En række organisationer frygter for ytrings- og informationsfriheden i de 22 nye tiltag mod ekstremisme, som justitsminister Søren Pind (V) har fremlagt.

Ekstremismen forsvinder ikke, fordi man vedtager en lov om, at den ikke må være på internettet.
Hans Jørgen Dybro, Journalistforbundet

De 22 tiltag udgør den ene pakke af regeringens to ekstremisme-pakker med i alt 41 tiltag, der skal bekæmpe ekstremisme.

Justitsministeren vil blandt andet oprette en ny enhed under Politiets Efterretningstjeneste (PET), som får til opgave at identificere og fjerne ekstremistisk materiale på internettet, især de sociale medier. Der skal oprettes et filter på internettet, der blokerer for adgang til udenlandske sider, der indeholder såkaldt ekstremistisk materiale. Og PET skal samarbejde med internetudbyderne om at lukke for sider med ekstremistisk materiale.

Kræver dommerkendelse

It- og telebranchen nægter at medvirke til, hvad branchen kalder privatiseret internetcensur. Derfor kræver it- og teleselskaberne, at der foreligger en dommerkendelse, hvis de skal lukke ned for hjemmesider. 

– Det er ikke internetudbyderne, der hverken kan eller skal vurdere, om ytringer eller propaganda er lovlig eller ulovlig. Det er op til domstolene at vurdere, siger formanden for it- og teleselskabernes brancheorganisation, Teleindustrien, Jakob Willer.

Dansk Journalistforbund advarer mod, at forslaget risikerer at kollidere med retten til ytrings- og informationsfriheden.

– Vi er imod de dele af forslaget, som handler om at lukke ned for hjemmesider og fjerne ekstremistisk materiale. Vi er principielt imod indskrænkning af ytringsfriheden, og vi tror ikke, at det hjælper. Ekstremismen forsvinder ikke, fordi man vedtager en lov om, at den ikke må være på internettet, siger politisk konsulent i Journalistforbundet, Hans Jørgen Dybro, til Arbejderen.

Han uddyber:

– Med forslaget bliver det ulovligt at dele propagandamateriale, som man finder på nettet, selv om man ikke er enig i materialets indhold eller er i gang med at lave journalistik. Det vil både begrænse en kritisk, journalistisk dækning af propagandaen og en åben debat om den.

Flydende grænse

Også IT-Politisk Forening advarer mod censur på nettet.

– Der er en flydende grænse mellem at dele ekstremistisk materiale og ytringer og på den anden side sikre ytrings- og informationsfriheden for journalistiske reportager og kunne give sin mening til kende på nettet, siger Jesper Lund fra IT-Politisk Forening til Arbejderen.

Han uddyber:

– Man risikerer at lukke hele hjemmesider bare fordi, der er en enkelt blog med ekstremistiske synspunkter. Og hvordan sikrer man, at udenlandske journalister og ngo'er fortsat kan komme ud med deres synspunkter om udviklingen i deres lande. 

Jesper Lund sætter spørgsmålstegn ved, om censuren overhovedet nytter.

Nytter cencur

– I øjeblikket finkæmmer EU's politienhed Europol de sociale medier for ekstremistisk materiale. Eurospol har fået Facebook til at slette en masse ekstremistiske videoer. Men videoerne bliver hurtigt lagt på nettet igen. Det er kattens leg med musen. Derfor vil justitsministerens forlsag heller ikke have den ønskede effekt.

Søren Pind vil også udvide straffelovens terrorparagraf, så det bliver strafbart at dele terrorpropaganda, der udtrykkeligt billiger eller opfordrer til terrorisme. Dog slipper man for op til seks års fængsel, hvis delingen sker som led i en demokratisk debat eller afbalanceret nyhedsdækning.

"Hvordan man som almindelig borger eller keyboardkriger skal finde ud af, hvor grænsen går, er et godt spørgsmål", skriver tænketanken Justitia i sin analyse af justitsministerens forslag.

Udsatte skal betale

Ekstremismepakkerne koster 250 millioner kroner. Regeringen vil tage pengene fra Satspuljen. Pengene til satspuljen bliver taget folkepensionister, arbejdsløse og andre på overførselsindkomst. Derfor bør puljen kun gå til initiativer for samfundets udsatte, mener Rådet for Social Udsatte. Formand Jann Sjursen undrer sig over, hvorfor folk på overførselsindkomster skal betale en ekstremismepakke.

– Satspuljen er efterhånden blevet det sted, hvor regeringen og Folketinget finder penge til alt muligt, og nu også bekæmpelse af det man kalder ekstremisme. Bekæmpelse af ekstremisme er langt fra det oprindelige formål med Satspuljen, nemlig at igangsætte initiativer, der kommer samfundets udsatte til gode. Bekæmpelse af ekstremisme bør ikke finansieres af Satspuljen, men via Finansloven, siger Jann Sjursen til Arbejderen.

Regeringen har flertal for sine forslag for både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet bakker op. Dog er partierne foreløbig uenige i, hvordan de skal finansieres. Initiativerne vil nu blive omsat til lovforslag, der fremsættes i slutningen af januar.