Polerne smelter, verdens have stiger og hullet i ozonlaget vokser. Selvom de katastrofale klimaforandringer er tydelige, halter det stadig med politisk vilje til at løse problemerne globalt.

Det fik i 2009 titusindvis af bekymrende mennesker på gaden i forbindelse med FN's klimatopmøde i København, men siden har klimadebatten fyldt mindre i medierne.

Klimadebatten har aldrig været vigtigere end i dag. Derfor er vi utrolig glade for at kunne være med til at sætte den på dagsordenen.
Birthe Sørensen, redaktør

Det vil Arbejderen gøre noget ved. I dag starter avisen et nye klimapanel, hvor førende danske klimaeksperter hver lørdag vil kommentere om den nyeste forskning, udvikling og politiske situation inden for klimadebatten.

Energislugende økonomisk system

Civilingeniør John Holten-Andersen miljøorganisationen NOAH lægger som den første ud med en kommentar, der gør status på det alternative Klimaforum09's krav om "System change, not climate change".

- Det er umuligt at forestille sig, at vi kan fastholde det enormt energislugende globale økonomiske system, som er bygget op over de sidste 50-100 år, og det får både magthavere og store dele af befolkningen til at lukke øjnene for virkeligheden. Men inderst inde ved vi godt, at hvis klimaproblemerne skal tages alvorligt, så er det i sidste ende selve systemet, der må sættes på anklagebænken, skriver han i sin første kommentar.

>> LÆS JOHN HOLTEN-ANDERSENS FØRSTE KOMMENTAR HER

Klimapanelet bliver en del af den række af debatpaneler, som Arbejderen startede i forbindelse med avisens relancering i september sidste år.

Det retspolitiske, økonomiske og socialpolitiske debatpanel samler ledende debattører som Bjørn Elmquist, Christian Harlang, Majbrit Berlau, Jens Jonatan Steen og Karen Helveg, mens det politiske panel tæller debattører fra regeringen, Enhedslisten og Kommunistisk Parti og det faglige panel samler tillidsfolk og fagligt aktive fra hele landet.

- I dagens sentationsprægede mediedækning er der ikke altid plads til nuancer og faktualitet. Vi håber, at vi med debatpanelerne kan være med til at kvalificere samfundsdebatten inden for en række vigtige områder og give nogle af landets førende eksperter og praktikere en mulighed for at komme til orde, som de ikke får andre steder. Derfor er vi utrolig glade for også nu at kunne lægge spalter til den presserende klimadebat, siger ansvarshavende redaktør Birthe Sørensen.

Vigtig debat

Den seneste udvikling understreger debatpanelets vigtighed. For få uger siden udsendte FN's klimapanel første del af sin status på Jordens tilstand, hvad angår klimaforandringer, som udkommer hver sjette år.

Rapporten slår entydig fast, at den stigende globale opvarming, som har stået på siden 1950'erne, med 95 procents sikkerhed er menneskeskabt. Den vurderer også, at perioden fra 1983 til 2012 sandsynligvis har været den varmeste periode på den nordlige halvkugle i de seneste 1400 år. Hver ene af de seneste tre tiår har været varmere end det foregående, og disse årtier har været varmere alle forudgående siden 1850.

FN's klimaeksperters undersøgelser viser, at en temperaturstigning på 0.85 grader celcius i perioden 1800 til 2012. Det varmere klima får isen på polerne til at smelte, og dermed stiger vandstanden i havene hurtigere, end det er sket indenfor de seneste 40 år.

Eksperterne forudser en stigning på mellem 26 centimeter og 82 centimeter fra år 2081 til 2100, afhængig hvor meget CO2, der bliver udledt fremover. Den globale temperaturstigninge vil formentlig være højere end 1,5 grader celcius i slutningen af det 21. århundrede i forhold til perioden 1850 til 1900, lyder eksperternes skøn.

De fleste er enige om, at det er nødvendigt at holde den globale temperaturstigning på under to grader, hvis vi skal undgå klimakatastrofer. Men en betydelig del af den maksimale mængde af CO2, der kan udledes og samtidig holde temperaturstigningen under de to grader, blev udledt allerede i 2011, skriver BBC.

Europa-Kommissionen præsenterede tidligere i år sin plan for klimapolitikken frem til 2030 i en såkaldt Grønbog, som viser, at Kommissionen vil sænke udledningen af drivhusgasser, CO2, med 40 procent i 2030.