I næste uge slutter høringerne om byggeri på to af Københavns grønne områder med vild natur. 

Der er ikke taget højde for de trafikproblemer, som byggeriet vil give i området, og derudover er der det store usikkerhedsmoment ved at bygge på en stærkt forurenet grund.
Steffen Rasmussen, Amager Fælleds Venner

Der er kommet over 1050 utilfredse høringssvar i forhold til det planlagte byggeri på Amager Fælled, mens der indtil nu er godt 30 høringssvar til byggeriet på Stejlepladsen i Sydhavnen.

Lige siden marts 2016 har borgergruppen Amager Fælleds Venner kæmpet mod yderligere byggeri på Amager Fælled. 

De mere end 1050 høringssvar understreger den store opbakning blandt amagerkanerne og andre københavnere til den kamp, konstaterer Steffen Rasmussen, talsmand for Amager Fælleds Venner.

– Det er flot, at så mange har reageret på høringen. Det er også nu, man skal reagere, hvis man har en holdning til, hvad der skal ske med Amager Fælled, siger han.

Du kan sende høringssvar om byggeriet på Amager Fælled ind her indtil den 22. oktober.

Stort oplysningsarbejde

Amager Fælleds Venner har gjort et stort arbejde for at få folk til at indsende høringssvar. Det er først og fremmest sket gennem opfordringer på gruppens facebookside, der har 14.200 medlemmer.

Der er også blevet uddelt flyers på metrostationer og andre steder med opfordring til at deltage i høringen, og så har Amager Fælleds Venner gennemført en række rundvisninger med samlet set omkring 150 deltagere på det planlagte byggeområde på Lærkesletten ved Vejlands Allé. Deltagerne i rundvisningerne er blevet fodret med en lang række fakta om byggeriet og konsekvenserne af det.

>> LÆS OGSÅ: På rundtur med Amager Fælleds Venner for at se konsekvenserne af gigantisk byggeprojekt

Det planlagte byggeri af det såkaldte Vejlands Kvarter på Amager Fælled skal bestå af 2000 nye boliger, der vil fylde et areal på godt 18 hektar. Indbyggertallet i den nye bydel forventes at blive på omkring 5000. Det svarer til en by på størrelse med Nykøbing Sjælland.

Byggeriet vil få katastrofale konsekvenser for det unikke naturområde, som Amager Fælled er, mener Amager Fælleds Venner.

Det allervigtigste argument mod byggeriet er, at vi skal passe på den natur, der er tilbage i København, fastslår Steffen Rasmussen, der er talsmand for Amager Fælleds Venner.

– Dertil kommer, at hele projektet slet ikke er gennemtænkt. Der er ikke taget højde for de trafikproblemer, som byggeriet vil give i området, og derudover er der det store usikkerhedsmoment ved at bygge på en stærkt forurenet grund, der er tidligere losseplads, som tilfældet er med Lærkesletten, tilføjer han.

De mange usikkerhedsfaktorer gør, at Steffen Rasmussen stiller et stort spørgsmålstegn ved, om byggeriet ender med at give den fortjeneste, som politikerne regner med.

Kommunens plan er, at salget af byggegrundene på Lærkesletten, Stejlepladsen og ved Selinevej på Amager skal skaffe 1,9 milliarder kroner, der skal være med til at dække udviklingsselskabet By & Havns metrogæld.

Tidligere fredede områder

Oprindelig var planen at bygge på Strandengen på Amager Fælled. Netop det område bliver betegnet som det sidste stykke oprindelige natur i København.

Efter massive protester opgav overborgmester Frank Jensen i 2018 den plan. I stedet fik han i efteråret 2018 i forbindelse med vedtagelsen af budgetaftalen for 2019 et flertal i Borgerrepræsentationen med på planerne om at bygge på tre andre naturområder nemlig Lærkesletten på Amager Fælled, Stejlepladsen i Sydhavnen og Selinevej på Amager. Kun Enhedslisten og Alternativet sagde nej til den plan.

Amager Fælleds Venner fortsatte derefter kampen mod den nye byggeplan, og kort efter dannede vrede beboere i Sydhavnen foreningen Fiskerhavnens Venner, der kæmper imod byggeriet på Stejlepladsen. De to foreninger er enige om at stå sammen i kampen mod den samlede byggeplan.

Københavns Kommune havde det problem, at alle de tre naturområder – Stejlepladsen, Lærkesletten og Selinevej – var fredede. Normalt kan en fredning kun ophæves gennem Fredningsnævnet. Men Københavns Kommune valgte helt usædvanligt at gå til regeringen og fik den til at gennemføre en affredning ved et lovforslag vedtaget i Folketinget i marts 2019.

