU-kommissionen magt til at blande sig direkte i det lokale demokrati og ret til at stoppe kommunale og regionale beslutninger, hvis de er i strid med tjenesteydelsesdirektivet – det såkaldte Bolkestein-direktiv.

Blandt underskriverne fra Danmark er foreløbig 3F Kastrup, Københavns teknikborgmester, Ninna Hedager Olsen, medlem af Københavns Borgerrepræsentation Ulrik Kohl og netværket Transform Danmark.

Trussel mod det lokale demokrati

EU-kommissionen vil indføre en såkaldt notifikationsprocedure, der betyder, at kommuner og regioner fremover skal spørge EU-kommissionen om lov, hvis de vil træffe beslutninger, der griber ind i EU's frie bevægelighed for serviceydelser.

Hvis en region eller en kommune vil vedtage et forslag, der regulerer en serviceydelse – eksempelvis nybyggeri af et storcenter, regulering af hjemmeplejen eller regulering af private udlejningsboliger i kommunen – skal de lokale politikere sende et brev til EU-kommissionen og orientere om forslaget tre måneder i forvejen.

Hvis EU-kommissionen mener, at forslaget er i strid med EU's servicedirektiv og griber for hårdt ind overfor private virksomheder, sender Kommissionen en "advarsel" til byrådet. Hvis byrådet alligevel vedtager forslaget, kan EU-kommissionen kræve, at beslutningen bliver ændret eller annulleret.

"Vi repræsentanter for europæiske byer, civilsamfunds organisationer og fagforeninger, vil udtrykke vores dybe bekymring over notifikationsproceduren. I stedet for at rapportere efter vedtagelser, skal nye regler og love i fremtiden notificeres på forhånd og godkendes af EU-Kommissionen", skriver de 160 ngo'er, fagforeninger og lokalpolitikere i deres åbne brev.

Videre hedder det, at "proceduren skaber unødvendige forsinkelser og skader det lokale styres autonomi alvorligt, det er en trussel mod det lokale demokrati".

"Den foreslåede notifikations procedure vil begrænse det demokratiske rum i kommunerne og er derfor fuldstændig uacceptabelt", slutter det åbne brev.

Modstanden vokser

Også Enhedslistens Ulrik Kohl frygter, at kommunale beslutninger risikerer at blive stækket, hvis EU-kommissionen begynder at blande sig direkte i den lokalpolitiske beslutningsproces.

– Forslaget stikker en kæp i hjulet på kommunernes muligheder for at beskytte borgerne mod store firmaer, der vil score profit på bekostning af den kommunale service, miljø og arbejdsmiljø. Der er brug for et kommunalt oprør mod det her forslag. Vi skal forsvare lokaldemokratiet og de folkevalgtes ret til at træffe beslutninger.

– Det lykkedes ikke for det østrigske formandskab at komme igennem med det kontroversielle forslag. Det var ellers en del af deres program for, hvad de gerne ville nå. Nu gælder det om at lægge maksimalt pres på det rumænske formandskab, så de ikke kører ud af den samme vej, siger Ulrik Kohl til Arbejderen.

Kenneth Haar er researcher på tænketanken Corporate Europe Observatory, der har taget initiativ til det åbne brev. Han glæder sig over den voksende modstand:

– Indtil for nylig var forslaget om en ny notifikationsprocedure næsten ukendt uden for boblen i Bruxelles. Nu ser vi en sneboldeffekt, hvor modstanden mod forslaget vokser sig større og større rundt om i Europa, fordi de foreslåede ændringer er så uhyrlige og udemokratiske. Det er ikke for sent at stoppe direktivet, siger Kenneth Haar til eufagligt.dk.

Det er stadig muligt at skrive under på det åbne brev til EU-kommissionen.