Regeringen opretter nu en såkaldt udsendelsespulje på 75 millioner kroner, der skal gå til at sende flygtninge ud af Danmark. De 75 millioner kroner bliver taget fra den danske ulandsbistand.

Forslaget er en del af en lang række konkrete initiativer i regeringens Udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi for 2017-2018, der blev fremlagt i sidste uge. Strategien opridser fem hovedudfordringer for de kommende år: Sikkerhed i Danmarks nærområde, ustabilitet og terrorisme, flygtninge, Brexit og EU’s fremtid, globaliseringen samt Arktis.

Vi kan ikke bede verdens fattigste lande om at overholde rettigheder, og så samtidig selv se bort fra dem, når vi mener, det er i vores interesse. 
Birgitte Qvist-Sørensen, Folkekirkens Nødhjælp

Regeringen slår i strategien fast, at man vil arbejde på at "mindske flygtningepresset" mod Danmark.

Udover at oprette en udsendelsespulje skal der ansættes to "udlændingeattachéer" i Afrika og Afghanistan, og der skal etableres en udsendelsesenhed i Udlændinge- og Integrationsministeriet, der skal fokusere på at sende asylansøgere hjem.

Regeringen vil fortsat bruge ulandsbistanden som pression over for de fattige lande for at tage imod afviste asylsøgere fra Danmark og vil øge "presset på de lande, der ikke lever op til deres forpligtelser, hedder det i strategien. 

Samtidig vil regeringen styrke samarbejdet med EU om at holde flygtninge væk fra Europas grænser. 

Advarer mod pres

Forslagene vækker bekymring hos Amnesty International:

– Man kan frygte, at regeringen vil forsøge at sætte oprindelseslandene under et stærkt øknomisk pres for at tage deres statsborgere tilbage - uden at have det fornødne fokus på, om de kan vende hjem i sikkerhed og værdighed, advarer Amnestys chefjurist Claus Juul overfor Arbejderen.

Også ulandsorganisationer som Care og Folkekirkens Nødhjælp frygter for flygtningenes sikkerhed.

– Regeringen lægger op til, at udfordringen håndteres med migration ved at gøre det sværere at komme til Europa. Det skal ske ved øget samarbejde med lande som Tyrkiet og Libyen, siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen, og tilføjer:

– Vi skal tænke os meget grundigt om, når vi samarbejder med lande, der har store udfordringer med netop de rettigheder, som vi siger, at vi vil kæmpe for. Vi kan ikke på den ene side bede verdens fattigste lande om at overholde rettigheder, og så samtidig selv se bort fra dem, når vi mener, det er i vores interesse, 

Ikke et ord om klima

CARE undrer sig også over, at flygtninge er blandt de fem hovedpunkter i regeringenens strategi, mens klima og klimatilpasning ikke er.

– Det giver ikke mening at tale om at bremse migration uden at forholde sig til klimaforandringer. Faktum er, at langt flere mennesker flygter fra klimaforandringer end fra krig og konflikter, så hvis man ønsker at bremse migrationen, er man nødt til at tænke klimaet ind i strategien på lige fod med andre faktorer, siger politisk koordinator i CARE Danmark, Sarah Kristine Johansen.

CARE Danmark dokumenterer i en rapport, at klimaforandringer sender dobbelt så mange mennesker på flugt, som krig og konflikter gør. Rapporten fastslår også, at antallet af mennesker på flugt fra klimaforandringer kun vil stige i fremtiden.

– I 2050 kan op mod 250 millioner mennesker være tvunget til at flygte fra deres hjem på grund af blandt andet klimaforandringerne. Det svarer til tre gange Tysklands befolkning. Derfor er en migrationsplan uden fokus på klimatilpasning meget kortsigtet. Det nytter ikke at ville bekæmpe den stigende migration ved grænseoverskæringerne, siger Sarah Kristine Johansen.