På tirsdag skal Folketinget andenbehandle justitsministerens lovforslag, der skal bekæmpe udenlandsk påvirkning som kan udgøre en trussel mod det danske samfund.

Risikoen for at fremmede magter påvirker den almene meningsdannelse er et grundvilkår for et frit og åbent samfund som det danske.
Jesper Lund, IT-Politisk Forening

Justitsministeren er klar til at sende sende borgere i fængsel i op til 12 år, hvis de hjælper udenlandske efterretningstjenester med påvirkningskampagner rettet mod danskerne.

Men Rusland, Iran, USA, Cuba, Kina, Storbritannien og resten af verdens lande har allerede i dag rig mulighed for at påvirke danskerne, konstaterer IT-Politisk Forening, som undrer sig over, hvad "påvirkningsloven" egentlig skal bruges til.

Information flyder frit

– Internettet betyder at information flyder frit over landegrænser. Danske borgere kan selv vælge, om de vil modtage nyheder fra RT eller Berlingske, læse pressemeddelelser fra den danske eller russiske regering, og via internet og parabol kan danske borgere modtage tv fra hele verden, forklarer forklarer formanden for IT-Politisk Forening, Jesper Lund, til Arbejderen.

– Denne informationsstrøm fra udlandet kan, ligesom så meget andet, påvirke den almene meningsdannelse i Danmark. Strømmen kan også omfatte information, som bevidst udbredes af fremmede magter for at påvirke den almene meningsdannelse i Danmark. Den mulighed, eller risiko om man vil, er et grundvilkår for et frit og åbent samfund som det danske.

Han mener, at lovforslaget forsøger at opbygge et "kunstigt strafferetligt værn mod udenlandsk påvirkningsvirksomhed".

– Det skaber en række konflikter, især i forhold til borgernes ytringsfrihed, hvor fri deling af information på sociale medier fra både danske og udenlandske kilder spiller en central rolle i det moderne informationssamfund. Bemærkningerne i lovforslaget, især eksemplet med at udbrede information, der kan påvirke den almene opfattelse af NATO-samarbejdet negativt, synes nærmest at definere en "trussel" som enhver påvirkning fra udlandet, som kan få danske borgere til at mene noget andet end regeringen.

– Lovforslaget baner vejen for, at staten, og i praksis den siddende regering, mere aktivt kan styre meningsdannelsen i det danske samfund, især på sociale medier, og sågar bruge PET's omfattende magtmidler over for borgerne til at understøtte sådanne operationer. Den slags initiativer hører ingen steder hjemme i et demokratisk samfund som det danske, lyder det fra Jesper Lund.

Påvirkning er sundt 

Også medieforsker på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet, Michael Bruun Andersen, vurderer, at udlandet allerede "i høj grad" påvirker danskerne.

– Store dele af det, der står i de danske medier, er hentet fra udenlanske medier og udenlandske nyhedsburauer og udenlandske officielle holdninger. Og holdningerne kommer især fra de lande, regeringen har værdifællesskab med, eksempelvis vore økonomiske og militære allierede, siger Michael Bruun Andersen til Arbejderen.

Han uddyber:

– Hvis man tror, at Danmark er et reservat, så tager man fejl. Danmark bliver oversvømmet af udenlandske påvirkninger. Og det er grundlæggende fornuftigt, at vi har adgang til synspunkter og ideer fra andre dele af verden. Hvis vi lægger de forskellige medier sammen – og eksempelvis også får vores viden fra Russia Today og Al-Jazeera, får vi et mere sammensat billede af, hvad der sker i verden. 

Han mener, at de danske medier og politikere giver et "meget selektivt og unuanceret billede af Rusland".

– De danske medier videregiver i høj grad den samme fortælling, som det etablerede politiske system har. De danske medier bruger i stor udstrækning autoritative kilder fra det etablerede politiske system og læner sig op af den politiske konsensus, forklarer Michael Bruun Andersen.

Men påvirkningen skal ske åbent, så man ved, hvem der er afsenderen, understreger han.

– Påvirkning af den offentlige mening, hvad enten den er politisk eller kommerciel, er demokratiets vilkår. Men den skal være legitim. Illegitim er den påvirkning, som er skjult, når man ikke kan se, hvem der har gang i hvad, mener medieforskeren.