I løbet af de kommende uger vedtager regeringen sammen med sine støttepartier to lovforslag, der vil sænke indtægten drastisk for titusindvis af kontanthjælpsmodtagere.
Der lægges et loft over kontanthjælpen, samtidig med at der stilles krav om mindst 225 timers årligt arbejde for at få fuld kontanthjælp.
Derudover udvides den gruppe, der må nøjes med den særligt lave integrationsydelse, til at omfatte alle, der ikke har opholdt sig i Danmark i syv ud af de sidste otte år. Det rammer også danskere, der har været i udlandet i en årrække og ikke kan finde arbejde ved hjemkomsten til Danmark, samt flygtninge, der allerede har fået bevilget almindelig kontanthjælp.
Mister tusindvis af kroner
De nye love vil have voldsomme konsekvenser for mange mennesker. En enlig mand eller kvinde på integrationsydelse får kun 6010 kroner om måneden før skat.
Kontanthjælpsloftet vil ifølge Beskæftigelsesministeriets egne beregninger betyde, at for eksempel en enlig mor med to børn på kontanthjælp med en husleje på 6138 kroner vil få 2900 kroner mindre til rådighed om måneden, når skat og faste udgifter er betalt.
Opfyldes kravet om 225 timers arbejde ikke, risikerer et ægtepar over 30 år, hvor begge ægtefæller er på kontanthjælp, at miste den ene indtægt.
Det handler om at sænke de laveste lønniveauer på det danske arbejdsmarked.
De meget lave ydelser og 225 timers kravet vil lægge pres på lønningerne, fordi mange vil være tvunget ud i underbetalt arbejde for at kunne overleve, advarer fagbevægelsen, Enhedslisten og flere eksperter.
– Det her lovforslag er en grov og kynisk spareøvelse, der skal skaffe penge til lettelser i topskatten og presse niveauet for sociale ydelser endnu længere ned, i forventning om at mindstelønnen følger med nedad, sagde Finn Sørensen fra Enhedslisten, da lovforslaget om kontanthjælpsloft og 225-timers regel blev førstebehandlet i Folketinget.
Flere undersøgelser fra blandt andet Rockwool Fonden og AE-Rådet viser, at mindsteløn og kontanthjælp følges ad. Sætter man kontanthjælpen ned eller lægger et loft over, vil lønnen efter en periode følge med ned.
– Jeg er ikke i tvivl om, at kontanthjælpsloftet dybest set handler om at sænke de laveste lønniveauer på det danske arbejdsmarked, har 3F's formand Per Christensen tidligere sagt til Fagbladet 3F.
FOA's formand Dennis Kristensen deler den opfattelse.
Integrationsminister Inger Støjberg afviser overfor Fagbladet fagbevægelsens kritik som uden hold i virkeligheden.
Modsat fagbevægelsen udtrykker Dansk Arbejdsgiverforening i sit høringssvar tilfredshed med kontanthjælpsloft og 225-timers regel. Blot ønsker arbejdsgiverne endnu flere forringelser og hårdere sanktioner.
Tilbagevisning af argument
Regeringens argument for at indføre kontanthjælpsloft og 225-timers regel er, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget fra 129.000 fuldtidspersoner i 2011 til 152.900 i 2015.
"Denne udvikling skal blandt andet ses i lyset af, at de tidligere regler om starthjælp, kontanthjælpsloft og 225-timers reglen blev afskaffet pr. 1. januar 2012", skriver Løkke-regeringen i bemærkningerne til lovforslaget.
SRSF-regeringen afskaffede som en af sine første handlinger de nævnte fattigdomsydelser, som den tidligere VK-regering havde indført i 2002.
Det samlede antal personer på offentlig forsørgelse er faldet.
Flere organisationer og eksperter tilbageviser regeringens påstand om, at det stigende antal kontanthjælpsmodtagere skyldes afskaffelse af fattigdomsydelserne. Reformerne af dagpenge, førtidspension og sygedagpenge betyder, at flere i dag må nøjes med kontanthjælp i stedet for at få dagpenge, førtidspension eller sygedagpenge.
Mere end 60.000 er faldet ud af dagpengesystemet siden januar 2013.
– Det er entydigt, at dagpengereformen har betydet, at arbejdsløse er røget fra dagpengesystemet over på kontanthjælp, har chefanalytiker ved AE-rådet Erik Bjørsted tidligere udtalt til Arbejderen.
Høring i morgen
Antallet af nytilkendte førtidspensioner er mere end halveret efter, at førtidspensionsreformen trådte i kraft 1. januar 2013. Mens 14.450 fik tilkendt førtidspension i 2012 var tallet i 2012 nede på 6187. Mange af dem, der nægtes førtidspension, må klare sig for en kontanthjælp, påpeger formanden for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen.
Regeringen forsøger at tegne et billede af, at antallet af mennesker på offentlig forsørgelse er i voldsom vækst. Men sandheden er, at antallet er faldende. Når der ses på det samlede antal personer på offentlig forsørgelse fraregnet unge på SU, faldt antallet fra 2010 til september 2015 med over 85.000 personer ifølge tal fra Danmarks Statistik.
I morgen afholder Folketingets beskæftigelsesudvalg åben høring om kontanthjælpsloftet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278