>> LÆS OGSÅ: Over 1000 slog ring om Christiansborg for fredninger

Hermed var vejen banet for byggeplanerne.

Den meget usædvanlige fremgangsmåde førte til dannelse af Fredningsalliancen, der blandt andet består af Danmarks Naturfredningsforening, Amager Fælleds Venner og Fiskerhavnens Venner. Alliancen arbejder for at forhindre, at fredninger af naturområder ophæves ved lov for at tilgodese en investor.

Stor modstand i Sydhavnen

Inden affredningen blev gennemført, havde Fiskerhavnens Venner samlet 17.500 underskrifter imod planerne om at bygge på Stejlepladsen. 

>> LÆS OGSÅ: Københavns Kommune vil bygge på Stejlepladsen

Kongens Enghave Lokaludvalg gennemførte sidste år en borgerpanelundersøgelse omkring kommuneplanen for København. Her sagde 77 procent af deltagerne nej til boligbyggeri på Stejlepladsen.

Det fremgår af høringssvarene, at mange beboere i Sydhavnen føler sig kørt over af politikerne.

Stejlepladsen er et grønt, vildtvoksende naturområde lige ved siden af Fiskerhavnen i Sydhavnen. Her er en stor biodiversitet i plantearter. Ikke mindre end 120 forskellige planter er registreret på Stejlepladsen.

Fiskerhavnen stammer tilbage fra 1948 og fungerer i dag som tilholdssted for nogle af de sidste erhvervsfiskere i København. Her er små charmerende selvbyggede træhuse og en helt særlig stemning, fremhæver de lokale beboere.

Stejlepladsen har gennem alle årene været brugt af fiskerne til at hænge deres garn til tørre. Også i dag bruges pladsen til det formål. Men med byggeplanerne vil fiskerne blive henvist til at tørre deres garn på et lille hjørne af pladsen.

– Det er slet ikke nok. Fiskerhavnen og Stejlepladsen fungerer som en total sammenhæng. Tilsammen udgør det et særligt kulturhistorisk miljø, som Københavns Kommune lige nu er ved at ødelægge, siger Jan Mathisen fra Fiskerhavnens Venner.

– Kommunen har selv tilbage i 2014 betegnet området som et unikt miljø, der er bevaringsværdigt og sårbart. Men alligevel vil man nu bygge omkring 550 boliger lige ved siden af Fiskerhavnen. Det hænger slet ikke sammen, tilføjer han.

Kommunen skriver i lokalplanen, at "så meget som muligt af det aktive havnemiljø skal bevares".

Men man kan ikke bygge 550 boliger med flere tusinde beboere midt i området og samtidig bevare det unikke havnemiljø, fastslår Fiskerhavnens Venner.

Ifølge lokalplanen vil byggeriet på Stejlepladsen samlet set fylde op mod 72.000 kvadratmeter.

Mange kender ikke til byggeplanerne

Mange københavnere har den seneste tid opdaget Stejlepladsen, der ellers mest er kendt af de lokale beboere i Sydhavnen. Kunstneren Thomas Dambo har nemlig placeret en af sine flotte kæmpe trolde på Stejlepladsen. Det er den over tre meter høje Ivan Evigvår, der er blevet et tilløbsstykke for københavnske børnefamilier.

Kommunen har selv tilbage i 2014 betegnet Fiskerhavnen som et unikt miljø, der er bevaringsværdigt. Men alligevel vil man nu bygge omkring 550 boliger lige ved siden af.
Jan Mathisen, Fiskerhavnens Venner

– Det har lokket mange mennesker herud. Men ellers er der ikke mange, som kender Stejlepladsen, mens alle kender Amager Fælled, forklarer Jan Mathisen.

Det ser han som den afgørende årsag til, at der er kommet langt færre høringssvar ind i forhold til byggeriet på Stejlepladsen end på Amager Fælled.

– Mange af dem, der kommer herude, ved i øvrigt slet ikke, at der er planer om at bygge på området, forklarer Jan Mathisen.

Lige nu arbejder Fiskerhavnens Venner, der har 2900 medlemmer på sin facebookside, på højtryk for at få flere til at indsende høringssvar. Du kan sende høringssvar om byggeriet på Stejlepladsen ind her frem til den 21. oktober.

En af dem, der allerede har sendt sin kommentar, er sangerinden Marie Carmen Koppel, der bor i Sydhavnen.

"Det er så uendelig trist og helt igennem skandaløst, hvordan Københavns Kommune er fuldstændig ligeglad med biodiversitet og bæredygtighed. Og ikke mindst Københavns oaser og gamle charmerende steder. Stejlepladsen er alt det. Og det skal nu ødelægges og plastres til i endnu mere beton. Uden man skænker naturen og menneskerne, der har sin gang derude, en tanke. Fremtidens generationer mister så meget. Vi mister alle vores fælles natur. Stop byggeriet på Amager Fælled og på Stejlepladsen", skriver hun i sit høringssvar.

