Det er i dag 10 år siden, at politiets terrorstyrker ryddede Ungdomshuset på Jagtvej 69 på Nørrebro. Rydningen udløste voldsomme protester i store dele af København.

Kampen for Ungdomshuset handlede om langt mere end et enkelt hus.

"Bystyret valgte magtens vej i stedet for en forhandlingsløsning, ensretning i stedet for mangfoldighed. De politikere, der har solgt huset, bærer ansvaret for den uro, der nu præger København", skrev Arbejderen på forsiden dagen efter rydningen.

Københavns Kommune solgte i 2000 Ungdomshuset. Køberen var stråmand for den kristne sekt Faderhuset, der meddelte, at de ville indrette huset som et kristent ungdomshus.

Ungdomshusets brugere nægtede at forlade huset og førte op gennem 00'erne en langvarig politisk og juridisk kamp for at bevare Jagtvej 69 som et selvstyrende ungdomshus. 

Juridisk galehus

Men de unge tabte sagen i både byret og landsret og blev nægtet adgang til Højesteret. Da de ikke ville forlade huset, skred politiet til rydning. 

Nørrebro kom nærmest i undtagelsestilstand. Tusindvis af Ungdomshustilhængere protestere og demonstrerede. De blev mødt af et massivt politiopbud.

Politiet brugte pansrede køretøjer mod de hastigt byggede barrikader og var flittige med både knipler og tåregas. Der blev gennemført massearrestationer, præventive anholdelser, vilkårlige kropsvisitationer og ransagninger uden dommerkendelser i private boliger og hos politiske organisationer. Mange af de anholdte blev varetægtsfængslet, selvom de kunne dokumentere, at de ikke havde deltaget i voldelige episoder.

Gængse retspolitiske principper blev sat ud af kraft i København i perioden efter rydningen.

Efterfølgende skrev ni forsvarsadvokater et åbent brev, hvor de betegnede retstilstanden efter Ungdomshusets rydning som "et juridisk galehus". 

"Med de mange fængslinger på et yderst spinkelt – for ikke at sige ikke-eksisterende – mistankegrundlag er der sket et skred i retssikkerheden. Bølleoptøjer, vold og hærværk er selvsagt uacceptabelt og skal bekæmpes af politi og domstole.

Det har været ekstraordinære dage med meget voldsomme episoder, vi har oplevet. Men det er netop under ekstraordinære omstændigheder, retssystemet skal stå sin prøve, uanset pres fra politi, politikere og befolkning", skriver advokaterne blandt andet i det åbne brev.

Bred protestbevægelse

Stenkastende demonstranter fyldte meget i mediernes dækning. Men de udgjorde kun en meget lille del af de store demonstrationer, der blev gennemført efter rydningen. Tusindvis af mennesker var på gaden, protesterne samlede langt flere end de daglige brugere af Ungdomshuset. 

Blandt demonstranterne var både unge og ældre, der støttede tanken om et ungdomshus, der fungerede på de unges egne præmisser. 

Kampen for Ungdomshuset handlede om langt mere end et enkelt hus. Det var en kamp for retten til at skabe en alternativ og mangfoldig kultur. Det var en kamp mod normalisering og kommercialisering af den progressive og folkelige kultur. 

Også fra kulturfolk og københavnske fagforeninger var der støtte til kampen mod rydningen af Ungdomshuset. 

"Mange bands skylder steder som Ungdomshuset hele deres karriere. Hele musikbranchen er blevet påvirket af dette sted og kulturene omkring dets eksistens", udtalte kulturmedarbejder Jesper F.K. Pramming den 10. marts til Arbejderen.

"Hvis man tror, at man kan fjerne en ungdomskultur, med alt hvad den indebærer af politiske holdninger, musik og kunst ved at lukke et hus, tager man grueligt fejl. Den bliver blot stærkere i modvind", sagde Piet Breinholm Bendtsen, musiker og komponist i samme avis.

Kampen gav resultat

Og han fik ret. Efter rydningen blev der opbygget en stærk bevægelse bag kravet om et nyt ungdomshus på de unges egne præmisser. Igennem halvandet år var der hver uge demonstration for et nyt unddomshus.

Sideløbende blev gennemført en lang række kreative aktioner, happenings og besættelser.

Til sidst gav kampen resultat. Den 18. oktober 2008 åbnede Ungdomshuset på Dortheavej i Københavns Nordvestkvarter som et selvstyrende kulturhus.

Men stadig markeres årsdagen for rydningen – den 1. marts. I indkaldelsen til årets demonstration, skriver Ungdomshuset:

"10 år efter rydningen har mange ting ændret sig. Faderhuset er dødt, og vi har vundet kampen for et nyt hus – men den arrogance og kynisme, der er blevet regeringens og Københavns Kommunes varemærke, lever videre i bedste velgående. Den politik, der førte til Ungdomshusets rydning, fortsætter sit frontalangreb mod ikke blot den alternative ungdomskultur, men mod hele Nørrebro."