30 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Sygehusprotester spreder sig

Ansatte siger fra

Sygehusprotester spreder sig

Der skal spares 323 millioner kroner på sygehusene i Region Hovedstaden til næste år. Mellem 110 og 120 modtager snart et fyringsvarsel.

Vi kan ikke klare flere nedskæringer, lyder meldingen fra ansatte på sygehusene.
FOTO: Henning Bagger/Scanpix
1 af 1

Det vakte opsigt, da 100 klinikchefer og oversygeplejersker på Rigshospitalet for et par uger siden i en fælles udtalelse sagde fra overfor flere nedskæringer.

Man lader de ressourcesvage familier i stikken.
Jordemødrene Rigshospitalet

Siden er det strømmet ind med opbakning til protesten fra andre grupper af ansatte på sygehusene i Region Hovedstaden.

I en fælles udtalelse opfordrer overlægerne til, at spareplanerne for 2018 tages op til ny overvejelse, så man ikke "tvinger det i forvejen belastede hospitalssystem helt i knæ".

Ledelserne på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler har sendt et åbent brev til sundhedsministeren med en lignende udmelding. Det samme har jordemødrene på Rigshospitalet. 

Sygeplejerskernes fællestillidsrepræsentanter slår også fast, at plejepersonalet ikke kan holde til mere. 

Vil droppe fødselsforberedelse

Samlet set skal der spares 323 millioner kroner på sygehusene i Region Hovedstaden til næste år. Oveni kommer på stort set alle afdelinger et krav om at effektivisere to procent som forlangt af regeringen.

Godt 100 af de 323 millioner kroner mener ledelsen kan hentes, fordi det nye it-system Sundhedsplatformen sparer arbejdskraft.

Men meldingen fra de ansatte er entydig: Sundhedsplatformen betyder indtil videre ikke mindre, men ofte mere arbejde.

"De krav, der er til dokumentation i Sundhedsplatformen, tager fokus fra vores kerneopgave, da de administrative processer i Sundhedsplatformen er komplicerede og uoverskuelige", skriver for eksempel jordemødrene på Rigshospitalet.

– Man kan ikke hente en rationaliseringsgevinst på noget, der slet ikke fungerer endnu, siger Vibeke Westh, formand for Dansk Sygeplejeråd Hovedstaden. 

Godt 200 millioner af det beløb, der skal spares, er såkaldte omprioriteringer på de enkelte hospitaler. Man skærer ned, for at få råd til for eksempel dyr medicin eller nye tiltag på enkelte områder.

Alle sygehuse har en liste over konkrete spareforslag. Blandt andet vil Rigshospitalet erstatte fødselsforberedelse i form af auditorieundervisning med en besked til de gravide om, at de selv må finde oplysningerne på hospitalets hjemmeside.

Og på Rigshospitalets patienthotel skal der ikke længere være en jordemoder eller sygeplejerske i aften- og nattetimerne til at hjælpe de nybagte forældre. De må i stedet nøjes med en hotline til fødegangen.

"Man lader de ressourcesvage familier i stikken", skriver jordemødrene i deres åbne brev.

Fyringsvarsler

Sparekravet på 323 millioner kroner svarer til, at der nedlægges omkring 462 fuldtidsstillinger på sygehusene. Ledelserne forventer, at der om kort tid bliver varslet fyring af 110 til 120 ansatte. Der arbejdes på at mindske disse tal gennem omplaceringer og andre tiltag.

Men sygehusene kunne droppe nedskæringer og fyringer, hvis man i stedet besluttede at bruge pengene i de mange puljer, der er både på regionsplan og på de enkelte sygehuse, mener Tormod Olsen, der er medlem af regionsrådet i Hovedstaden for Enhedslisten.

Han peger på, at der er 355 kroner i centrale puljer i regionen. For eksempel er der en pulje på 140 millioner kroner til kapacitetsudvidelser. Dertil kommer puljer på de enkelte sygehuse.

– Alle er bange for at bruge for mange penge på grund af budgetloven. Derfor er der masser af penge i skjulte buffere, og hvert år bruges færre penge end planlagt. For eksempel brugte Rigshospitalet sidst år 80 millioner kroner mindre til løn end budgetteret, siger Tormod Olsen.

Budgetloven betyder, at der er skrappe sanktioner, hvis regionerne ikke overholder de stramme budgetrammer.

Enhedslisten kæmper i budgetforhandlingerne lige nu for at undgå nedskæringer på næste års budget og i stedet omdefinere puljerne, så pengene kan hentes der.

Efter planen skal der mandag indgås budgetforlig i Region Hovedstaden.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. sep. 2017 - 08:05   28. sep. 2017 - 08:57

Sygehuse

ur@arbejderen.dk
To-procentskravet
  • Siden 2002 har sygehusene været underlagt et krav om hvert år at skulle øge produktiviteten. Frem til 2006 var produktivitetskravet på 1,5 procent om året. Siden har det været på to procent.
  • Hvis en region ikke øger produktiviteten med to procent, straffes den økonomisk.
  • Sygehusene har effektiviseret mere end forlangt. I perioden 2003-2014 har sygehusene leveret en produktivitetsstigning på 30 procent. Det svarer til en årlig gennemsnitlig stigning på 2,4 procent. I samme periode har den private markedsøkonomi præsteret en produktivitetsstigning på 10 procent, svarende til 0,8 procent om året.

Kilde: Danske Regioner og Velfærdsalliancen