Op mod 200 EU-modstandere fra hele landet mødes i denne weekend til landsmøde i København.
Landsmødet bliver holdt i skyggen af EU-parlamentsvalget i maj, hvor Folkebevægelsen mod EU for første gang ikke opnåede valg.
Jeg håber, at det historisk store landsmøde vil virke motiverende for os alle sammen, og at vi tør tænke nyt.
Susanna Dyre-Greensite, Folkebevægelsen mod EU
Samtidig vidner den store tilslutning til landsmødet – der bliver et af de største i nyere tid – om, at Folkebevægelsens medlemmer ikke har givet op, men fortsat vil være med til at debattere, hvordan fremtidens EU-modstand skal se ud.
Vi skal lære af valgnederlaget. Vi skal være parate til at tænke nyt. Vi kommer igen, lyder budskabet fra Folkebevægelsens landsledelse op til landsmødet.
"Folkebevægelsen mod EU er udfordret, men denne udfordring kan heldigvis også betyde, at vi får lejlighed til at gå vores bevægelse efter i sømmene. Og det er denne gennemgang, vi skal bruge til nøgternt at vurdere, om Folkebevægelsen mod EU i fremtiden vil arbejde med EU-modstanden", skriver bevægelsens landsledelse blandt andet i sin beretning.
Et af de vigtigste omdrejningspunkter på landsmødet bliver at sætte gang i en fornyelse af Folkebevægelsen mod EU.
Større, stærkere, bredere og yngre
Udkastet til årsplanen lægger op til at styrke Folkebevægelsen på alle områder. Det er en proces, der kræver nye måder at tænke og arbejde på, hedder det i årsplanen.
– Landsmødet skal bruges til at diskutere EU-modstandens fremtid. Det handler om, at vi skal manifestere os selv som en bevægelse med en vigtig plads i den danske EU-debat i kraft af vores græsrodsaktiviteter frem for i kraft af vores tilstedeværelse i EU-parlamentet. Vi har også det europæiske perspektiv med på landsmødet, hvor vi skal høre nyt fra EU-modstandere fra Norge, Sverige og Storbritannien. De orienterer os om situationen i deres lande og inspirerer os til, hvordan vi kan arbejde, fortæller Folkebevægelsen mod EU's talsperson, Susanna Dyre-Greensite, til Arbejderen.
Hun uddyber:
– Jeg håber, at det historisk store landsmøde vil virke motiverende for os alle sammen. Jeg håber, at vi bliver enige om at knokle for at gøre os endnu mere relevante i den danske EU-debat, og at vi tør tænke nyt. Jeg tror på, at vi er en stærkere bevægelse efter weekendens vigtige diskussioner.
Landsmødet vil starte en debat af, hvordan Folkebevægelsen kan blive bredere.
Bevægelsen vil stramme op på sit grundlag, fordi "... et skarpere og mere præcist grundlag rettet omkring at oplyse og debattere EU og arbejde for at komme ud vil være med til at gøre det lettere for nye grupper at se sig selv som en del af bevægelsen".
>> LÆS OGSÅ: EU-modstandere vil styrke bredden i Folkebevægelsen
Bevægelsen vil også tage en debat af, hvordan det lokale arbejde kan styrkes. Uden en EU-parlamentariker får Folkebevægelsen ikke foræret taletid i medierne. Derfor er det nødvendigt med flere medlemmer, der kan sikre, at EU-modstandens budskab når ud lokalt. Folkebevægelsen vil især forsøge at opdyrke de geografiske EU-modstander-områder, hvor bevægelsen ikke er til stede i dag eller står svagt.
Endelig ventes Folkebevægelsen på landsmødet at oprette og vælge et "formandskab", der skal tegne bevægelsen udadtil.
Evaluering af valgkampen
Landsmødet skal også evaluere valgkampen og årsagerne til, hvorfor Folkebevægelsen gik tilbage ved EU-parlamentsvalget og ikke blev valgt.
"Vi må kritisk og også selvkritisk vurdere både de eksterne forhold og interne forhold, der førte til det givne resultat", skriver Folkebevægelsens ledelse blandt andet i sin beretning.
Ledelsen peger på, at det dårlige valg blandt andet skyldtes, at valget blev et klimavalg. Det betød, at debatten om selve EU's konstruktion og kritikken af EU som system blev klemt.
Også den uafklarede situation omkring brexit ramte Folkebevægelsen mod EU’s valgkamp, lyder det fra bevægelsens ledelse.
"Der var vælgere, der normalt stemte på Folkebevægelsen mod EU, der på baggrund af den britiske situation stillede kritiske spørgsmål til konsekvenserne ved en dansk udmeldelse".
Under valgkampen delte Folkebevægelsens aktivister en million valgaviser ud rundt om i Danmark. Der blev hængt plakater i lygtepæle, og Folkebevægelsens to valgbiler besøgte op mod 100 byer og fik talt om EU og EU-modstand med vælgerne på gaden.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278