En række multinationale selskaber betaler – fortsat – ikke skat i Danmark. Det fremgår af de åbne skattelister for 2016, som blev offentliggjort sidst i januar.

Vi skal skattefifleriet til livs. Vi skal gøre det nemmere for de offentlige indkøbere at fravælge de selskaber, der ikke betaler skat i Danmark.
Rune Lund, Enhedslisten

Blandt de virksomheder, som ikke betaler skat, er Burger King, Q8, Phillips, Aldi, Arriva og Kellogg's. Fælles for de seks firmaer er, at de ikke har betalt skat siden 2012, hvor de åbne skattelister blev offentliggjort første gang.

Samtidig viser en skatteøkonomisk analyse fra Skatteministeriet fra januar 2018, at de skattekroner, der kommer i statskassen, kommer fra en lille del af de danske firmaer. Mere end halvdelen af de 60,5 milliarder kroner, staten hvert år får ind i selskabsskat,  stammer fra bare 100 virksomheder. 

– Det er urimeligt, at selskaber, der har godt gang i deres danske forretninger, ikke betaler en bøjet femøre til fællesskabet. Det her samfund sørger for infrastruktur, uddannet personale og gode administrative forhold for virksomhederne, mens regningen bare bliver tørret af på os andre, siger Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund.

>> LÆS OGSÅ: Pinlig EU- kamp mod skattely

Følger bare lovgivningen

Et af de multinationale selskaber, der ikke har betalt skat de sidste fem år, er Q8. Oliegiganten henholder sig til, at selskabet bare benytter sig af mulighederne i den danske skattelovgivning.

– Vi følger lovgivningen, og der er ikke tale om, at vi spekulerer i skatteundvigelse på nogen måde. Når vi ikke har betalt selskabsskat i Danmark, så skyldes det, at Q8 Danmark i en årrække har haft nogle store udgifter, som har givet store skattemæssige fradrag, siger Q8's kommunikationschef, Marie Sheye Lund, til Arbejderen.

Hun forklarer, at fradragene blandt andet stammer fra udgifter til opdateringer af renovationskrævende anlæg som olielagre og servicestationer og fra lukningen af et raffinaderi.

Har kontrakter med det offentlige

Flere af de selskaber, der ikke betaler skat i Danmark, har store kontrakter med det offentlige.

Det gælder eksempelvis it-giganten CSC (der i dag hedder DXC), der er storleverandør af it-løsninger til det offentlige samt Arriva.

Trafikselskabet Arriva har ellers fra 2010-2018 modtaget 1,5 milliarder kroner fra den danske stat for at køre tog i Midt- og Vestjylland. Hertil kommer billetindtægter fra passagererne.

– Arriva betaler ikke selskabsskat, fordi vi historisk ikke har haft akkumuleret overskud. Sådan er dansk lovgivning på området, og den følger vi naturligvis. Når Arriva bliver et overskudsgivende selskab, vil vi også begynde at betale selskabsskat, forklarer Arrivas pressechef, Pia Hammershøy Splittorff, til Arbejderen.

Hun mener dog, at Arriva bidrager skattemæssigt i Danmark.

– Vi betaler 266 millioner kroner om året i moms, miljøafgifter og lønsumsafgifter. Hvis man medregner vores medarbejderes A-skat og AM-bidrag, lægger Arriva over 700 millioner kroner i statskassen hvert år, lyder det fra pressechefen.

Enhedslisten mener, at det skal gøres lettere for det offentlige at fravælge selskaber, der ikke betaler skat i Danmark.

– Vi skal skattefifleriet til livs. Vi skal gøre det nemmere for de offentlige indkøbere at fravælge selskaber, der ikke betaler skat i Danmark. Dernæst skal vi styrke kontrollen i Skat endnu mere, så overskud ikke flyttes ulovligt til skattely. Og så skal vi have en langt bedre sortliste for skattely end den, EU har lagt op til.

Nødvendig lovgivning

Noget tyder dog på, at det kan være nødvendigt med ny lovgivning, hvis det offentlige skal være i stand til at dæmme op for de skattefri selskaber. Kommunernes Landsforening, KL, påpeger, at man ikke i dag kan stille skattemæssige krav til firmaer, man har kontrakter med.

– Generelt kan KL og kommunerne kun udelukke leverandører fra at udføre opgaver, hvis de har ubetalt gæld til det offentlige, eller hvis de ikke overholder skattelovgivningen. Derudover kan vi ifølge lovgivningen i udgangspunktet ikke stille krav til leverandørerne om en særlig skattepolitik eller skattepraksis. KL og kommunerne skal henholde sig til udbudsloven og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning på området, siger kontorchef i KL's økonomiske sekretariat, Claus Ørum Mogensen, til Arbejderen.

De danske kommuner købte i 2015 varer og tjenesteydelser hos private virksomheder for 87 milliarder kroner. Mindst 4,4 milliarder af disse skattekroner gik i 2015 til virksomheder, hvis ejere er i et skattelyland. 

Det fremgår af en undersøgelse, som ulandsorganisationen Oxfam IBIS og magasinet Kommunen gennemførte sidste år om ejerskabsstrukturen hos nogle af de største leverandører til kommunerne og sammenholdt den med SKAT's åbne skattelister. Resultatet er en liste på 30 firmaer, hvis ejere er i skattely, og som i 2015 betalte ingen eller meget lav skat i Danmark.

De åbne skattelister blev – efter pres fra Enhedslisten – indført i 2012 af den tidligere regering. I 2016 foreslog Liberal Alliance – med Ole Birk Olesen i spidsen – at afskaffe de åbne skattelister. Også Venstre er positiv overfor at afskaffe skattelisterne.