Nordea og Danske Bank investerer hundrede millioner af kroner i våbenfirmaer, der sælger våben og andet militært udstyr til lande som Saudi-Arabien, der fører krig mod Yemen. 

Det viser en netop offentliggjort rapport fra Fair Finance Guide i Sverige, som den danske ulandsorganisation Oxfam IBIS samarbejder med.

Det er virkelig kritisk, at Nordea og Danske Bank investerer danske kunders penge i virksomheder, som sælger våben til undertrykkende regimer som Saudi-Arabien.
Kristian Weise, Oxfam IBIS

Den svenske Fair Finance Guide og udviklingsorganisationen Diakonia har undersøgt de finansielle forbindelser mellem Danske Bank og Nordea og 15 virksomheder, der producerer våben til blandt andet Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, der fører krig mod Yemen.

Bankernes investeringer i våbenfirmaerne sker samtidig med, at millioner af civile i Yemen på snart femte år lider under Saudi-Arabiens angrebskrig. FN har tidligere kaldt konflikten for verdens værste humanitære krise.

>> LÆS OGSÅ: Til årsmøde i våbenindustrien: "Der er krige nok til alle"

Ifølge rapporten har Nordea investeret 655 millioner kroner i virksomheder, der sælger våben til blandt andet Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og andre lande, der krænker menneskerettighederne. Danske Bank har investeret 81 millioner svenske kroner.

Uetiske investeringer

Både Nordea og Danske Bank har investeret størstedelen af pengene i Saab AB, som eksempelvis sælger missilsystemer til Saudi-Arabien. 

– Det er virkelig kritisk, at Nordea og Danske Bank investerer danske kunders penge i virksomheder, som sælger våben til undertrykkende regimer som Saudi-Arabien. Vi ved, at landet er dybt involveret i krigen i Yemen, hvor millioner af mennesker lider. Det er uetisk og bør ikke være del af deres investeringer, siger Kristian Weise, generalsekretær i Oxfam IBIS.

Danske Bank og Nordea nøjes ikke kun med at investere i våbenfirmaerne. De har givet store lån til flere af de virksomheder, der handler med våben til kontroversielle lande som Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater. I perioden 2014 til 2018 har Danske bank lånt 4,89 milliarder svenske kroner til denne type virksomheder, mens Nordea har udlånt 4,6 milliarder svenske kroner.

I en mail til Arbejderen skriver Danske Banks pensionsselskab, at:

"Våbenindustrien er en kompleks størrelse, hvor for eksempel enkelte komponenter kan bruges til både civile og militære formål. Da vi besluttede at støtte op om regeringens våbeneksportforbud, satte vi gang i en metodisk screeningproces for at identificere relevante selskaber, og vi gik i dialog med en lang række selskaber for at få mere viden om deres potentielle involvering i våbeneksport til Saudi-Arabien. På den baggrund er der i alt identificeret 17 selskaber, som vi vurderer bryder med det danske eksportforbud. Vi havde investeringer i to af disse, og alle 17 selskaber er ekskluderet. Fremover kommer vi fortsat til at følge sektoren tæt, og identificerer vi yderligere selskaber, der vurderes at bryde med det danske våbeneksportforbud, vil de blive ekskluderet".

Også Nordea har sendt en mail til Arbejderen:

"Vi investerer ikke i saudiske våben, og vores politik er at vi fra alle vores fonde ekskluderer virksomheder, som producerer eller sælger såkaldte kontroversielle våben, dvs. landminer, klyngebomber, atomvåben m.m. På det grundlag undlader vi bl.a. at investere i flyproducenterne Boeing og Airbus. Og i vores ekstra bæredygtige fonde, herunder STARS-fondene og Nordea Invest Bæredygtige Aktier, vil der ingen våbenproducenter, eller virksomheder med lignende aktiviteter, optræde overhovedet", skriver Eric Pedersen, chef for Ansvarlige Investeringer i Nordea Asset Management.

Han uddyber:

"Når det er sagt, kan vi, i vores bredere fonde, godt have investeringer i virksomheder som f.eks. SAAB fra Sverige, Rolls Royce fra England, og General Electric fra USA, som leverer – eller på et tidspunkt har leveret – flydele eller andet materiel til Saudi-Arabien og, eller, de Forenede Arabiske Emirater. De leverancer er jo sket med godkendelse fra de relevante regeringer, men det er ikke desto mindre noget vi kan bringe op, når vi taler med de relevante virksomheder – og den mulighed bruger vi. Faktisk har vi kontaktet de involverede virksomheder direkte i efteråret 2019 og kommer selvfølgelig til at følge op igen".

To af syv principper

Rapporten har også kigget Nordeas og Danske Banks politiker for deres investeringer i våbenproducerende virksomheder efter i sømmene.

Fair Finance Guide har opstillet syv principper, der vedrører kontroversielle investeringer i våbenhandel, og ifølge studiet har de to danske banker kun udviklet politikker indenfor to af områderne.

Rapporten viser desuden, at en del af de penge, Danske Bank har investeret i de våbenproducerende virksomheder, findes i investeringsfonde, der ellers er målrettet bæredygtige og etiske formål.

– Det er absurd, at en våbenproducent kan klassificeres som en etisk investering. Jeg vil opfordre bankerne til at lave klare forbud mod investeringer i virksomheder, der deltager i kontroversiel våbenhandel med lande, som notorisk krænker menneskerettighederne, siger Kristian Weise.

Forbrugerrådet Tænk og Oxfam IBIS arbejder nu på, at Danmark får en Fair Finans Guide, der måler bankernes etik, ansvarlighed og bæredygtighed.

– Vi kan se, at de største banker kun langsomt bliver bedre og stadig mangler meget, før deres investeringspolitikker lever op til internationale retningslinjer og FN’s verdensmål. Hvis vi ligesom svenskerne fik en dansk Fair Finans Guide, ville vi som almindelige forbrugere få meget bedre muligheder for at holde øje med bankernes etik, siger Kristian Weise.

Våbenfirma nyder godt af krigen

Det er ikke kun bankerne, der tjener penge på krigen mod Yemen.

Også Danske våbenfirmaer som eksempelvis Terma A/S profiterer på Saudi-Arabiens krig mod Yemen.

Terma A/S producerer selvbeskyttelsesudstyr til de F-16 kampfly, som den saudiarabiske koalition bruger til sine bombetogter i Yemen. Selvbeskyttelsesudstyret betyder, at kampflyene stort set risikofrit kan tage på bombetogter over Yemen.

>> LÆS OGSÅ: Oxfam IBIS kræver stop for salg af militært udstyr

FN har kortlagt krigens konsekvenser for civilbefolkningen i Yemen. I august offentliggjorde FN en 41 sider lang rapport, der blandt andet konstaterer, at størstedelen af de civile tab i konflikten skyldes luftangreb fra den saudiarabiske koalition. Ifølge FN har luftangrebene ramt "beboelsesområder, markeder, begravelser, bryllupper, fængsler, civile både og sygehuse".

Og i september var næsten halvdelen af alle angreb rettet mod civile mål som hospitaler, skolebusser og markeder, oplyser Yemen Data Project, der er et uafhængigt projekt, der indsamler data om krigens konsekvenser for civilbefolkningen i Yemen.

Amnesty International har også kortlagt, hvordan den saudisk ledede militære koalition har brugt klyngebomber og dræbt omkring hundrede civile – heriblandt 59 børn – i en række luftangreb.