Kræver ny lokalplan

Fiskerhavnens Venner kritiserer det lokalplanforslag for byggeriet på Stejlepladsen, der lige nu er til høring, for ikke at være baseret på grundige faglige og saglige undersøgelser af området.

– For eksempel oplister kommunen ikke i lokalplanforslaget, hvad der er af værdifulde kulturhistoriske værdier i Fiskerhavnen og på Stejlepladsen, og hvad man vil gøre for at bevare dem. De har ikke været ude og snakke med de mennesker, der lever og arbejder i området, siger Jan Mathisen.

– For os er det helt klart, at man ikke kan fastholde det miljø og de værdier, der er i området, når man bygger på Stejlepladsen, tilføjer han.

Fiskerhavnens Venner kritiserer også lokalplanen og miljøkonsekvensrapporten for ikke at forholde sig til, at byggeriet på Stejlepladsen vil komme til at ligge lige op ad et Natura 2000-område, der indeholder truede og sårbare dyr og planter. Kalvebodløbet og Vestamager er udpeget som et af Danmarks 257 Natur 2000-områder, hvor der er behov for at tage særligt vare på naturen.

– Kommunen forholder sig heller ikke til de trafikproblemer, byggeriet vil give. Der vil komme en voldsomt øget trafik. Men der er kun en enkelt vej ned til området, og det er ikke muligt at anlægge flere veje. Det problem blev rejst på det borgermøde, kommunen afholdt i september, men der kom ikke svar på spørgsmålene fra deltagerne, fortæller Jan Mathisen. 

På baggrund af de kritikpunkter opfordrer Fiskerhavnens Venner Borgerrepræsentationen til at udarbejde en ny lokalplan, der forholder sig til både de kulturhistoriske værdier, Natura 2000-området og trafikproblemerne.

Erfaringerne under coronaepidemien burde også få politikerne til at stoppe op og genoverveje byggeplanerne, mener Jan Mathisen.

– Vi har jo set, hvordan de grønne områder i Sydhavnen og på Amager Fælled har virket som en magnet på folk både fra lokalområdet og fra andre dele i København under coronakrisen. Kommunen burde bevare de her vigtige naturområder og sikre, at de er tilgængelige for hele befolkningen i stedet for at bygge løs på dem, erklærer han.

>> LÆS OGSÅ: Krav om byggestop på Amager Fælled og Stejlepladsen preller af på flertal

Ud over at indsende høringssvar og opfordre politikerne til at lave en ny lokalplan vil Fiskerhavnens Venner også gennemføre en læserbrevskampagne og på andre måder fortsætte protesterne mod byggeplanerne på Stejlepladsen.

Folkering 22. oktober

Amager Fælleds Venner er også parat til at fortsætte kampen.

– Vi håber, at de mange høringssvar vil påvirke politikerne. Vi mangler en bredere debat blandt københavnerne om, hvad vi vil med København, hvad det er for en by, vi ønsker, siger Steffen Rasmussen.

– For at vise den store modstand, der er mod byggeriet på Lærkesletten, gennemfører vi en folkering rundt om det planlagte byggeområde på torsdag den 22. oktober klokken 19. Det er den dag, hvor høringen udløber. Vi skal være omkring 1500 mennesker for at nå hele vejen rundt, så vi håber, at mange vil komme med og vise deres modstand mod byggeriet, tilføjer han.

>> LÆS OGSÅ: Folkering for naturen på Amager Fælled

Danmarks Naturfredningsforening i København har sammen med andre peget på, at Københavns Kommune har rigeligt med penge til at betale By & Havn de 1,9 milliarder kroner, selskabet mener, de har til gode, fordi der ikke som planlagt bliver bygget på Strandengen.

By & Havn er et udviklingsselskab, der er ejet af Københavns Kommune og staten. Selskabet er bygherre på byggerierne på Amager Fælled og Stejlepladsen.

"De sidste seks år har kommunen, når udgifter til bygge og anlæg er trukket fra, i gennemsnit haft et overskud på to milliarder kroner. Det store overskud bliver til kassebeholdning – også kaldet likviditet. Det er i kommunen vokset fra cirka syv milliarder kroner i 2014 til knapt 13 milliarder kroner i 2019. Det er på fem år næsten fordoblet. I 2020 har den ligget på cirka 14 milliarder kroner", skriver Naturfredningsforeningen København på sin hjemmeside.

Foreningen konkluderer, at kommunen har rigeligt med penge til at købe Amager Fælled og Stejlepladsen fri.

>> LÆS OGSÅ: Aktivister blokerer på tredje dag for at beskytte Amager Fælled