I næsten ti år har politiet ulovligt gemt tusindvis af danske borgeres fingeraftryk i et register – på trods af at Folketinget har vedtaget, at fingeraftrykkene skal slettes.

Det fremgår af et svar fra justitsminister Søren Pape Poulsen til Enhedslistens retsordfører Søren Søndergaard.

Udgangspunktet i menneskeretten er individdets frihed og privatliv. Derfor må staten kun registrere det allermest nødvendige om borgerne. 
Christoffer Badse, monitoreringschef hos Institut for Menneskerettigheder

Rigspolitiet bruger det centrale fingeraftryksregister til at gemme fingeraftryk fra sigtede, som politiet efterforsker i straffesager. Men oplysningerne og fingeraftrykkene bliver stående i registret, selv om den sigtede aldrig bliver tiltalt eller dømt. Og de bliver først slettet, når fingeraftrykkets ejermand er fyldt 80 år eller to år efter vedkommendes død. Derfor findes der i dag fingeraftryk fra tusindvis af personer i registret.

I 2008 forbød Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den praksis, og Folketinget valgte i 2010, at man ville følge menneskeretsdommen. I hvert fald på papiret – for siden da er der ikke sket noget.

Deprimerende læsning

Af justitsministerens svar fremgår det, at "Implementering af de nye sletteregler, hvorefter fingeraftryk ikke må opbevares i mere end 10 år efter frifindelse, påtaleopgivelse eller tiltalefrafald uden vilkår, indebærer således, at alle de knap 330.000 personer, der er registreret i fingeraftryksregistret, skal gennemgås".

Når fingeraftrykkene ikke er bliver slettet, skyldes det, at "arbejdet med at få de administrative regler og it-løsningen på plads i relation til sletning af fingeraftryk (har) vist sig mere udfordrende end forventet", oplyser justitsministeren.

– Det er deprimerende læsning. Der sker jo tilsyneladende ingenting. Det sender et dårligt signal, når Danmark ikke efterlever en klar dom fra menneskerettighedsdomstolen, siger monitoreringschef hos Institut for Menneskerettigheder, Christoffer Badse, til Arbejderen.

– Det er usædvanligt, at der ligger en så klar afgørelse fra menneskerettighedsdomstolen med så principielle betragtninger, som Danmark i årevis vælger ikke at følge. Hvis en af de uskyldige borgere i registret tager Danmark for menneskerettighedsdomstolen, så vil den danske stat blive dømt.

Også Datatilsynet er kritisk

Institut for Menneskerettigheder mener, at det er en alvorlig krænkelse af borgernes ret til privatliv at stå opført i registret.

– Der er jo tale om et strafferetsregister. Når man er frikendt, så er det ikke er nødvendigt at ligge inde med den her slags dybt personlige oplysninger, så skal myndighederne foretage sletning. Udgangspunktet i menneskeretten er individets frihed og privatliv. Derfor må staten kun registrere det allermest nødvendige om borgerne. Og hvis en domstol har frikendt dig, eller tiltalen er frafaldet, så bør du ikke længere stå i politiets kriminalregister. I et demokratisk samfund er det principielt betænkeligt at registrere uskyldige i et kriminalregister, forklarer Christoffer Badse.

Det er ikke kun menneskeretsdomstolen, der underkender den danske praksis. Også Datatilsynet har taget stilling til fingeraftryksregistret. Ifølge Datatilsynet er det "ikke foreneligt med persondataloven" at opbevare fingeraftryk fra ikke-dømte personer.