"Kickstart" ... "Reorganisering" ... "Tilbage til rødderne" ... "Genfinde sig selv" ...
Der blev brugt mange forskellige ord om den omstilling, som Folkebevægelsen mod EU nu vil sætte gang i.
Bevægelsen samlede i weekenden 200 EU-modstandere fra hele landet til landsmøde – det første, efter at bevægelsen mistede sit mandat i EU-parlamentet. Men der var langtfra en nederlagsstemning på landsmødet, der åbnede lørdag.
Foran deltagerne stod en weekend med både evaluering af valgkampen og EU-parlamentsvalget i maj, debat om bevægelsens fremtid, vedtægtsændringer, indspark om erfaringer fra EU-modstanden i Norge, oplæg om EU's militære ambitioner, hilsner og valg af ny landsledelse.
Landsmødedeltagerne stod i kø for at komme på talerstolen med gode ideer til, hvordan bevægelsen kan nå ud til endnu flere.
Vi skal lave en opdateret platform anno 2019, der samler EU-modstanden i Danmark.
Karen Sunds, Djursland-komitéen
Et stort flertal vedtog, at Folkebevægelsen mod EU skal sætte gang i en politisk proces, der skal reorganisere bevægelsen – både politisk og organisatorisk.
Bred platform for EU-modstand anno 2019
Konkret vil EU-modstanderne “igangsætte et arbejde for at forme et nyt og langt mere enkelt politisk grundlag for Folkebevægelsen mod EU”, der sætter rammen for en samling af den folkelige modstand mod EU og for national selvbestemmelse.
Også kræfter, der i dag endnu ikke er med i Folkebevægelsen, skal inddrages i processen.
– Vi skal i løbet af det næste år arbejde på at lave et mere forenklet politisk grundlag med det formål at brede endnu mere op, forklarer Karen Sunds. Hun er aktiv i Folkebevægelsens komité på Djursland og blandt de fire, der har stillet forslaget.
Hun fortsætter:
– Vores program er blevet et stort kludetæppe med en masse forskellige holdninger. Vi skal lave en opdateret platform anno 2019, der samler EU-modstanden i Danmark. Hvis vi inddrager de borgerlige kræfter – også dem, der ikke er med i Folkebevægelsen i dag, så tager de også ejerskab til processen.
Målet er, at det nye grundlag kan vedtages på landsmødet til næste år.
Samarbejde med andre organisationer
Ud over et mere forenklet program så bør Folkebevægelsen også i dagligdagen arbejde bredere og samarbejde mere med andre organisationer, ngo'er, partier, opfordrer Karen Sunds.
I foråret var hun med til at arrangere et debatmøde om konsekvenserne af EU's budgetlov og finanspagten. Mødet blev til i samarbejde med LO Djursland, SF, Socialdemokratiet, Alternativet og flere andre.
– Der kom 130 til mødet. Det fortæller noget om, at når vi prøver at gøre tingene på en anden møde, så kan vi komme igennem med vores budskab.
Hun ser ikke en modsætning mellem at samle bredt og samtidig være i stand til at handle. Politiske forskelligheder behøver ikke føre til handlingslammelse.
– Vi kan give enkeltgrupper – eksempelvis klimaaktivister – mulighed for at gå videre end platformen, så de kan lave deres egne aktiviteter.
En af dem, der gik på talerstolen med en konkret ide til, hvordan EU-modstanden kan nå længere ud, var Ole Nors, næstformand i 3F Aalborgs Transportgruppe og medlem af Folkebevægelsen mod EU's landsledelse.
Han mener, at det er oplagt, at Folkebevægelsen mod EU øger samarbejdet med fagbevægelsen.
– 3F er begyndt at sætte mere fokus på EU og oprettede et EU-kontor 1. januar. Det er nyt, at 3F sætter fokus på EU. 3F sætter især fokus på vetoretten, når det gælder arbejdsmarkedsspørgsmål. På det sidste hovedbestyrelsesmøde for 14 dage siden nævnte jeg – endnu en gang – at finanspagten og budgetloven er gift under vores offentlige arbejdsmarked. Vores forbundsformand Per Christensen erkendte, at finanspagten er for stram. Det er et kæmpe skridt, at vi i 3F kan tale om de udfordringer, der er ved EU, fortæller Ole Nors.
Han uddyber:
– Folkebevægelsen skal gribe chancen, når EU kommer på banen med forslaget om en lovbestemt mindsteløn i EU. For så kommer 3F og andre fagforeninger på banen. Folkebevægelsen mod EU skal gå med og støtte op om fagbevægelsens afvisning af en EU-mindsteløn. Vi skal gribe chancen, så vi kan få endnu flere EU-modstandere.
