Ifølge regeringens finanslovsforslag skal behandlingsgarantien på 30 dage, der i dag gælder for alle alvorlige sygdomme, nu udbredes til at gælde alle sygdomme, der kan medføre hospitalsbehandling. Samtidig afsætter regeringen 450 millioner kroner til "hurtigere udredning og behandling".

Privathospitalerne er blevet en del af løsningen i arbejdet på at sikre danske patienter hurtig udredning og behandling.
Jesper Luthman.

Det vækker jubel i Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker (BPK). Behandlingsgarantien medfører nemlig, at hvis et offentligt hospital ikke inden 30 dage kan udrede en patients behandlingsforløb og sætte en behandling i gang, har patienten ret til at blive behandlet på et privathospital eller privat klinik på skatteborgernes regning.

– Det er rigtig fornuftigt, at de politiske målsætninger om styrkede patientrettigheder kobles til et ekstra økonomisk råderum på 450 millioner i de fem regioner. Det åbner for et endnu tættere samarbejde mellem regioner og privathospitaler, siger Jesper Luthman, sekretariatschef i BPK.

Kritseret garanti

Den behandlingsgaranti for alle sygdomme, som regeringen nu vil genindføre, blev afskaffet under den tidligere regering efter kritik af, at den pålagde det offentlige sygehusvæsen at bruge resosurcer på hurtig behandling af mindre alvorlige sygdomme. Kritikken gik også på, at garantien førte til "overbehandling" af et stigende antal patienter, der blev henvist til privathospitalerne, fordi de offentlige sygehuse ikke kunne klare presset.

Men også i dag tjener privathospitalerne mange penge på henviste patienter fra de offentlige hospitaler. Regionernes udgifter til patientbehandling på privathospitaler beløb sig sidste år til 345 millioner kroner.

Alene den nuværende behandlingsgaranti, hvor 30-dages grænsen kun gælder for alvorligere sygdomme, har siden 2013 betydet en stigning på 42 procent i regionernes henvisning af patienter til udredning og behandling på privathospitaler. I dette halvår har privathospitalerne modtaget 71.618 henviste patienter.

Nye sparekrav

I regeringens økonomiaftale med regionerne er der aftale nye sparekrav til de offentlige sygehuse, hvor de ansatte desuden pålægges at øge arbejdstempoet, så der kan behandles to procent flere patienter. I forvejen klager de ansate over et urimeligt arbejdspres, som medfører et stigende antal sygemeldinger.

Med en total behandlingsgaranti, samtidig med nye sparekrav til de offentlige hospitaler, kan privathospitalerne dermed se frem til en yderligere stigning i henvisningerne.