Politiforbundet vil ikke deltage i en kampagne for at afskaffe retsforbeholdet.

Det har en enig hovedbestyrelse i Politiforbundet besluttet, selvom forbundet anbefaler at stemme ja ved folkeafstemningen den 3. december. Årsagen er, at der stadig er et mindretal i hovedbestyrelsen, som vil bevare retsforbeholdet.

Det er en bevidst beslutning. Der er jo politifolk, der mener, at vi skal stemme nej.
Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet
 

Pres fra baglandet

- Det er en bevidst beslutning. Der er jo politifolk, der mener, at vi skal stemme nej. Jeg har fået henvendelser fra medlemmer, der ikke kan forstå, at vi anbefaler et ja. Forbundet udgør et bredt udsnit af den danske befolkning. Derfor har vi indgået et kompromis i bestyrelsen om ikke at gå ud i en egentlig ja-kampagne, siger formand for Politiforbundet Claus Oxfeldt og tilføjer:

- Du kan godt sige, at det er udtryk for pres fra baglandet, at vi ikke går med i en ja-kampagne.

Statsminister Lars Løkke har ellers satset meget på at få Politiforbundet med på ja-holdet. Få dage før han udskrev folkeafstemningen, havde han inviteret Politiforbundet og en række andre faglige og private organisationer til middag til en snak om, hvordan de kunne sikre et ja.

Claus Oxfeldt deltog i middagen med statsministeren. Men efterfølgende har forbundets bestyrelse vedtaget, at man "ikke ønsker at indgå i kampagneaktiviteter i tilknytning med folkeafstemningen", som det hedder i referatet fra Politiforbundets bestyrelsesmøde, som Arbejderen er i besiddelse af.

Har kun kigget på Europol

Selvom Politiforbundet anbefaler et ja til at afskaffe retsforbeholdet, indrømmer formanden, at forbundet kun har set på Europol - og ikke alle de andre nuværende og kommende forordninger og direktiver, som et ja vil føre med sig.

- Jeg forholder mig udelukkende til Europol. Punktum. Vi tager ikke stilling til andet, selvom det godt kan være, at Europol kun udgør et lille hjørne i den her afstemning. Så kan man sige, at det var forkert at tage så meget med i den samlede pakke, vi skal stemme om. Men når en koalition af Folketingets fem store partier henover midten anbefaler et ja, så har jeg tillid til, at politikerne har styr på, hvad de går ind til, siger Claus Oxfeldt til Arbejderen.

En af dem, som mener, at man ikke kan se isoleret på Europol, er Peter Jørgensen, som også er medlem af Politiforbundets hovedbestyrelsen og formand for Østjyllands Politiforening:

- Det er vigtigt, at vi bevarer et stærk europæisk politisamarbejde, som det Europol i dag står for. Man skal bare ikke tage skyklapper på og kun forholde sig til Europol. Der står ikke ja eller nej til Europol på stemmesedlen, og afstemningen den 3. december rækker derfor videre end en isoleret stillingstagen til det internationale politisamarbejde, siger han til Arbejderen.

 - Afstemningen om at lade det nuværende retsforbehold erstatte af en tilvalgsordning er efter min opfattelse spørgsmålet om øget suverænitetsafgivelse eller ej. Min bekymring i den sammenhæng er konsekvenserne for Danmark ved at gå fra et mellemstatsligt samarbejde til en overstatslig styring, lyder det fra Peter Jørgensen.