I årsvis har de ansatte på sygehusene i Region Nordjylland været udsat for konstante nedskæringer oveni kravet om hvert år at øge produktiviteten med to procent.
Specielt de medicinske og kirurgiske sengeafdelinger er meget pressede.
Bente Yder, personalerepræsentant
Til næste år lyder sparekravet på 100 millioner kroner samt seks millioner på administrationen.
Den melding vækker ikke begejstring blandt de hårdt pressede ansatte på sygehusene, konstaterer Bente Yder, der er næstformand i hovedsamarbejdsudvalget for Region Hovedstaden.
– Specielt de medicinske og kirurgiske sengeafdelinger er meget pressede. Patienterne er blevet langt mere behandlingskrævende, fordi de mindst syge er blevet flyttet over til ambulant behandling, forklarer Bente Yder.
– For 10 år siden var jeg aftenvagt på en sengeafdeling. Hvis jeg havde 12 patienter at tage mig af, kunne otte af dem selv stå op og gå på toilettet samt hente mad. I dag er det måske to af de 12 patienter, der selv kan det, mens resten skal have hjælp til det hele, uddyber hun.
Ansatte resignerer
I omlægningen fra indlæggelse til ambulant behandling er der blevet nedlagt sengepladser og antallet af ansatte er tilsvarende blevet skåret ned. Det betyder, at det samme antal ansatte i dag skal tage til af en langt mere behandlingskrævende patientgruppe.
– Det er skruen uden ende med de her konstante omprioriteringer. Mange af de sparede penge bruges på stigende medicinudgifter og nyt lægeligt udstyr. Det er ærgerligt, at der spares på antallet af hænder for at få råd til det, siger Bente Yder.
Hun oplever, at de konstante sparekrav gør de ansatte magtesløse og ødelægger arbejdsglæden.
– De fleste resignerer og siger, at de ikke kan yde mere, end de gør i forvejen. De yder allerede maksimalt hver dag.
Det eneste, der skaber lidt glæde blandt de ansatte, er, at politikerne med budgetaftalen har besluttet at droppe kravet om en produktivitetsstigning på to procent.
Stadig højere tempo
– Vi anerkender fuldt ud, at to-procentskravet er en del af økonomiaftalen med regeringen, men vi har valgt ikke at lægge det ud på hospitalerne, siger regionsrådsformand Ulla Astman.
– Vi har en klar forventning om, at der stadig vil være en høj aktivitet. Vi forventer ikke lavere tempo og tror ikke, at det vil få betydning i forhold til tilskuddet fra den statslige aktivitetspulje, tilføjer hun.
Pengene i aktivitetspuljen udbetales til de regioner, der har overholdt regeringens krav om to procents produktivitetsstigning.
Partierne bag budgetaftalen mener, at de med en række tiltag vil kunne opfylde to-procentskravet uden at lægge det ud som et krav på hver enkelt afdeling.
Blandt andet skal antallet af kontroller og besøg i ambulatorierne skæres ned med 10 procent, der skal være flere digitale undersøgelser og kontroller, der skal bruges færre vikarer og de ansattes arbejdstidsaftaler skal udnyttes til det yderste.
Derudover skal afdelingerne jo stadig leve op til krav om hurtig udredning og behandling samt kræftpakkerne.
Enhedslisten siger fra
Alle partier på nær Enhedslisten er med i budgetaftalen.
– Vi kan ikke være med til at gennemføre en rammebesparelse på 100 millioner kroner, der vil betyde reduktioner i antallet af ansatte, afskedigelser og dårligere behandling af patienterne, siger Susanne Flydtkjær, der er medlem af regionsrådet for Enhedslisten.
– Vi har en økonomisk situation i regionen, hvor kassebeholdningen vokser og vokser – langt udover hvad vi er forpligtet til at have af likviditet – vi har pengene i kassen og kunne aktivere de mange millioner, der ligger passivt hen, så de bruges aktivt til nye tiltag og nødvendige investeringer i et godt sundhedssystem – hvis vi ville, lød udmeldingen fra Susanne Flydtkjær, da Enhedslisten forlod budgetforhandlingerne.
Hun hilser det velkomment, at de andre partier har taget Enhedslistens forslag om at udvise civil ulydighed i forhold til to-procentskravet til sig.
Kommunisterne, der stiller op på Liste R til regionsrådsvalget i Nordjylland, ønsker også et opgør med to-procentskravet.
– Men det nytter jo ikke noget, hvis det stadig ligger som en præmis i budgetaftalen, at de ansatte skal øge produktiviteten to procent. Det grundlæggende problem er de alt for stramme økonomiske rammer, der er dikteret af regeringen og EU's budgetregler, siger Connie Trudslev, der er kandidat for Liste R.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278