24 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Sikkerhedsstrategi cementerer dansk NATO-opbakning

Nye principper for krigsdeltagelse

Sikkerhedsstrategi cementerer dansk NATO-opbakning

Forsvaret af danske interesser skal fremover primært foregå gennem deltagelse i "verdenssamfundets" krige, mener forsvarsminister Nick Hækkerup. FN-sanktionering er ikke en forudsætning.

Står det til forsvarsminister Nick Hækkerup skal en endnu større del af den danske militære indsats foregå som bidrag til blandt andet NATO’s operationer.
FOTO: Niels Ahlmann Olesen /Scanpix Denmark
1 af 1

Forsvaret af Danmarks sikkerhed skal fremover foregå langt fra landets grænser, gennem opbakning til "verdenssamfundets" militære indsatser i ustabile stater.

Det er kernen i de principper for »en ny aktiv dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik«, som forsvarsminister Nick Hækkerup (S) i sidste uge lancerede på et seminar i Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

Man bliver hørt, hvis man er med.
Nick Hækkerup

- Vi er som land afhængige af andre for at kunne leve i sikkerhed. Vi har brug for det stærke fællesskab, NATO er, sagde Nick Hækkerup på seminaret.

- Vi skal føre en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik, fordi solidaritet med vores allierede øger vores indflydelse i verdenssamfundet. Vi har som land en interesse i at blive hørt. Man bliver hørt, hvis man er med. Det gælder ikke kun militært, men det gælder også militær, lød det fra forsvarsministeren.

Ifølge ministeren udgør ustabile stater en af de største trusler mod Danmarks sikkerhed, fordi de kan blive hjemsted for terrorvirksomhed. Men Danmark er samtidig et lille land, der ikke kan gøre sig illusioner om at bestemme, hvor NATO går i krig. Den sikkerhedspolitiske indsats skal derfor primært bestå i opbakning til vores allieredes militære indsatser andre steder i verden.

- Det er en konkret trussel mod Danmark de steder, hvor stater ikke fungerer, og militante islamister i fred og ro kan forberede angreb på civilbefolkningerne i lande som vores, sagde Nick Hækkerup på seminaret.

Han henviser til Mail og gør det klart, at danske interesser skal forsvares langt fra Danmarks grænser:

-  Vi skal være aktive for at imødegå potentielle trusler mod Danmark. Derfor sender vi et herkulesfly til Mali. Derfor uddanner og træner vi afghanske sikkerhedsstyrker, sagde han.

FN ikke nødvendig

Ministeren understregede, at der fremover skal være opbakning fra to tredjedele af Folketinget før Danmark kan gå med i en international militær operation. Sanktionering fra FN er derimod ikke afgørende.

- FN er vigtig. FN er i sagens natur udtryk for verdenssamfundet og legitimitet. Men FN er ikke afgørende for, om vi kan agere legitimt, sagde 

Krig skaber mere terror

Hos Rådet for International Konfliktløsning (RIKO) er man dybt skeptisk overfor forsvarsministerens krig mod terror.

- Det er svært at se, hvordan dansk medvirken til militære interventioner i lande som Afghanistan og Mali skulle modvirke terrortrusler i Danmark, når Forsvarets Efterretningstjeneste påpeger det stik modsatte. Kampen mod terror er først og sidst et spørgsmål om effektivt politimæssigt og efterretningsmæssigt arbejde. Begrebet "krig mod terror" forplumrer begreberne og leder til endeløse vestlige militære interventioner i  stadig flere lande, siger Poul Villaume fra RIKO og uddyber:

- Danmarks styrke har tidligere primært ligget i ikke-militær international konfliktløsning, som eksempelvis Norge og Finland; historisk set har den tradition skaffet Danmark indflydelse og været med til at gøre en reel forskel i international politik.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. mar. 2013 - 20:30   13. mar. 2013 - 20:30

militær

ml@arbejderen.dk
Regeringens militærstrategi

Forsvarsministerens sikkerhedspolitiske principper er en del af regeringens overordnede strategi for det danske militær og den danske sikkerheds- og udenrigspolitik.

I november sidste år blev samtlige Folketingets partier - minus Enhedslisten - enige om et nyt forsvarsforlig for perioden 2013-2017. Her er et par af de vigtigste elementer:

  • NATO udgør "en hjørnesten" i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik
  • 800 soldater, to store enheder fra søværnet og tre enheder fra luftvåbnet skal stå klar til at blive sendt ud med kort varsel for at demonstrere "NATO's vilje"
  • Danmark lover støtte til NATO's AGS-projekt - et avanceret overvågnings- og opklaringssystem med droner

I februar enedes regeringen og de borgerlige partier om en ny aftale for militærets tilstedeværelse i Afghanistan. Regeringen og de borgerlige partier er klar til at sende både helikoptere og F-16 fly.