Det kan godt lade sig gøre at stå udenfor EU's overstatlige rets- og politisamarbejde og samtidig samarbejde med andre EU-lande om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Det viser justitsministerens årlige redegørelse om dansk politis situation i forhold til Europol.

En almindelig søgning i og danske bidrag til Europol Information System går smidigt og uproblematisk via de dansktalende nationale eksperter.
Justitsministerens redegørelse om dansk politis forhold til Europol

Redegørelsen slår fast, at: "Det er fortsat Rigspolitiets vurdering, at ordningen generelt set er operativt tilfredsstillende".

Hos Folkebevægelsen mod EU glæder man sig over, at Danmark står udenfor EU's overnationale politi- og retssamarbejde, men godt kan samarbejde med de andre lande om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet via Europol.

– Redegørelsen bekræfter os i, at det var rigtigt at stemme nej i 2015 og bevare det danske forbehold overfor EU's overnationale rets- og politisamarbejde. Det lykkedes – stik imod ja-sigernes trusler – at få en aftale om Europol, så vi fortsat kan samarbejde med de andre EU-lande om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, siger formand for Folkebevægelsen mod EU Susanna Dyre-Greensite til Arbejderen.

Hun er glad for, at Danmark holdt fast i retsundtagelsen. Den betyder nemlig, at Danmark står udenfor hele EU's overnationale strafferet.

>> LÆS OGSÅ: Uden undtagelse kan EU tvinge Danmark til hårdere straffe

Retspolitisk blankocheck

– Det er vigtigt at holde fast i, at det danske nej især handlede om at forsvare vores undtagelse fra EU's overnationale retssamarbejde. Vores nej til at afskaffe undtagelsen betyder, at vi i dag ikke kan blive underlagt EU's overnationale strafferet, siger Susanna Dyre-Greensite til Arbejderen.

>> LÆS OGSÅ: Sådan er EU's retspolitik

Hun uddyber:

– Uden retsforbeholdet ville vi give Folketinget en blankocheck til at tilslutte sig al den retspolitiske harmonisering indenfor eksempelvis strafferet og anklagemyndighed, der kommer fra EU. Det er en farlig glidebane, fordi EU tiltager sig magt på flere og flere områder.

Fuld adgang til database

Rigspolitiet giver flere eksempler på, at samarbejdet fungerer godt. Et eksempel er Europol Information System (EIS).

EIS er en efterretningsdatabase, som indeholder tusindvis af data, som medlemslandene og tredjelande har indberettet til Europol om personer, kriminelle organisationer, lovovertrædelser, objekter og så videre. EIS adskiller sig fra Europols øvrige databaser ved, at medlemslande selv kan opdatere data og søge i de mange data.

>> LÆS OGSÅ: Danmark fortsætter som hidtil i Europol

I juni 2020 førte oplysninger fra EIS blandt andet til en efterforskning af sprængning af pengeautomater i Danmark. Et hit i EIS viste, at en udenlandsk statsborger, der var antruffet af Københavns Politi, var indberettet til EIS som følge af mistanke om at have deltaget i sprængninger af hæveautomater. Efterfølgende blev fire udlændinge anholdt, mistænkt for sprængning af en pengeautomat i Nordsjælland. Sagen er fortsat verserende.

Et andet eksempel er en sag, hvor Syd- og Sønderjyllands Politi i maj 2020 anholdt en udenlandsk statsborger, der var i besiddelse af 800 gram kokain. Søgningen i EIS viste, at udlændingen var indberettet til EIS af Holland i forbindelse med narkosmugling. Oplysninger fra den danske sag, der er videregivet til Holland, vurderes at være af interesse for Holland, der har anmodet om udskrift af udlændingens mobiltelefon.

De fire danske eksperter i Europol er også godt tilfredse med samarbejdet.

"Det danske forbindelseskontor i Europol i Haag oplever et godt samarbejde med såvel medlemslandes og andre tredjelandes forbindelseskontorer, og en almindelig søgning i og danske bidrag til EIS går smidigt og uproblematisk via de dansktalende nationale eksperter".

Har deltaget i alle møder

Det danske retsforbehold forhindrer heller ikke Danmark i at være aktiv i Europol.

Danmark har i det forløbne år deltaget i samtlige bestyrelsesmøder i Europols bestyrelse og i samtlige møder i bestyrelsens undergrupper til bestyrelsen, konstaterer den årlige redegørelse.

