I det udspil til finanslov, som  Claus Hjort Frederiksen fremlagde i går, var der skatte- og aftgiftslettelser til virksomheder i både by og på land.

Regeringen vil snarest komme med et udspil til en erhvervsbeskatningsreform, som sammen med lempeligere regler for virksomhedsoverdragelse vil lette skatten for virksomheder med 570 milioner kroner fra 2016 og årene frem - i alt 2,8 milliarder kroner frem til 2020.

Det er samlet set en finanslov, som vi nok skal få på hattepulden for, fordi vi tør tage nogle valg og fravalg.
Claus Hjort Frederiksen, finansminister

Regeringen vil også gøre det billigere for virksomhedsejere at overdrage virksomheden ved arv og gave til efterkommere. Det vil koste statskassen yderligere 600 millioner kroner årligt.

Endelig varsles der også en lempelse af indkomstskatten til foråret. Der er ikke sat tal og procenter på, men ifølge regeringsgrundlaget skal blandt andet topskatten sænkes fra 15 til ti procent. Pengene til personskattelettelserne skal ifølge finanslovsforslaget hentes ind ved en jobreform, der forringer kontanthjælpen yderligere for især unge.

Der er også afgiftslettelser til erhvervslivet. Den reklameafgift, der skulle være trådt i kraft næste år, er aflyst. Det koster statskassen omkring 180 millioner kroner årligt.

Miljøet må også holde for. Regeringen vil blandt andet give landbruget lov til at udlede mere kvælstof til naturen. Miljøafgiften på udledning af giftige kvælstofilter, den såkaldte NOx-afgift, afskaffes fra og med 1. juli 2016. Det lænser statskassen for 240 millioner kroner årligt.

Afskaffelsen bliver hilst velkommen af industriens brancheorganisation DI. Det er dog ikke kun industrivirksomheder, der udleder meget NOx, som kan se frem til at spare penge. Afgiften er også lagt på motorbrændstof, og ejere af diesel-biler kan dermed se frem til at spare 4,7 øre per liter diesel, de fylder i tanken. Til gengæld vil regeringen gradvist indføre registreringsafgift på elbiler.

– Det er samlet set en finanslov, som vi nok skal få på hattepulden for, fordi vi tør tage nogle valg og fravalg, sagde Claus Hjort ved præsentationen.

Regeringen vil også genindføre boligjobordningen, som især er til gavn for velstillede boligejere. Til gengæld vil regeringen forringe boligstøtten til fattige lejere og pensionister, til dem med lave indkomster, der sidder i dyre boliger.

– Det her er designet til at ramme folkepensionisten og den enlige mor i København. Det er simpelthen så asocialt som det kan blive. Boligpriserne er højest i hovedstaden og derfor er det her, det vil ramme hårdest, siger Anne Mette Omø Carlsen, boligordfører for Enhedslisten i København.

Beskæringerne i boligstøtten vil indbringe 110 milioner kroner, stigende til 590 millioner kroner i 2020, når nedskæringerne er fuldt indfaset.