Den nye PET-lov vil ikke give en bedre demokratisk kontrol med efterretningstjenestens virke - på nogle områder vil den direkte gøre kontrollen ringere.

Sådan lyder kritikken fra en af PET's mest kvalificerede kritikere, tidligere folketingsmedlem for Venstresocialisterne, Preben Wilhjelm.

Ole Stig Andersen var øverste ansvarlig for PET’s overvågning i præcis de år, Wilhjelm sad i Folketinget.

- Alt tyder på, at vi får en PET-lov, som med hensyn til politisk registrering næppe vil være mere betryggende end den hidtidige praksis. Den forestående PET-lov, som den ser ud efter den politiske aftale, bygger på blind tillid til PET og justitsministeren - selv om PET-kommissionens beretning og mere end 50 års praksis dokumenterer, at der ikke er grund til en sådan tillid, siger Preben Wilhjelm til Arbejderen.

Førstehåndskendskab

Preben Wilhjelm har mere førstehåndskendskab til PET's politiske overvågning end de fleste.

Han sad i Folketinget fra 1975 til 1984 for Venstresocialisterne, som PET overvågede indgående.

PET registrerede blandt andet VS'ere, der stod på telefonlister, stillede op til amts- eller byråd, deltog i en påskelejr, blev anholdt under demonstrationer, havde rejst i Østeuropa eller var aktive i venskabsforeninger. VS'erne blev også registreret af PET på grund af forespørgsler fra udenlandske efterretningstjenester i forbindelse med VS' solidaritetsarbejde.

Den øverste ansvarlige var Ole Stig Andersen, som i præcis de samme år var chef for PET.

Siden har Preben Wilhjelm fulgt efterretningstjenesten tæt, blandt andet som aktiv i PET-komitéen, og i 1999 udgav han en bog om de foregående 50 års bestræbelser på kontrol med efterretningstjenesten.

På torsdag møder Preben Wilhjelm og Ole Stig Andersen hinanden til debat om den nye PET-lov ved Arbejderen og Retspolitisk Forenings debatmøde i København.

LÆS MERE OM DEBATMØDET OG TILMELD DIG PÅ FACEBOOK HER >>

- Desværre viser erfaringerne, at det er svært at lovgive sig ud af problemerne, fordi PET er tilbøjelige til at strække sit mandat langt ud over det tilsigtede, siger Preben Wilhjelm.

Ikke godt nok

Tilbage i 1969 foreslog Preben Wilhjelms parti, VS, at at grænserne for, hvem PET måtte registrere i sine arkiver skulle fastsættes ved lov. Forslaget blev dengang afvist af et flertal i Folketinget.

Alligevel vækker det ikke umiddelbart begejstring hos Wilhjelm, at der nu er en lov om PET's virke på vej.

- Politikerne har jo valgt præcis den samme formulering, som PET og skiftende justitsministre igennem 40 år har fortolket som, at de fortsat kunne registrere ledende kommunister, VS'ere og aktive i eksempelvis fagbevægelsen og fredsbevægelsen, siger Preben Wilhjelm.

Skal man tro justitsministeren og partierne bag den nye PET-lov skal den nye PET-lov sikre "klare og tidssvarende regler" og en "betryggende kontrol" med PET.

Men justitsministerens retningslinjer giver ingen garanti for, at det udvalg, der skal kontrollere PET, ikke bliver ført bag lyset igen, siger Preben Wilhjelm.

- Udvalget har fortsat ingen sanktionsmuligheder. Og det bliver fortsat nedsat alene af justitsministeren. Den nye PET-lov vil på flere områder faktisk give en ringere kontrol end i dag, mener Wilhjelm. 

- Det hidtidige tilsyn, Wamberg-udvalget, skulle have forelagt alle nyregistreringer . Det skal det nye tilsyn ikke. Helt absurd er det, at hvis tilsynet på opfordring fra en borger finder ud af, at borgeren er blevet ulovligt registreret, og får registreringen slettet, må tilsynet kun fortælle borgeren, at han ikke er registreret, ikke at han har været det, og at det har været ulovligt. Dermed forsvinder enhver præventiv virkning, siger han.

Hvis PET er uenig, skal sagen afgøres af justitsministeren. Underkender han tilsynet, skal Folketingets kontroludvalg "orienteres". Men den ordning giver Preben Wilhjelm ikke meget for:

- Det er selvsagt helt værdiløst, dels fordi justitsministeren selv er part i sagen, dels fordi udvalget ikke har nogen beføjelser, og endelig fordi udvalget har tavshedspligt.

Masseregistrering

Hvis den politiske overvågning skal begrænses, skal den nye PET-lov tage klarere afstand fra den politiske overvågning, mener Preben Wilhjelm.

- Det kan eksempelvis være ved at skrive ind i loven, at PET skal have en begrundet mistanke til at den person, de overvåger, vil gøre noget kriminelt. På den måde kan vi forsøge at undgå den masseregistrering af politisk aktive, som PET foretog under den kolde krig, siger han.

- Loven må tage klart afstand fra de hidtidige undergravende fortolkninger - ellers vil sådan registrering kunne fortsætte, siger Preben Wilhjelm.