29 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ny kvindebevægelse på vej?

8. marts i offensiven:

Ny kvindebevægelse på vej?

Efter mange års afmatning er interessen for kvindekamp på vej igen på en ny måde - men i det politiske liv er spørgsmålet kørt ud på et sidespor. Interview med to af kvindebevægelsens centrale aktører, forfatteren Charlotte Lund og fagforeningskvinden Nanna Højlund.

Nanna Højlund (tv) og Charlotte Lund.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Der er en ny interesse for kvindepolitik og ligestilling. Ikke blandt politikere og slet ikke i regeringskontorene, men blandt kvinderne selv - ikke mindst de unge.

Sådan lyder vurderingen fra to kvinder, der til dagligt arbejder med ligestilling.

 Der sker en mere og mere tydelig afpolitisering af kønnet.
Nanna Højlund, FOA

Charlotte Lund er koordinator i Kvinderådet og med i forfatterkollektivet bag den femte udgave af bogen "Kvinde kend din krop", som udkom sidste år. Nanna Højlund er forbundssekretær i fagforbundet FOA med ansvar for ligestillingsområdet. Derudover er hun anden næstforkvinde i Kvinderådet.

De ser en række tegn på en stigende interesse for ligestillingspolitik. For eksempel har den nye og langt mere politiske udgave af Kvinde kend din krop på få måneder solgt 15.000 eksemplarer og lå på toppen af Informations bestsellerliste op til jul. 

På nettet er der gang i en livlig debat om kvinders rettigheder. Det har blandt andet skabt voldsom diskussion, at kvinder bliver nægtet retten til at amme deres børn på nogle caféer eller legepladser.

Og til sommer samles tusindvis af kvinder og mænd fra hele Norden i Malmø for at diskutere ligestillingspolitik.

>> LÆS OGSÅ: KVINDEBEVÆGELSEN SAMLES IGEN EFTER 20 ÅR

- Jeg oplever en større interesse for ligestillingspolitik nu end i mange år. Jeg håber, at det er et udtryk for, at der er en ny kvindebevægelse på vej, siger Charlotte Lund. 

- Man kan godt sige, at der er en ny interesse for kvindespørgsmål. Diskussionerne kører meget på nettet, men vi mangler at få det omsat til politik, mener Nanna Højlund.

Bryster er ikke kun sexobjekt

Hun nævner som eksempel ammedebatten, som har fyldt meget på nettet, men som ikke er kommet videre.

- Fagbevægelsen burde måske stille sig selv mere til rådighed for de diskussioner, der kører på nettet. Være mere der, hvor folk er, og tage del i diskussionerne. Med vores apparat er vi jo i stand til at fodre diskussionerne med masser af fakta og gode argumenter, siger Nanna Højlund.

I forhold til ammedebatten ser hun den som et udtryk for en voldsom seksualisering af kvindekroppen.

- Det er som om, bryster altid er et sexobjekt, konstaterer hun.

Samtidig med den stigende interesse for kvinde- og ligestillingspolitik blandt kvinder selv, oplever Nanna Højlund, at ligestillingspolitikken i mange sammenhænge bliver kørt ud på et sidespor.

- Der sker en mere og mere tydelig afpolitisering af kønnet. Når der snakkes ligestilling tales kønnet ud af det, mener hun.

Som eksempel peger hun på det kønsopdelte arbejdsmarked, hvor mandefag og kvindefag udvikler sig meget forskelligt lønmæssigt med den konsekvens, at kvinder tjener langt mindre over et livsforløb end mændene. Løngabet mellem mænd og kvinder er på 17-18 procent.

- Det bliver afvist, at der er tale om et ligestillingsproblem, det er jo bare fordi kvinder vælger at arbejde på lavtlønsområder. På samme måde blev diskussionen om øremærket barsel til mænd meget gjort til et spørgsmål om, at det var synd for børnene, hvis ikke far havde barsel, fremfor et spørgsmål om  ligestilling mellem mænd og kvinder, siger Nanna Højlund. 

På den måde oplever hun, at ligestillingen har trange kår i dag. 

Regeringen skuffer

Charlotte Lund er enig i, at samtidig med den stigende interesse for ligestilling går udviklingen i den forkerte retning, hvor kvinder i dag i Danmark og andre lande skal kæmpe for rettigheder, for eksempel den frie abort, som for 10 eller 20 år siden var en selvfølge.

- Det er vigtigt, at vi bevidstgør folk om, at rettigheder ikke kun er noget, vi skal kæmpe for at få, vi skal også kæmpe for at bevare de rettigheder vi har, understreger Charlotte Lund. 

Når vi taler om de vigtigste ligestillingsspørgsmål i dag, er hun og Nanna Højlund enige om, at kampen for ligeløn stadig står øverst på listen. Derudover peger Nanna Højlund også på barsel til fædre som et centralt kampspørgsmål.

- Et andet meget vigtigt problem er den mistænkeliggørelse, der finder sted af voldtægtsofre. Har de nu selv været ude om det? Er det en falsk anmeldelse? I forbindelse med arbejdet med "Kvinde kend din krop" havde vi kontant til mange, der arbejder med voldtægtsofre. De fortæller, at mistænkeliggørelsen er næsten et lige så stort overgreb som selve voldtægten, siger Charlotte Lund. 

Både hun og Nanna Højlund er dybt skuffede over den nuværende regerings mangel på handling i forhold til ligestilling.

- Den smule ligestillingsinitiativer, der var i regeringsgrundlaget, har de valgt at sylte, konstaterer Charlotte Lund.

- De havde ellers alle kort på hånden for at gøre noget ved barsel til mænd, tilføjer Nanna Højlund.

De to kvinder er enige om, at der i den situation kun er et at gøre: Blive ved med at insistere på, at ligestilling er en forudsætning for et ordentligt samfund. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. mar. 2014 - 06:23   08. mar. 2014 - 10:22

Kvindekamp

ur@arbejderen.dk
Kvindernes internationale kampdag
  • Kvindernes Internationale Kampdag blev indstiftet efter opfordring fra den tyske kommunist Clara Zetkin på den internationale kvindekongres, arrangeret af Socialistisk Internationale, i København den 26. og 27. august 1910. Kongressen blev i øvrigt afholdt i Folkets HusJagtvej 69, den bygning som siden blev til Ungdomshuset.
  • Datoen 8. marts blev nogle år senere valgt for at mindes den demonstration for kvinders rettigheder, som socialistiske kvinder afholdt i New York 8. marts 1908.
  • Dagen blev anerkendt af FN som den internationale kvindedag i anledning af det internationale kvindeår i 1975.
Kvinderådet
  • Kvinderådet blev oprettet i 1899 med det formål at koordinere de kvindepolitiske krav og påvirke den kønspolitiske udvikling nationalt og internationalt.
  • Rådet arbejder i dag for at fremme ligestilling og fremme kvinders menneskerettigheder herunder forebygge vold mod kvinder, fjerne ulige løn og anden form for diskrimination på arbejdsmarkedet og sikre kvinder indflydelse i samfundets magtcentre.
  • 43 organisationer er medlemmer af Kvinderådet. Det er blandt andet fagforbund, politiske partiers kvindeudvalg og humanitære foreninger.