De økonomiske modeller, som regeringen bruger til at tage stilling til eksempelvis nye motorveje, er højst usikre og modvirker en klimavenlig omstilling af transportsektoren.

Det konkluderer miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling i en ny rapport, der kortlægger de regnemetoder, som især Transportministeriet benytter, når man skal klæde politikerne på til at træffe beslutninger om investeringer i veje og jernbaner og anden transportinfrastruktur.

De økonomiske regnemaskiner, vi bruger lige nu på transportområdet, siger, at det er meget billigt at øge belastningen på klimaet, men enormt dyrt at mindske klimabelastningen.
Jeppe Juul, Rådet for Grøn Omstilling

De økonomiske modeller – eller den regnemaskine – som Transportministeriet bruger til at udregne de samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved at investere i eksempelvis nye veje og jernbaner, er nemlig indstillet helt skævt, mener Rådet for Grøn Omstilling.

– De økonomiske regnemaskiner, vi bruger lige nu på transportområdet, siger, at det er meget billigt at øge belastningen på klimaet, men enormt dyrt at mindske klimabelastningen. Det hænger ikke sammen og er et udtryk for, at værdisætningen af vores fælles fremtid er helt skæv, siger transportpolitisk medarbejder i Rådet for Grøn Omstilling, Jeppe Juul.

Regeringen bruger såkaldte cost-benefit-analyser til at vurdere, om eksempelvis en ny motorvej eller jernbane giver samfundsøkonomisk overskud.

Men ifølge Rådet for Grøn Omstilling er der en række mangler og usikkerheder i de analyser, som ministeriet får udarbejdet forud for investeringer i især nye motorveje. Den nuværende regnemetode giver misvisende resultater – og derfor risikerer beslutninger i sidste ende at blive taget på forkert grundlag, advarer rådet.

Skøn pumper værdi af motorvej op

En af hovedårsagerne til, at nye vejprojekter næsten altid – på papiret – ser ud til at give samfundet positiv værdi, er, at bilisterne ifølge Transportministeriets udregninger kan spare tid.

Ministeriet opgør den sparede tid i kroner og øre – alt efter om der er tale om erhvervstrafik, fritidstransport, varebiler, lastbiler og så videre. Hvis der er tilstrækkelig mange biler på motorvejen, løber tidsgevinsterne op i store summer.

Eksempelvis spåede Vejdirektoratet i en rapport udarbejdet for Transportministeriet, at en forlængelse af Hillerødmotorvejen ville betyde en samfundsmæssig gevinst på cirka tre milliarder kroner, fordi bilisterne kommer hurtigere frem.

Hvis tidsgevinsten var blevet vurderet til det halve, ville værdien af motorvejen kun være 1,25 milliarder kroner, konstaterer Rådet for Grøn Omstilling.

Transportministeriets regnemaskine er ikke kun forkert indstillet. Den regner også på det forkerte, mener rådet. Regnemaskinen regner nemlig kun på den enkelte vej eller jernbane – og ikke på hele den CO2-belastning, som de enkelte små veje er med til at skabe, fordi de udbygger hele vejnettet for bilisterne.

Brug for nye regnemetoder

Ifølge Rådet for Grøn Omstilling er der behov for et helt nyt beslutningsgrundlag, når politikerne skal tage stilling til eksempelvis veje, jernbaner og andre investeringer i fremtidens trafik.

Der er behov for at belyse de samlede effekter af de trafikplaner, som er under overvejelse for at vurdere, om de samlet giver det trafikmønster og den effekt for forurening og bymiljø, som vi ønsker. Og om de er i overensstemmelse med de langsigtede klimamål for transporten.

– Der er brug for en større opdatering af den måde, vi regner på, når der besluttes større transportinvesteringer, opfordrer Jeppe Juul og uddyber:

– Det er meningsløst at lade som om, at det, vi kan se i bakspejlet, er den forventelige fremtid, når fremtiden helt åbenlyst ser anderledes ud.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her