Der bygges nye boliger i København som aldrig før. Men det gavner ikke de københavnere med de laveste indkomster.

Det viser en undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, der har kortlagt, hvem der har fået glæde af de 8300 nye boliger, der er blevet bygget i Københavns Kommune fra 2007 til 2015.

Der er brug for gode, billige kommunale lejeboliger.
Anders Sørensen, Liste R

>> Læs hele rapporten

– Nybyggeriet er først og fremmest kommet de velstillede i København til gode. Selv byggeri af almene boliger kommer ikke de dårligst stillede til gode. Håbet for de dårligst stillede er, at flere flytter væk fra byen, da det skaber flere tomme boliger end nybyggeriet, siger professor på byggeforskningsinstituttet på Aalborg Universitet, Hans Skifter Andersen, der står bag rapporten.

Langt størstedelen af de nye boliger er privat udlejning (46 procent) og ejerlejligheder (28 procent). Almene boliger udgør kun 15 procent.

Bedre boliger til fire procent

Kun fire procent af alle de voksne, der havde dårlige boligforhold i 2007, havde i 2015 fået forbedret deres boligsituation på trods af nybyggeriet. Blandt de cirka 90.000 fattige københavnere har mindre end én procent fået en bedre bolig. Og kun 1,5 procent af de studerende og andre lavindkomstgrupper har fået en bedre bolig.

Langt størstedelen af de fattige københavnere bor under de samme kår, som før byggeriet af de nye boliger startede. Op mod 70 procent af de fattige københavnere enten deler bolig, bor i boliger uden eget køkken eller bor i overbefolkede boliger. For andre lavindkomstgrupper er det helt op til 40 procent.

Anders Sørensen, spidskandidat på kommunisternes Liste R, mener, at den udvikling er et kæmpe demokratisk problem.

–  I dag er det de tunge tegnedrenge, der styrer Københavns udvikling. Det er uacceptabelt. Københavnerne må gå sammen og kræve demokratisk indflydelse på byplanlægningen, siger han til Arbejderen.

– Der er brug for at gøre op med det profitstyrede boligmarked. Faglærte og ufaglærte presses i dag ud af byen og må se på, at der bygges den ene luksuslejlighed efter den anden, mens de ikke kan få en lejlighed, der er til at betale ud af deres løn. Der er brug for gode, billige kommunale lejeboliger, siger Anders Sørensen.

Han påpeger, at den manglende politiske vilje til at lave om på tingenes tilstand desværre afspejler sammensætningen af Bogerrepræsentationen, hvor der er langt imellem almindelige lavtlønnede københavnere.

Priser presses i vejret

Curt Liliegreen, direktør for Boligøkonomisk Videncenter, har et bud på, hvorfor de fattigste københavnere ikke får glæde af de mange nye boliger. 

– Nybyggede private udlejningslejligheder følger ikke Boligreguleringsloven, men har fri husleje (når de er opført fra 1992 og herefter). Ældre private udlejningsejendomme istandsættes efter Boligreguleringslovens paragraf 5,2 og bliver væsentligt dyrere. Billige lejligheder forsvinder, fordi de sammenlægges. Enkelte nedrives, forklarer han.

Boligreguleringslovens paragraf 5,2 åbner op for, at udlejer kan hæve huslejen i tilfælde af forbedringer. Men det er ikke det eneste, der har presset prisen i vejret.

– Københavns kommunes strenge regler om, at lejligheder i nybyggeri i gennemsnit skal være meget store – over 95 kvadratmeter – har forhindrer byggeri af mindre, og dermed billigere lejligheder. På det seneste er AirBnB kommet til. Dette presser også potentielt set priserne endnu højere op, siger Curt Liliegreen til Arbejderen.