Der kom også andre idéer om bevægelser, som det er oplagt, at Folkebevægelsen mod EU samarbejder med.
– Vi skal genstarte Folkebevægelsen og gøre nye generationer til EU-modstandere. Det er vigtigt, at vi arbejder mere udadvendt og knytter bånd til andre organisationer og ngo'er. En stor gruppe aktive borgere har oprettet "Skrot Budgetloven", der har mere end 11.000 følgere på Facebook. Der er altså rigtigt mange mennesker, der er interesserede i budgetloven, og det er oplagt, at Folkebevægelsen spiller med i den bevægelse, lød opfordringen fra Lotte Rørtoft-Madsen fra Folkebevægelsen Sydvest i København.
Og der er mulighed for at alliere sig med mange flere – lige fra børnehaveforældre til landmænd.
– Jeg kunne godt tænke mig, at Folkebevægelsen opprioriterede vidensdeling. Jeg er formand for forældrebestyrelsen i min lokale børnehave, hvor jeg skal til møde i næste uge. Jeg kunne godt tænke mig at sætte mig noget mere ind i budgetlovens konsekvenser for den offentlige velfærd, forklarede Tue Sylvest.
Han er 39 år og arbejder til dagligt med landbrug.
– I Holland protesterer bønderne i gaderne. De har fået nok. Der er faldet en ny EU-dom om kvælstofudledning. Man kan mene, hvad man vil, om dommen, men den har sat en masse landbrugsprojekter i stå i Holland. Alle kredse bliver påvirket af EU og føler afmagt overfor EU. Vi skal også være bøndernes talerør og være klar til at beskytte dem, der bliver ramt af EU's regler, opfordrede Tue Sylvest.
Kamp om sjælene i yderDanmark
Folkebevægelsen mod EU vil også brede sig mere ud geografisk set og nå ud, hvor konsekvenserne af EU's nedskæringer og krisepolitik rammer hårdest.
– Dem, der stemte brexit hjem i Storbritannien, var primært arbejdere i yderområderne, der er ramt af fattigdom og arbejdsløshed på grund af EU's indre marked. Der er en direkte parallel til Danmarks yderkommuner. Her stemmer folk på alt muligt. Der er en kamp om sjælene ude i yderkommunerne. Vi skal gøre os klart, om vi vil være med i den kamp eller ej. Hvis ikke Folkebevægelsen er med, så er der nogle andre, der er, understreger Karen Sunds.
Også Sven Skovmand mener, at Folkebevægelsen skal gøre mere ud af at nå ud til almindelige mennesker med de økonomiske konsekvenser af EU.
– Det er en myte, at EU er godt for de lande, der er med. Vi skal slå på, at det ikke er en økonomisk fordel at være med i EU – tværtimod. Og det bliver lettere for os at argumentere for, at EU ikke kan betale sig, fordi der kommer en voldsom stigning i det årlige beløb, vi skal betale til EU, når Storbritannien træder ud, fordi Storbritannien har betalt en masse penge til EU i medlemskontingent, som vi andre nu skal betale, mener Sven Skovmand og tilføjer:
– Derfor bliver det nemmere de kommende år at fortælle folk, hvorfor EU er en dårlig økonomisk forretning. Vi kommer til at betale cirka 15-20 milliarder kroner i nettobidrag til EU. Hertil kommer alle de penge, vi vil spare, fordi vores varer bliver billigere, hvis vi forlader EU.
Store opgaver – svære betingelser
Og Folkebevægelsen mod EU får brug for alle kræfter, hvis bevægelsen fortsat skal være den folkelige kraft, der forsvarer de danske fobehold mod nye angreb og mere union – og en dag skal stå i spidsen for en bred, tværpolitisk bevægelse, der skal få Danmark ud af EU.
I en nær fremtid venter sandsynligvis en afstemning om bankunionen og forsvarsforbeholdet. Samtidig står Folkebevægelsen i en svær situation, fordi bevægelsen ikke længere sidder i EU-parlamentet – og dermed har mistet en stor del af sin økonomi.
– Vi står overfor nogle store opgaver. Vi skal gøre det, vi er bedst til. Vi er bedst, når vi går efter 50 procent af stemmerne ved en folkeafstemning. Vi skal i gang med at sikre en folkeafstemning om bankunionen. Hvis vi er stærke nok, kan vi presse en folkeafstemning igennem. Statsministeren ønsker også en afstemning om forsvarsforbeholdet, siger Christian Juhl og fortsætter:
– De to politiske kampe skal vi bruge vores kræfter til at forberede os på og få vores argumenter i orden. Hvis vi kan vinde de to afstemninger – om bankunionen og forsvarsforbeholdet – så kan vi også finde en styrke, der gør, at vi på et tidspunkt igen kan stille op til EU-parlamentet. Vi skal ikke starte med en umulig opgave. Vi skal starte med to politisk vigtige opgaver, som vi ved, vi er bedst til.
