Selv om Danmark flere gange i det seneste årti har indgået kontrakter om at købe militærmateriel fra den omstridte israelske våbenproducent Elbit, har Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og skiftende regeringer aldrig sikret sig, at selskabet overholder menneskerettighederne.

Det fremgår af et svar fra forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen til Folketingets Forsvarsudvalg.

Elbit er sortlistet af mange investorer på grund af at firmaet - ifølge investorerne - medvirker til menneskeretskrænkelser. 
Troels Børrild, Mellemfolkeligt Samvirke

Elbit er sammen med det franske våbenfirma Nexter med i slutspurten om at levere kanoner til det danske militær for op til en milliard kroner.

>> LÆS OGSÅ: Dansk militær køber våben i Israel

Dybt problematisk

Mellemfolkeligt Samvirke, der i årevis har kritiseret Danmarks indkøb i Israel, mener, at det er dybt problematisk, at der aldrig er blevet spugt ind til Elbits overholdelse af menneskerettighederne

–  Den danske stat er forpligtet under de internationale konventioner til at sikre, at virksomheder, der leverer til staten, ikke medvirker til systematiske menneskeretskrænkelser, siger Troels Børrild til Arbejderen. Han er seniorrådgiver i ansvarlig virksomhedsadfærd hos Mellemfolkeligt Samvirke og står for organisationens dialog med virksomheder om deres samfundsansvar.

– Elbit er sortlistet af mange investorer på grund af at firmaet - ifølge investorerne - medvirker til menneskeretskrænkelser. Blandt andet har den store statslige norske oliefond, Danske Bank, PKA, samt PFA Pension sortlistet Elbit. PFA skriver direkte på sin hjemmeside, at Elbit er ekskluderet på grund af "brud på grundlæggende menneskerettigheder", påpeger han.

– Forsvarsministeren svarer, at Danmark har en række igangværende kontrakter med Elbit foruden det forestående mulige indkøb af artilleri. Men hver dag, der går, hvor skiftende danske regeringer ikke beder Elbit redegøre for sin medvirken til eventuelle menneskeretsovertrædelser, lever staten ikke op til sine forpligtelser under de internationale konventioner endsige til forsvarsministeriets egne kontraktskrav. Ifølge ministeriets egne CSR-kontraktskrav skal informationen indhentes ved "begrundet mistanke" om medvirken til overtrædelse af menneskerettighederne. Det må man sige, at der er i sagen om Elbit.

Stater har et ansvar

FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv, der blev enstemmigt vedtaget – med støtte fra Danmark – i FN’s menneskeretsråd i juni 2011 er klare. Det samme er den national handlingsplan for implementeringen af retningslinjerne, som blev vedtaget i 2014.

– Staten skal aktivt undersøge og undgå at købe ind fra virksomheder, der systematisk medvirker til menneskeretskrænkelser. Danmark har endda vedtaget en lov om, at virksomheder, NGO'er og offentlige myndigheder kan indklages for, den såkaldte Mæglings- og Klageinstitution for Ansvarlig Virksomhedsadfærd, hvis man ikke aktivt søger at respektere de internationale menneskeretsprincipper, siger Troels Børrild.

Elbit producerer ikke kun artillerisystemer. Elbit har også udviklet særligt elektronisk overvågningsudstyr til den mur, som Israel har opført mellem Vestbredden og Israel. Herudover leverer Elbit Systems overvågningsudstyr til de israelske bosættelser.

 Allan Lerberg, afdelingsleder i Institut for Menneskerettigheders afdeling for menneskerettigheder og udvikling, til Arbejderen, bekræfter, at den danske stat har et ansvar for at sikre, at man ikke handler med virksomheder, der overtræder menneskerettighederne.

>> LÆS OGSÅ: Israelske kanoner indtager DGI-byen

– I EU bruger medlemsstaterne omkring en tredjedel af deres bruttonationalprodukt på offentlige indkøb – lige fra rengøring til våben. Derfor har man vedtaget, at staterne skal bruge deres indflydelse til at få virksomheder til at afstå fra at krænke menneskerettigheder og arbejdstagerretigheder og forurene miljøet. FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv gælder ikke kun for firmaerne, men også for de stater, der handler med dem, siger han til Arbejderen.