Dagpengesystemet er en grundpille i den danske velfærdsstat.

Men forringelser gennem de sidste årtier betyder, at det risikerer at gå med dagpengene ligesom med folkepensionen. En universel velfærdsydelse erstattes af individuelle og privatiserede løsninger.

En kollektiv, universel ydelse er blevet privatiseret og individualiseret.
Carl-Aage Jensen, civiløkonom

– Med den nuværende udvikling, hvor flere tegner tillægsforsikringer, er der er risiko for, at vi er på vej mod en privatisering af dagpengesystemet, siger professor og velfærdsforsker Christian Albrekt Larsen fra Aalborg Universitet.

Tilbage i 1970'erne havde vi en de facto skattefinansieret forsikring mod arbejdsløshed, der omfattede størstedelen af arbejdsmarkedet, og som for de fleste gav en nogenlunde rimelig kompensation for løntab. Der var let adgang til dagpengesystemet og man kunne reelt få dagpenge, så længe man var arbejdsløs.

Mange forringelser

Siden da er medlemsindbetalingerne øget, skattefradraget af A-kassekontingentet er forringet, og skattefinansieringen er formindsket.

Samtidig er dagpengeperioden løbende blevet forkortet, det er blevet sværere at genoptjene retten til dagpenge, og gabet mellem løn og dagpenge er øget markant.

Men dagpengene i 1995 i gennemsnit svarede til 61 procent af en dansk gennemsnitsløn, var dækningen i 2014 faldet til kun 49 procent, viste en analyse sidste år fra Tænketanken Cevea og Danske Sundhedsorganisationers A-kasse.

Den stadig dårligere dækning får flere og flere A-kasser og fagforeninger til at tilbyde tillægsforsikringer.

Fra 2011 til 2014 steg antallet af mennesker med enten en tillægsforsikring eller en arbejdsløshedsforsikring i et privat selskab fra godt 80.000 til et sted imellem 180.000 og 200.000 ifølge brancheforeningen Forsikring & Pension. 

"Private lønsikringer som supplement til dagpenge skaber en skævvridning af lønmodtagerens stilling, idet det er billigere for nogle grupper end andre at opnå den yderligere sikring. Jo større risiko for arbejdsløshed, des dyrere er den private lønsikring", står der i analysen fra Cevea og den sundhedsfaglige A-kasse, som også fastslår, at vi ser en begyndende privatisering af arbejdsløshedsforsikringen.

Skævvridningen giver sig udslag i, at for eksempel læger og ingeniører, der typisk har mere sikre ansættelser, kan få en billigere forsikring end håndværkeren og servicemedarbejderen, der har størst risiko for arbejdsløshed.

– Det gør dagpengesystemet mindre universelt, når fagforeningerne indfører tillægsforsikringer på hvert sit område. Og når nogle fagforeninger indfører tillægsforsikringer, følger andre efter, i stedet for at brokke sig overfor politikerne og kræve bedre dagpenge, siger Christian Albrekt Larsen.

Som med folkepensionen

–  Et fortilfælde på den her udvikling, så vi med arbejdsmarkedspensionerne, som har ført til en udradering af det universelle pensionssystem, tilføjer han.

Tidligere var det et vigtigt politisk kampspørgsmål at sikre folkepensionisterne en indtægt, de kunne leve af.

– Men med udbredelsen af arbejdsmarkedspensionerne fra 1991 er fokus blevet flyttet væk fra forbedringer af folkepensionen over på den enkeltes opsparing til sin egen pension. En kollektiv, universel ydelse er blevet privatiseret og individualiseret, konstaterer Carl-Aage Jensen, der er civiløkonom og fast debattør i Arbejderen.

Han er enig i, at det samme er ved at ske med dagpengene nu.

Læs mere side 4-5