I denne weekend fylder Danmarks første miljøorganisation, NOAH, 50 år. Og det bliver fejret med et dyreoptog, en bog og en fest.
– Det er en 50-årig med rigtig meget gang i. Vi har ingen planer om at gå på pension foreløbig. Udfordringerne er endnu større, end de var for 50 år siden, siger John Holten-Andersen til Arbejderen.
NOAH's stemme er unik, fordi vi mener, at kapitalismekritik og miljøkamp er to sider af samme sag.
John Holten-Andersen
Han er uddannet civilingeniør, medlem af NOAH's bestyrelse og var til sit første seminar i NOAH i 1971.
NOAH blev oprettet i 1969 og var den første miljøbevægelse i Danmark. Sidenhen er flere miljøbevægelser kommet til. Men NOAH er en særlig stemme i miljødebatten, mener John Holten-Andersen.
– NOAH har fra sin start set grundlæggende samfundskritik som en vigtig del af kampen for et bedre miljø. Vi mener, at det er nødvendigt med et helt andet samfund, hvis vi skal løse de miljø- og klimaproblemer, vi står overfor. Her er NOAH's stemme unik, fordi vi mener, at kapitalismekritik og miljøkamp er to sider af samme sag.
>> LÆS OGSÅ: NOAH fylder 50 år 9. marts
Handelspolitik er miljøkamp
Derfor er NOAH ikke kun aktive for at bevare de grønne, fredede områder. NOAH er også aktive i kampen mod eksempelvis EU's handelsaftaler.
– Handelspolitik er en del af miljøkampen. Handelsaftalerne udbygger og cementerer varernes og kapitalens frie bevægelighed og stækker mulighederne for at stille krav om at beskytte natur og mennesker, forklarer John Holten-Andersen.
Derfor har NOAH været aktiv i kampen mod både CETA og TTIP, handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA.
– Der er en årsag til, at naturen og klimaet er presset. Det skyldes kapitalismens iboende krav om kapitalens frie bevægelighed og økonomisk vækst. Det er den samfundsmekanisme, der igennem årtier og fortsat i dag ødelægger vores natur. Derfor kan man ikke føre en kamp for naturen uden samtidig at gøre op med kapitalismen, fastslår han.
Især unge har engageret sig i kampen mod EU's handels- og investeringsaftaler.
– Vi har været gode til at tilpasse os og forandre os. Vi er ikke de samme, som vi var i 1969. Den største forandring siden NOAH's start har været oprettelsen af EU's indre marked, og globaliseringen er blevet mere markant. Det betyder nye rammer og nye vilkår for miljøkampen.
>> LÆS OGSÅ: 28 organisationer på gaden mod CETA
Tilbage til aktivismen
Når John Holten-Andersen ser tilbage på sin tid i NOAH, faldet det i øjnene, hvor meget tid der er blevet brugt til at komme med indspark til miljøpolitikken og til Miljøministeriet.
– Det gik meget godt i nogle år. Men efter at Fogh kom til i 2001, blev den parlamentariske kamp op ad bakke.
Derfor mener han, at det er tid til at genskabe den folkelige miljøprotest.
– Vi må ud på gaden. Vi kan ikke sætte vores lid til, at embedsapparatet løser problemet. Vi skal genskabe den folkelige miljøbevægelse, og ud hvor folk er, og lave aktiviteter med almindelige mennesker i stedet for at rende til møder med ministerierne.
NOAH bruger også en del kræfter på at indsamle viden og dokumentere konsekvenserne af forurening og klimaforandringer, og har oprettet en række emnegrupper indenfor eksempelvis energi, handel og trafik.
– NOAH's trafikgruppe samler nogle af de mest vidende folk indenfor trafikområdet. Fogh-regeringen nedlagde som en af sine første handlinger en række, kritiske og uafhængige råd og nævn, eksempelvis Transportrådet og Naturrådet, som jeg selv var en del af. Det understreger nødvendigheden af NOAH's temagrupper som vigtige stemmer i debatten, der kan pege på både udfordringer og alternativer.
Selvom det længe har været op ad bakke og længe har set sort ud for den grønne bevægelse, så ser John Holten-Andersen lyst på fremtiden.
– Vi ser, hvordan unge er klar til at bruge civil ulydighed og nedlægger undervisningen for at gå til kamp for klimaet. Og folk demonstrerer og danner ring om Folketinget i hundredevis for at forsvare miljøet. Det er en stor glæde at se alle de børn og unge, der netop nu kaster sig ind i klimakampen både i NOAH og andre steder. Der er virkelig håb for miljøbevægelsen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278