Herudover deltager Danmark i Europols særlige EMPACT-samarbejde om organiseret og grov international kriminalitet. Samarbejdet udvikler årlige operationelle aktionsplaner indenfor ti områder. Ifølge Rigspolitiet deltager Danmark i samarbejdet i 9 ud af 10 EMPACT's aktionsplaner.

Danmark har udstationeret såkaldte forbindelsesofficerer i Europols hovedkvarter i Haag. De danske forbindelsesofficerer varetager en række opgaver af "strategisk, koordinerende og efterforskningsunderstøttende karakter" og "bidrager til udveksling af informationer og efterretninger, der kan bruges i både nationale og grænseoverskridende efterforskninger".

"Det er fortsat Rigspolitiets opfattelse, at de danske forbindelsesofficerers samarbejde med Europol og de øvrige landes forbindelsesofficerer er godt og konstruktivt, og at Europol-samarbejdet også i denne sammenhæng er af operationel stor betydning for Danmark", hedder det blandt andet i rapporten.

Danmark er også med til at udarbejde den trusselvurdering, som Europol udarbejder hvert fjerde år.

Aftale kan opsiges

Få dage efter, at den danske befolkning i 2015 stemte nej til at afskaffe retsforbeholdet og sagde nej til at underlægge Danmark EU's overstatslige rets- og politisamarbejde, fik den danske regering grønt lys fra samtlige partier i Folketinget til at forhandle en aftale med EU på plads om, hvordan Danmark kunne fortsætte i Europol.

>> LÆS OGSÅ: Europol bliver overstatsligt

I december 2016 indgik Danmark og Europol en mellemstatslig aftale, der sikrer, at Danmark kan fortsætte i Europol på mellemstatsligt niveau, selvom Europol blev overstatsligt 1. maj 2017.

Den mellemstatslige aftale betyder, at aftalen kan opsiges med tre måneders varsel, så Danmark kan træde ud af Europol igen, hvis politisamarbejdet udvikler sig i en retning, vi ikke ønsker at være med til. Læs aftalen mellem EU og Danmark.

Skræmmekampagne gjort til skamme

Op til afstemningen den 3. december 2015, der skulle gøre Danmark til en del af EU's overstatslige rets- og politisamarbejde, truede ja-partierne med, at samarbejdet ville blive svækket i tilfælde af et nej.

Socialdemokraternes kampagne havde fokus på, at et dansk politi uden for det overstatslige samarbejde ikke ville være lige så effektivt. På partiets plakater kunne man læse budskaber som: "Hjælp politiet med at stoppe kvindehandel. Stem ja" og: "Hjælp politiet med at optrevle pædofile netværk. Stem ja".

Partiet slog også på, at en parallelaftale ikke var en sikker mulighed efter et nej.

– Stemmer vi nej, så ryger vi ud af Europol, og så kan det godt være, at vi kan finde en løsning, men der er bare ikke nogen af modstanderne her i aften, der kan garantere danskerne, at den løsning bliver lige så god, som hvis vi fortsætter med Europol, sagde partiets formand Mette Frederiksen under valgkampen.

De Radikale advarede også vælgerne mod at stemme nej: "Det skader Danmarks kamp mod it-kriminelle", og: "Det skader Danmarks kamp mod menneskehandel", ligesom partiet fastslog, at man skulle stemme ja, "Så dansk politi fortsat kan samarbejde med resten af Europa".

Formanden for De Konservative, Søren Pape, gjorde også sit til at lægge pres på vælgerne:

– Uanset hvem man spørger, så siger alle, at man kan komme med i Europol. Altså vi er med, og hvis vi stemmer ja, så forbliver vi medlem, men hvis vi stemmer nej, så ryger vi ud, og det er fakta, sagde Søren Pape til DR's "Demokratiets Aften".

"Hvis vi stemmer nej, ryger vi ud, og dermed har vi ikke adgang til at søge i deres registre og samarbejde om grænseoverskridende kriminalitet såsom narkohandel, børnepornoringe, indbrudskriminalitet med mere", uddybede Pape efterfølgende i debatten på dr.dk.

Også den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen blandede sig i debatten:

– Hvis vi stemmer nej, så aner vi ikke, hvad der sker – ud over at vi ryger ud af politisamarbejdet, som vi kender det i dag.

Folketinget skal torsdag debattere justitsministerens redegørelse om Europol.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her