Hverken DSB eller Transportministeriet vil garantere, at det bliver de samme løn- og arbejdsforhold, der kommer til at gælde, når et udenlandsk firma overtager vedligeholdelsen af de nye eltog, der skal udgøre rygraden af infrakstrukturen i fremtidens kollektive transport i Danmark.

Det udenlandske firma kan gøre som det vil med EU- lovgivningen i sin hånd.
Christian Kjeldsen, FO Jernbanedrift

Samtlige partier i Folketinget – minus Enhedslisten – blev i februar enige om at bruge mellem 17 og 22 milliarder kroner på at anskaffe og vedligeholde 153 nye eltog samt bygge nye værksteder. Den private, udenlandske leverandør af eltogene får samtidig opgaven med at vedligeholde togene.

Ikke garantere arbejdsforhold

Transportministeriet oplyser til Arbejderen, at kontrakten om leveringen af DSB's nye eltog vil blive udbudt med fuldt outsourcet vedligehold i en såkaldt "Full Service Agreement". Aftalen indebærer, at DSB ejer værkstederne, mens den udenlandske, private producent af de nye eltog får opgaven med at vedligeholde togene.

Den udenlandske leverandør kan selv bestemme, om man vil hente udenlandske arbejdere ind, der er ansat på ringere vilkår end dem, de danske vedligeholdelsesarbejdere hos DSB arbejder på i dag.

"… en udenlandsk leverandør kan vælge at ansætte egne udenlandske ansatte på værkstederne, jf. EU's lovgivning om arbejdskraftens frie bevægelighed", oplyser Transportministeriet til Arbejderen.

DSB er i gang med at færdiggøre det udbudsmateriale, som skal sendes til de udenlandske leverandører, der vil byde på opgaven.

I en mail til Arbejderen skriver DSB, at "DSB kan ikke lovligt stille krav om, at en bestemt overenskomst skal følges. Vi kan derfor heller ikke garantere, at leverandørens løn- og arbejdsforhold vil være identiske med dem, der gælder på vores værksteder i dag".

Vedligeholdelsesarbejderne på DSB's værksteder er da også bekymrede over udviklingen.

– Det store problem bliver, at det ikke er DSB men leverandøren, der skal vedligeholde togene. Det udenlandske firma kan gøre, som de vil med EU-lovgivningen i sin hånd. De kan hente folk op fra hele Europa som underleverandører, siger Jens Christian Kjeldsen til Arbejderen.

Han er formand for FO Jernbanedrift, der organiserer 1400 håndværkere på DSB's værksteder. 

Som eksempel på hvor galt det kan gå, fortæller Jens Christian Kjeldsen, at Banedanmark brugte folk fra Litauen til at indbyggge nyt signalsystem i IC3 togene. Togene blev næsten ødelagt, fordi håndværkerne borede ned i vangerne på togene.

Samme model risikerer nu at blive brugt til DSB's vedligehold af de ny eltog. Vedligeholdelesesarbejderne frygter, at ufaglært udenlandsk arbejdskraft vil blive hentet til Danmark, eller at togene vil blive kørt ud af Danmark til eksempelvis Tyskland, hvor polakker arbejder for ti euro i timen, og det reelt er umuligt at kontrollere, om forholdene er i orden.

Svært at kontrollere

– Risikoen er, at det firma, der vinder ordren, henter en underentreprenør ind til at vedligeholde togene. På papiret kan alt se godt ud, men der er ingen sikkerhed for noget. Leverandøren har frit slag til at hente udenlandsk arbejdskraft eller køre togene ud af Danmark til det store eftersyn, hvor toget skal skilles ad, forudser Jens Christian Kjeldsen og fortsætter:

– Der er ingen garanti for, at arbejdet vil blive udført af faglærte. En privat aktør kan hyre ufaglærte, der måske nok bliver instrueret i arbejdet, men ikke aner om det er forsvarligt at lade toget køre videre.