Landsmødet vedtog, at Folkebevægelsen det kommende år skal føre kampagner mod EU's bankunion og mod militariseringen af EU.
Den kommende tid skal bruges til at blive klogere og styrke argumentationen mod bankunionen. Folkebevægelsen vil nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge konsekvenserne ved, at Danmark tilsluttes bankunionen.
Hvis Folkebevægelsen mod EU igen vil stille op til det næste valg til EU-parlamentet i 2024, kræver det, at bevægelsen indsamler 70.000 vælgererklæringer på halvandet år. Landsmødet vedtog, at det skal være op til landsledelsen at bestemme, hvornår en eventuel indsamling af vælgererklæringer skal sættes i værk.
Selv om Folkebevægelsen mod EU ikke genvandt sit mandat i EU-parlamentet, så er EU-modstanderne optimistiske for fremtiden.
Thorkil Sohn har været efterskoleforstander i 30 år. I dag er han selvstændig med eget rådgivningsfirma for mindre virksomheder.
– EU-modstanden er en understrøm i befolkningen. Befolkningen har tre gange – så sent som i 2015 – stemt nej til at afgive yderligere selvstændighed til EU. Der er en EU-kritik i befolkningen, som vi ikke har formået at opfange ved det her EU-parlamentsvalg. Men EU-modstanden har været der i næsten 50 år.
– EU's udvikling har hidtil været en stadig dybere og bredere EU-integration, der skive efter skive har skåret i folkestyret og vores selvstændighed. Hvis den “udvikling” fortsætter som hidtil, så vil den understrøm i befolkningen bryde frem. Og den understrøm vil blive styrket, når brexit bliver en succes, mener Thorkil Sohn og uddyber:
– Vi skal være klar til at være det selvstændighedsråd, der kan give det danske exit mod og mening. Det kræver, at vi favner alle og lever op til vores navn: Folkebevægelsen. Det er den fælles sag om Danmarks selvstyre og demokrati, der kommer til at afgøre en afstemning om dansk udmeldelse. EU-modstanden breder sig. Det er tid til at åbne op, så den dag slaget skal stå, så er vi Danmarks selvstændighedsråd.
Rinas sidste parlamentsberetning i denne omgang
Folkebevægelsens medlem af EU-parlamentet, Rina Ronja Kari, der har siddet i parlamentet siden 2014, aflagde sin sidste parlamentsberetning.
– En række vigtige politiske kampe banker på døren: Spørgsmålet om Danmark skal være med i bankunionen. Ligesom da vi stemte om euroen og retsforbeholdet, må vi forvente at blive overdynget med skræmmekampagner om, hvor galt det vil gå, hvis vi siger nej. Men jeg er sikker på, det endnu en gang vil vise sig, at det godt kan betale sig at sige nej til mere EU. Vi mangler demokratisk kontrol med bankerne – vi mangler ikke EU-styring, tværtimod, understregede Rina Ronja Kari.
Og så takkede hun af som EU-parlamentariker – og sagde goddag til livet som aktivist.
– Det her er min sidste parlamentariske beretning. Det er ikke et farvel til at være EU-modstander, og det er ikke et farvel til Folkebevægelsen. Selv om jeg ikke kommer til at stå i forreste linje, så vil jeg være at finde blandt de mange aktive, der får vores organisation til at fungere – ved at dele materiale ud, hænge plakater op og alle de andre ting, vores seje aktive har stået for i snart 50 år. Vi ses derude!
Formandskab
Nu, hvor Folkebevægelsen mod EU ikke længere er repræsenteret i EU-parlamentet og dermed heller ikke har en naturlig talsperson overfor medierne, vedtog landsmødet i stedet at oprette et formandskab med en formand/forkvinde og to næstformænd/næstforkvinder, der skal vælges på den nyvalgte landsledelses første møde den 16. november.
– Vi har mistet vores parlamentariker og dermed mistet værdifuld viden om, hvad de går og laver derned i EU. Men vi har også mistet pressens interesse. Der er ikke længere krav om, at pressen skal dække vores landsmøder, og vi kan blive holdt ude af diverse debatter, konstaterede Katrine Klok Due fra Folkebevægelsen i Aarhus.
Landsmødet vedtog tre udtalelser: Et krav om at en eventuel folkeafstemning om bankunionen skal være fair – med minimum seks måneder til debat, ligelig fordeling af oplysningsmidler mellem ja- og nejsiden og neutrale embedsfolk. Samt en udtalelse der slår fast, at "EU vil aldrig være en løsning".
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
