10 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nye tiltag gør det ikke lettere at få førtidspension

Analyse

Nye tiltag gør det ikke lettere at få førtidspension

Partierne bag førtidspensionsreformen vil forbedre ressourceforløbene. Men de ændrer ikke ved de helt grundlæggende elementer i reformen.

De nye justeringer er meget langt fra at opfylde denne kvindes ønske.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

"Ikke nogen revolution, men gode justeringer af reformen. Borgernes retsstilling styrkes", skrev SF's beskæftigelsesordfører Karsten Hønge på Facebook, da partierne bag førtidspensionsreformen i sidste uge nåede til enighed om tre tiltag, der skal forbedre de udskældte ressourceforløb.

Der bliver ikke ændret på de helt afgørende knaster i reformen.

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen bebudede, at det nu skal være slut med sengepraktik og borgere, der bliver mere syge at at være i ressourceforløb

De to partier sad i regering, da førtidspensionsreformen blev vedtaget i 2012. Med reformen blev det stort set umuligt for syge og handicappede under 40 år at få førtidspension. I stedet skal de ud i de såkaldte ressourceforløb for at få udviklet arbejdsevnen.

Siden, reformen trådte i kraft i 2013, er vi blevet vidne til det ene groteske eksempel efter det andet på alvorligt syge mennesker, der nægtes førtidspension og i stedet trækkes gennem langvarige arbejdsprøvninger og ressourceforløb, der forværre deres tilstand.

Eksemplerne fra virkeligheden har lagt pres på forligspartierne. Kritikken er haglet ned over dem. Der har været et utal af samråd, høringer, møder og klageskrivelser. Det har ført til flere initiativer for at rette op på de værste konsekvenser, uden at ændre på de grundlæggende forudsætninger i loven.

Tre nye tiltag

Og nu har vi så fået tre nye tiltag til at forbedre ressourceforløbene. 

For det første får mennesker i ressourceforløb ret til at få en ekstra vurdering fra en regional sundhedskoordinator, hvis de er usikre på, om deres helbred kan klare de tiltag, kommunen foreslår.

For det andet vil regeringen sende en orienteringsskrivelse til kommunerne om, hvem der er i målgruppen for et ressourceforløb og understrege, at der skal være en realistisk mulighed for at udvikle borgerens arbejdsevne.

For det tredje afsættes en pulje på 40 millioner kroner til øget fokus på at inddrage borgerne, få kortere sagsbehandlingstider og sikre et bedre match mellem borgere og virksomheder ved praktikophold.

Samtidig med offentliggørelsen af de nye tiltag, understregede partierne bag førtidspensionsreformen, at de er enige om, at "reformen grundlæggende er rigtig".

Der bliver da heller ikke ændret på reformens afgørende knaster, der sender meget syge mennesker ud i endeløse og skadelige arbejdsprøvninger.

Loven siger, at kommunerne ikke må bevilge førtidspension, hvis der er den mindste smule arbejdsevne tilbage. Og Ankestyrelsen har efterfølgende slået fast, at en arbejdsevne på kun 13 minutter om dagen i tre dage om ugen er tilstrækkelig til, at det er umuligt at få førtidspension. Det bliver der ikke ændret på.

Målet med reformen var at bringe antallet af mennesker på førtidspension ned. Og det er lykkedes. I 2016 fik omkring 8400 personer tilkendt førtidspension. I 2010 var tallet på cirka 18.000.

Set i det lys klinger det hult, når Leif Lahn Larsen på Facebook skriver, at kommunerne er gået en helt anden retning end det, der var ment med reformen. Meningen var at gøre det meget svært at få tilkendt en førtidspension – og det er præcis det, kommunerne har gjort. 

Enhedslisten og Dansk Folkeparti, der står udenfor reformen, understreger, at der er brug for lovændringer, hvis vi ikke vil se flere sager, hvor syge behandles umenneskeligt.

Kritiske partier

Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen betegner de tre tiltag som billig sminke på en grim spareøvelse og understreger, at det ikke vil forhindre at syge sendes ud i sengepraktik.

Bent Bøgsted, der er arbejdsmarkedsordfører for Dansk Folkeparti, er på samme linje.

– De har ikke gjort noget ved det, jeg har kritiseret: At folk skal arbejdsprøves ned til en time og under en time i fleksjob, siger han til avisen.dk.

En anden kritik af ressourceforløbene er, at de kommer meget sent i forløbet. Selvom forligspartierne taler om kortere sagsbehandlingstider, ændrer de ikke på lovens ord om, at alle andre tiltag skal være afprøvet, før der tilbydes et ressourceforløb. Det var et af de punkter, der blev kraftigt kritiseret inden vedtagelse af reformen. Men det blev ikke ændret.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. mar. 2017 - 08:16   22. mar. 2017 - 08:20

Reform

ur@arbejderen.dk
Reform af førtidspension
  • Reformen af førtidspension og fleksjob blev vedtaget i Folketinget 19. december 2012 af Socialdemokraterne, SF, Radikale, Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Den trådte i kraft 1. janaur 2013. 

  • Reformen gør det langt sværere at få førtidspension. Ingen under 40 år skal som udgangspunkt have førtidspension. I stedet skal de ind i de såkaldte ressourceforløb, som skal bringe dem nærmere på arbejdsmarkedet. Forløbene kan vare op til fem år ad gangen, og den enkelte person kan få flere ressourceforløb.

  • Deltagerne i ressourceforløb har en indtægt på niveau med kontanthjælpen, som er væsentligt lavere end en førtidspension.

  • Reformen skal give en besparelse på 1,9 milliarder kroner årligt fra 2020.

  • Evaluering af reformen skal være afsluttet i starten af 2018.