I går blev Folkebevægelsen mod EU's landsmøde skudt i gang på Gasværksvejens Skole i København.

Her er 200 forventningsfulde medlemmer mødt op for at skue ind i fremtiden med udsigt til folkeafstemninger om forbehold og bankunionen, en EU-kommission, der kræver mere Union over hele linjen, og nye muligheder med et britisk exit.

Vi er tvær-politiske. Vi tænker bredde i alt, hvad vi gør, og arbejder for, at der skal være nogle fra alle miljøer i vores lokale arbejde, vores udvalg og ledelse.
Helle Hagenau, Nei til EU

Store opgaver venter – og de skal løses uden et medlem af EU-parlamentet. Derfor bruger Folkebevægelsen mod EU landsmødet som afsæt til en debat om, hvordan bevægelsen kan reorganisere sig selv og komme tilbage til rødderne og skabe en endnu bredere bevægelse.

– Landsmødet skal se fremad. Hvordan gør vi det? Vi kigger rundt i verden og ser, hvor vi kan finde inspiration til vores bevægelse. Vi skal lade os inspirere organisatorisk og politisk, indledte Folkebevægelsen mod EU's talsperson Susanna Dyre-Greensite.

Til inspiration fik Folkebevægelsens norske søsterorganisation Nei til EU som en af de første ordet på landsmødet.

20.000 medlemmer i Nei til EU

I Norge lever EU-modstanderorganisationen Nei til EU i bedste velgående og har næsten 20.000 medlemmer uden at sidde i EU-parlamentet.

– Vi er en bred bevægelse, som rummer medlemmer fra det yderste venstre til det yderste højre. Men rammen for vores arbejde er en klar paragraf i vores vedtægter, der slår fast, at vi ikke har fremmedfjendske medlemmer, fortalte Helle Hagenau fra Nei til EU's internationale udvalg og styrelse.

Indtil 2017 var der flertal blandt partierne i Stortinget for EU-medlemskab. Mens der i befolkningen i mange år har været cirka 70 procents flertal mod EU.

Hvad er Nei til EU's værdier, og hvordan omsætter I dem til politik?

– Vi har fire hovedgrunde til, hvorfor vi er imod EU: Ja til folkestyre, miljø, solidaritet, politisk handlefrihed. Disse fire søjler er kernen i vores arbejde. Vi er tværpolitiske. Vi tænker bredde i alt, hvad vi gør, og arbejder for, at der skal være nogle fra alle miljøer i vores lokale arbejde, vores udvalg og ledelse.

– Vi kæmper mod norsk medlemskab af EU. Vi rummer både tilhængere og modstandere af EØS-aftalen. Vi er imod EØS og kæmper for en folkeafstemning om EØS-aftalen. Den sikrer Norges tilknytning til EU's indre marked.

Hvordan er I organiseret?

– Vores vigtigste aktiv er vores lokale "Fylkes"-grupper ("Fylkes" svarer til de danske regioner, red.) Vi har ansat lokale fylkes-sekretærer for at prioritere det lokale arbejde. På landsmødet er der sikret repræsentanter fra Ungdom Mot EU og fra de lokale fylker.

Bredden er vigtig

– Vi sørger for, at bredden er repræsenteret i Rådet, der er den øverste myndighed mellem vores landsmøder.

– Og i alle vores forskellige udvalg, der arbejder med eksempelvis kvindepolitik, internationalt, uddannelse, fagligt, landbrug og fiskeri, forsøger vi at sikre, at vi har repræsentanter fra alle bevægelser, partier og fra Ungdom mot EU. Det er en måde at sikre bredden i alt, hvad vi gør, forklarer Helle Hagenau.

– Vi vil fastholde forbindelsen og kontakten til de unge. Vi sikrer også repræsentanter fra forskellige organisationer – eksempelvis landbrugsorganisationer. Sørger for at vi hele tiden er relevante for dem, og at de hele tiden er med os. Vi har vores grundlag og vores arbejdsplan for, hvad vi skal arbejde med de næste to år.

Nei til EU laver løbende landsdækkende kampagner, der sætter fokus på EU's angreb på den nationale selvbestemmelse og kommer med eksempler på, hvor EU's magt breder sig.

– Vi har eksempelvis netop nu gang i en omfattende kampagne mod EU's energibureau. Vi anede ikke, hvad det var – men vi satte os ind i det. Og i internationalt udvalg beskæftiger vi os med handelsaftalen Mercosur.

På gaden ...

– Vi er afhængige af vores medlemmer – både økonomisk og politisk. Og så giver mange medlemmer os legitimitet, fordi vi er en folkelig bevægelse. 90 procent af vores budget kommer fra vores medlemmer – kontingent og gaver.

– Vi er altid på gaden og forsøger at hverve medlemmer. Vi deltager på andre organisationers landsmøder og har en stand og forsøger at hverve medlemmer. Vi har medlemshvervning op på hvert ledelsesmøde. Det er noget, vi hele tiden tænker på.

– Vi forsøger at være der, hvor folk er. Det er et enormt arbejde. Men det er et vigtigt arbejde. Hvis ikke vi gjorde det, ville vi dø ud. Det handler om at sikre vores fremtid. Derfor er vores samarbejde med Ungdom mot EU er også vigtigt – for de er fremtiden.