19 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ngo'er afleverer racismerapport til FN

Regeringen til eksamen

Ngo'er afleverer racismerapport til FN

Ti ngo'er har afleveret en rapport på 48 sider fyldt med eksempler på diskriminerende lovgivning til FN’s Racediskriminationskomité. Rapporten skal danne grundlag for FN-komitéens vurderinger af, om regeringen lever op til sin pligt til at bekæmpe diskrimination.

FOTO: Jette Gnudtzmann
1 af 1

Ghettolovgivning, utryghedsskabende adfærd, burkalov, kriminalisering af asylansøgere… 

Politikerne har udformet en alvorlig, diskriminerende lovgivning på baggrund af folks etnicitet. Det er ulovligt.
Jette Møller, SOS Racisme

Der er ifølge en række danske ngo'er nok af nuværende og kommende diskriminerende love at tage fat på, når FN’s Racediskriminationskomité (CERD) skal bedømme, om den danske regering lever op til forbuddet mod racediskrimination.

Ti ngo'er offentliggjorde onsdag deres input til FN om, hvordan det står til med racisme og diskrimination i Danmark. 

Lovgivning mod "ikke-vestlige" 

Ghettoloven fylder godt op i den 48 sider lange rapport til FN.

– Som noget nyt i dansk lovgivning, har et flertal i Folketinget indført begrebet "ikke-vestlige" i ghettoloven. Politikerne har udformet en alvorlig, diskriminerende lovgivning på baggrund af folks etnicitet. Det er ulovligt. Ghettoloven har kun til formål at rive almene boliger ned i en tid, hvor der er mangel på boliger, og hvor priserne på boliger stiger. Samtidig sætter man op mod 11.000 mennesker ud af deres lejligheder, fordi de er ikke-vestlige, fattige, arbejdsløse, syge eller naboer til disse grupper, siger Jette Møller fra SOS Racisme.

Hun fortsætter:

– En ghetto er kun karakteriseret ved, at mere end 50 procent af beboerne er "ikke-vestlige". Det er et racistisk begreb. Derfor er vores indstilling til FN-komitéen, at den anbefaler den danske regering at fjerne alt, hvad der har med ghettolovgning at gøre.

Det er alene beboernes etniske sammensætning, der afgør, om et boligområde bliver defineret som en "ghetto". Det har stor betydning for et boligområde at blive stemplet som en ghetto. Hvis et alment boligområde fem år i træk står på ghettolisten, blivet det nemlig stemplet som en "hård ghetto", der skal skære andelen af almene familieboliger ned med 60 procent inden år 2030.

>> LÆS OGSÅ: Etnicitet sender boliger på ghettoliste

Tidligere har FN's komite for Økonomiske, Sociale og Kulturelle rettigheder (CESCR) kaldt ghettoloven for "diskriminerende", fordi den stempler almene boligområder som ghettoer ud fra antallet af beboere fra ikke-vestlige lande.

"Dette er ikke alene et resultat af diskrimination baseret på etnisk oprindelse og nationalitet, men det vil resultere i yderligere marginalisering af dem", konstaterer CESCR blandt andet.

Der verserer i øjeblikket flere retssager ved de danske domstole, der skal afgøre, om lovgivningen flugter med internationale konventioner.

>> LÆS OGSÅ: Første retssag om ghettoloven er i gang

Herudover har Institut for Menneskerettigheder i juni indbragt boligselskabet Boliggården, der administrerer boligerne i Nøjsomhed, for Ligebehandlingsnævnet.

Ifølge Institut for Menneskerettigheder er Boliggården skyldig i ulovlig diskrimination, fordi man har opsagt beboerne i en række udvalgte lejemål på baggrund af beboernes etniske baggrund.

Love skaber had og diskrimination

De mange ngo'er har også indberettet regeringens planer om efter nytår at fremsætte et lovforslag om "utryghedsskabende adfærd".

>> LÆS OGSÅ: Beslaglæggelser, bøder og fængsel skal skabe tryghed

– Nu vil Folketinget endnu en gang vedtage lovgivning for at ramme unge mennesker for at "skabe utryghed". Der bliver peget mod en bestemt befolkningsgruppe: Folk med indvandrerbaggrund. Det er dem, der skal rammes, forudser udlændinge- og menneskeretsadvokat Niels-Erik Hansen, der har været med til at udarbejde rapporten.

Der er allerede gjort en række erfaringer med, hvem der blev ramt, sidste gang regeringen strammede lovgivningen og indførte et forbud mod hjemløse i "utrygskabende lejre".

– Vi kan se, at langt de fleste hjemløse, der bliver dømt for at bo i "utryghedsskabende lejre", er udlændinge. Derfor kan vi forudse, at dem, der vil blive dømt efter regeringens nye lovforslag om "utryghedsskabende adfærd", først og fremmest vil være danskere med anden etnisk oprindelse. Derfor vil vi gerne allerede nu med vores rapport forsøge at råbe både de danske politikere og FN op.

Den danske stat er forpligtet til at beskytte befolkningen mod had og diskrimination. Men samtidig er der eksempler på, at dansk lovgivning opildner til diskrimination.

Niels-Erik Hansen nævner som eksempel en episode, hvor en tildækket muslimsk kvinde i november 2018 blev udsat for hetz af andre kunder i et supermarked.

– Flere kunder jagtede kvinden rundt i butikken, fordi de mente, at hun havde begået noget kriminelt, fordi hun har tildækket sig af religiøse grunde, fortæller Niels-Erik Hansen.

Kvinden optog hændelsen og anmeldte sagen til politiet. Men politiet afviste sagen, fordi de ikke mente at kunne finde gerningsmændene.

– Det er et eksempel på, at den danske stat ikke støtter ofre for diskrimination, og at det altså har nogle helt dagligdags konsekvenser, når Folketinget vedtager den her slags diskriminerende lovgivning, mener advokaten.

FN-komitéens eksamination af Danmark er udsat på ubestemt tid på grund af corona.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. nov. 2020 - 08:06   12. nov. 2020 - 09:43

Racisme

ml@arbejderen.dk
Ghettokriterierne

I maj 2018 ændrede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF de såkaldte ghettokriterier, som alle fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere er underlagt.

  1. Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  2. Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.

  3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.

  4. Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

  • Hvis et område opfylder to af kriterierne 1 til 4, betegnes det som et "udsat boligområde".

  • Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et "ghettoområde".

  • Hvis et ghettoområde har stået på listen i fem år i træk (fire år fra år 2021), bliver det stemplet som et "hårdt ghettoområde", der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.

  • De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt "udviklingsplan", der anviser, hvordan man vil skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.

  • Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.

Læs mere om ghettoloven og dens konsekvenser på Arbejderens temasite