Henover sommeren har politikere fra Socialdemokraterne, de Radikale, Venstre og de Konservative erklæret sig klar til sende danske soldater ud i nye krige.

Debatten om Danmarks krigsdeltagelse kommer efter at de sidste danske kamptropper nu er trukket ud af Afghanistan, og Danmark har for første gang i 12 år ikke længere kamptropper i krig noget sted i verden.

Danske soldater risikerer at stå i et "nyt Afghanistan" - bare i Mali denne gang. De danske soldater risikerer, at komme til at støtte den ene part i en borgerkrig.
Jørn Boye Nielsen, RIKO

Men hvad er egentlig grundlaget for en fremtidig dansk krigsdeltagelse - og hvor kan danske soldater forvente, at politikerne vil sende dem hen?

Tre centrale dokumenter udstikker retningslinjerne for Danmarks krigsdeltagelse.

Hvis politikerne påny vil sende danske soldater i krig - under dansk kommando - kræver det ifølge grundloven et flertal i Folketinget. Regeringen har i sit grundlag dog lovet, at der skal være minimum to-tredjedels flertal, hvis Folketinget skal sende danske soldater i krig. Hvis de danske politikere vil sende danske tropper i krig under eksempelvis amerikansk kommando, kræver det ifølge grundloven derimod fem-sjettedeles flertal i Folketinget.

Mali og Golan

Ser man på de politiske argumenter for de sidste 12 års krigsdeltagelse har politikerne både i forbindelse med Irak og Afghanistan brugt argumentet om at skabe stabilitet og sikre Danmark mod påståede terrorister.

En argumentation, der går igen omkring en af de mulige krigsindsatser, som både udenrigsminister Villy Søvndal og flere af Folketingets politikere har peget på, nemlig et dansk bidrag til en FN-mission i Mali.

Men selvom den danske deltagelse bliver begrundet med, at soldaterne skal skabe stabilitet, risikerer indsatsen i Mali at få samme karakter som krigene i Irak og Afghanistan, vurderer Jørgen Boye Nielsen, der er formand for den sikkerhedspolitiske tænketank RIKO (Rådet for International Konfliktløsning).

- Danske soldater kan meget vel blive indsat som kamptropper i Mali, som skal bekæmpe påståede terrorister, på samme måde som vi har set i Irak og Afghanistan, siger han til Arbejderen.

Søvndal har også talt om at danske soldater skal bidrage til en FN-mission i de israelsk besatte Golan-højder, der tilhører Syrien.

- Her vil der snarere blive tale om en fredsbevarende styrke, som stiller sig imellem to parter, mener Jørgen Boye Nielsen.

Krigstrætte

Også dansk krigsdeltagelse i Sudan og Syrien har været på tale, men Jørgen Boye Nielsen mener ikke, at det er sandsynlige scenarier.

- Jeg tror ikke, at danske soldater vil blive sendt ud i flere hårdtslående missioner i den nærmeste fremtid. Jeg tror, at politikerne er ved at finde ud af, at danskerne er krigstrætte. Den seneste meningsmåling fra Megafon i sidste uge viser, at halvdelen af danskerne vurderer at krigen i Afghanistan ikke har været de menneskelige og økonomiske omkostninger værd. Kun 29 procent mener, at det har været værd at gå i krig, siger han.