24 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

PET-kontrol lægges på ministerens hænder

Kritik fra Amnesty:

PET-kontrol lægges på ministerens hænder

Fremtidens kontrol med efterretningstjenesterne bliver reelt ikke lagt i hænderne på det nye kontroludvalg, men derimod hos den til enhver tid siddende justitsminister, advarer Amnesty.

I grove træk betyder den nye PET-lov at PET kan indsamle og udveksle oplysninger om alle borgere her i landet, med mindre det må skønnes, at oplysningerne ikke har eller kan have betydning for tjenestens arbejde, advarer Amnestys chefjurist Claus Juul.
FOTO: Amnesty
1 af 1

Menneskeretsorganisationen Amnesty har "svært" ved at se den nye, effektive uafhængige kontrol med PET, som ifølge justitsministeren er formålet med hans nye lovforslag om fremtidens kontrol med efterretningstjenesten.

Amnesty har netop skrevet til samtlige medlemmer i Folketingets retsudvalg.

Det er nogle meget upræcise retlige kriterer for, om hvem og hvornår PET kan indsamle personoplysninger.
Claus Juul, Amnesty

Amnesty beklager især de meget brede formuleringer, der giver PET ret til at indsamle enhver oplysning der "kan have betydning for tjenestens virksomhed". Samme løse formulering går igen, når PET vil have tilsendt personlige oplysninger om en borger fra offentlige myndigheder eller videregive oplysninger til udenlandske myndigheder.

- I grove træk betyder det, at PET kan indsamle og udveksle oplysninger om alle borgere her i landet, med mindre det må skønnes, at oplysningerne ikke har eller kan have betydning for tjenestens arbejde. Det er altså nogle meget upræcise retlige kriterer for, om hvem og hvornår PET kan indsamle personoplysninger, siger Amnestys chefjurist Claus Juul til Arbejderen.

Og det er ikke småting, PET har fået ret til de senere år: Terrorpakken fra 2006 giver eksempelvis PET ret til at aflytte samtlige de telefoner (hos eksempelvis familiemedlemmer, venner, en sportsklub) som en mistænkt kan tænkes at ville bruge.

PET får altså vide muligheder for at registrere og indhente oplysninger, uden at give nogle konkrete begrundelser hvorfor. Samtidig har det nye kontroltilsyn fra starten fået trukket stort set alle sine tænder ud: Tilsynet kan kun komme med henstillinger til PET, og ikke komme med et på bud om at PET stopper en eventuel ulovlig praksis.

- Tilsynet kan ikke udstede forbud, men kun komme med henstillinger til PET. Det betyder, at PET kan nægte at følge tilsynets henstillinger. Risikoen er vi ender med en kontrol, der reelt består af et lukket kredsløb og en debat mellem PET og tilsynet i stedet for et effetivt tilsyn, der har mulighed for at udstikke grænserne for PET's beføjelser, uddyber Claus Juul.

Amnestys chefjurist har samlet en lang række af eksempler på,  PET-tilsynet og Folketingets på bliver ren tilskuer til store dele af PET's virksomhed (eksempelvis brugen af agenter og udveksling af oplysninger med andre myndigheder og andre lande) - uden mulighed for at gribe ind.

- Fremtidens kontrol med PET bliver altså lagt i hænderne på den til enhver tid siddende justitsminister. Selve tilsynet får kun ret til at blive "underrettet" og "orienteret" om PET's overvågning og registrering. Kontroludvalget får kun ret til at blive orienteret, og tilsynet får ingen muligheder for at sige stop.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. jan. 2013 - 07:35   26. jan. 2013 - 07:45

PET

ml@arbejderen.dk
PET-love

Regeringen, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti offentliggjorde i januar et lovforslag om fremtidens kontrol med Politiets Efterretningstjeneste (PET). 

I dag sidder Folketingets fem største partier i et kontroludvalg, som står for tilsyn og kontrol med PET's registreringer. Fra 1. januar 2014 suppleres udvalget af et nyt PET-tilsyn. Her er hovedpunkterne for det nye tilsyn:

  • Det skal kontrollere PET's håndtering af personoplysninger.
  • Fremover kan enhver borger kræve svar på, om man er registreret ulovligt hos PET.
  • Det er Justitsministeren, der efter drøftelse med Folketingets Kontroludvalg, udpeger fire ud af de fem medlemmer i PET-tilsynet.
  • Udover det nye tilsyn skal Folketingets Kontroludvalg også have flere oplysninger. Regeringen skal hvert år give Kontroludvalget en orientering om PET's brug af civile agenter.

I slutningen af februar kom endnu et lovforslag fra justitsministeren om regler for PET's registreringer af borgerne. De nye regler åbner blandt andet op for, at PET fortsat kan registrere lovlig politisk virksomhed.

De to love blev førstebehandlet i Folketinget den 14. marts.