Den 3. december skal danskerne til stemmeurnerne for at tage stilling til, om det danske retsforbehold skal afskaffes, så Danmark kan blive en del af EU's overnationale rets- og politisamarbejde.

Det står klart, efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen fredag eftermiddag offentliggjorde afstemningsdagen.

Den her afstemning handler om, vi skal bevare demokratiet i Danmark indenfor et vigtigt område som retspolitikken.
Pernille Skipper, retsordfører for Enhedslisten

- Hvis vi skal være sikre på, at Danmark kan forblive i Europol, er vi nødt til at få et ja ved den her folkeafstemning. Der findes ikke noget brugbart alternativ, lød det fra Lars Løkke Rasmussen.

Han afviser, at Danmark - på lige fod med Norge og en lang række andre ikke-EU-lande - kan få en såkaldt parallelaftale, så vi fortsat kan deltage i politisamarbejdet Europol og samtidig bevare den nationale selvbestemmelse over dansk retspolitik. 

- Der er ingen sikkerhed overhovedet for, at vi kan få en parallelaftale. Det er usikkert, hvor lang tid det vil tage at forhandle sådan en aftale på plads, og hvad indholdet vil være. Vi ønsker ikke en norsk løsning, hvor dansk politi ikke indgår i de styrende organer og er med til at træffe de strategiske beslutninger i Europol, understregede statsministeren.

Meget mere end Europol

Men afstemningen handler om meget mere end Europol, påpeger Enhedslisten.

- Den her afstemning handler om, hvorvidt vi skal bevare demokratiet i Danmark indenfor et vigtigt område som retspolitikken. Skal vi bevare magten hos det danske Folketing eller skal vi overlade det til EU at lovgive?

Foto: Andrea Sigaard

- Hvis vi beslutter at afgive magt til EU, handler det ikke kun om Europol og om at bekæmpe kriminelle. Det handler også om vores allesammens retssikkerhed, om hvor meget borgerne må overvåges, og om hvor høje strafniveauerne skal være. Det er vigtige beslutninger, som vi mener hører hjemme i det danske Folketing og ikke i EU, siger Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, til Arbejderen.

Ikke fremlagt lovforslag endnu

Afstemningen om retsforbeholdet kommer i forlængelse af de fem EU-ja-partier, Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Konservative, Venstre og SF i december 2014 blev enige om at afskaffe det danske retsforbehold til fordel for en såkaldt tilvalgsordning.

Ja-partierne har i første omgang udpeget 22 EU-direktiver og EU-forordninger, som de vil tilslutte Danmark - heriblandt også direktiver, der omhandler strafferet og EU-ransagninger.

De 22 områder udgør kun toppen af isbjerget. Hvis det bliver et ja ved folkeafstemningen, får partierne nemlig en blankocheck til, at de til enhver tid kan tilslutte Danmark til resten af EU's overnationale politi- og retssamarbejde.

>> Læs embedsfolkenes og ja-partiernes "Aftale om en tilvalgsordning" på Justitsministeriets hjemmeside her

Det konkrete lovforslag om folkeafstemningen er dog ikke fremlagt endnu. Det vækker vrede hos Enhedslisten.

- Det konkrete lovforslag, som befolkningen skal stemme om, er slet ikke fremlagt for Folketinget, og det skal jo vedtages, før man præcis ved, hvad der skal stemmes om. Dermed er der kun få ugers debat, før vi skal til stemmeurnerne. Det er en ekstremt udemokratisk måde at starte på, og jeg tror ærligt talt, at det er fordi de ønsker så lidt debat så muligt, så de kan snige deres magtafgivelse igennem, mener Pernille Skipper.

Hvis retsforbeholdet bliver afskaffet bliver det EU-kommissionen, der får monopol på at stille lovforslag inden for det retlige område, og det vil blive næsten umuligt at ændre på retspolitikken, når den først er vedtaget i EU.

Retsforbeholdet blev - sammen med tre andre forbehold (mod EU's fælles mønt, mod EU's militær og mod EU-borgerskabet) forhandlet på plads i december 1992 og efterfølgende vedtaget af danskerne ved en folkeafstemning den 18. maj 1993.

Retsforbeholdet har hidtil betydet, at Danmark ikke har været en del af EU's overstatslige politi- og retssamarbejde. En opgørelse fra EU-oplysningen viser, at det danske forbehold har været taget i brug 189 gange.