Det er morgen den 6. oktober – Folketingets åbningsdag. De første demonstranter har allerede indfundet sig foran Folketingets trappe, hvor den røde løber er rullet ud, klar til at tage imod de kongelige gæster senere på dagen.
Klimakampen fortsætter. Vi kan vinde den her kamp, hvis vi allesammen indser, hvad vi kan rykke i fællesskab.
Sasha Søndergaard, FridaysForFuture
En gruppe unge fra Uddannelsesalliancen har taget opstilling i slotsgården med bannere, der protesterer over nedskæringer på uddannelserne.
– Vi er utilfredse med, at politikerne sparer 550 millioner kroner på uddannelsernes udgifter til markedsføring for at skaffe penge til deres politiforlig. Der er sparet i mange år på uddannelserne. Omprioriteringsbidraget, hvor vi hvert år skulle spare to procent på uddannelserne, er lige stoppet, og så tager de 550 millioner kroner fra uddannelserne, siger Kira Vendelbo, næstformand i Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO).
– De siger, at pengene skal gå fra markedsføringen, men de tager jo bare pengene, der er ingen garanti for, at det lige er markedsføringen, der bliver sparet på. Uddannelsesstederne skal jo arbejde på at få elever nok. Det kan komme til at ramme vores undervisning, som allerede er meget presset, tilføjer hun.
– Der er megastore problemer på erhvervsskolerne. Mange af vores lærere er pressede og går ned med stress, forklarer Sebastian Henriksen, der står ved siden af. Han er formand for EEO Region Fyn.
Gruppen af erhvervsskoleelever, der er med i protesten, fortæller, at der ud over pres på lærerkræfterne også bliver sparet i ekstrem grad på skolernes forbrug af materialer. Der er eksempler på elever, der skal lære at svejse ved at prøve at gøre det i papir, kommende malere, der lærer at male med blyanter, og elektrikere, der skal bruge de samme skruer igen og igen, til de er slidt totalt op.
Ud over erhvervsskoleeleverne er der også andre grupper af studerende med til protesten foran Christiansborg.
Krav om minimumsnormeringer
Lige ved siden af har en gruppe forældre fra initiativet HvorErDerEnVoksen taget opstilling med bannere, der kræver reelle minimumsnormeringer i daginstitutionerne nu.
Her står Mette Wolf Eikelund med lille Josefine på tre måneder i armene, mens sæbeboblerne flyver om ørerne på dem. Josefine har en storebror på tre år, der går i børnehave.
Mette Wolf Eikelund kender til forholdene i daginstitutionerne både som mor og som ansat. Hun arbejder selv som pædagog.
– Så jeg kender problemerne både fra mit eget arbejde, hvor jeg selv oplever ikke altid at kunne slå til og være nok for børnene. Og fra min søns institution ser jeg, hvordan lidt sygdom betyder, at der skal løbes meget stærkere. Vi kan mærke, at der er sparet på børneområdet de sidste mange årtier, siger den nybagte mor.
– Vi er selvfølgelig glade for, at regeringen har tilført nogle penge til børneområdet. Men det er ikke nok. Vi er ikke tilfredse med papirsnormeringer, men vil have rigtige normeringer i børnehøjde, tilføjer hun.
Forældrene er vrede over, at politikerne tager udgangspunkt i normeringstal fra Danmarks Statistik, der regner lederne med, selvom de meget sjældent har tid til at indgå i arbejdet med børnene på stuerne, og ikke koorigerer for personalets fravær på grund af sygdom.
Ved siden af er andre forældre ved at opdatere et kort, hvor der er sat tegn ved en lang række byer landet over. Nu kommer Kolding også med. Kortet viser alle de mange steder, hvor der er aktive forældregrupper, der kæmper for minimumsnormeringer.
Det giver en fantastisk gejst at vide, at der er mange andre forældre over hele landet, der er med i den samme kamp, oplever Mette Wolf Eikelund.
– Jeg håber, at politikerne forstår, at vi ikke giver op. Det her handler om vores allesammens guld, som der ikke skal spares på. Vi ved, hvor vigtig udviklingen fra nul til seks år er for det enkelte barn, erklærer hun.
Nej til gensidig forsørgerpligt
Længere henne i et hjørne af slotsgården har en gruppe aktivister taget opstilling omkring et banner, der kræver afskaffelse af den gensidige forsørgerpligt nu. De er skuffede over, at politikerne fastholder den gensidige forsørgerpligt for førtidspensionister og andre grupper på overførselsindkomst, der mister en del af deres indtægt, hvis ægtefælle eller samlever har en indtægt over et vist beløb.
Gruppen har samlet over 70.000 underskrifter på et borgerforslag om afskaffelse af gensidig forsørgerpligt, men en behandling i forslaget i Folketinget ændrede ikke på tingenes tilstand.
Mod højere pensionsalder
Uden for porten ind til slotsgården har en lang række 3F-afdelinger fra hele landet taget opstilling med røde faner og kæmpestore bannere, der siger nej til højere pensionsalder. Her kommer politikerne gående forbi, når de senere i dag går fra gudstjenesten i Holmens Kirke ind til åbningen i Folketinget.
"7000 medlemmer af 3F Horsens og omegn siger nej til højere pensionsalder", lyder teksten på et enkelt banner.
– Vi står her i dag, fordi vi endnu ikke er nået i mål med pensionsdiskussionen. Det er stadig sådan, at pensionsalderen skal stige i takt med, at vi bliver ældre. Det vil vi have sat en stopper for, siger Ole Søborg, der er næstformand i servicegruppen i 3F BJMF i København.
Han mener, at den nuværende pensionsalder på 68 år er mere end nok. Efter planen vil politikerne senere i år beslutte at hæve pensionsalderen til 69 år.
Men for mange grupper kan helbredet ikke holde til at arbejde så længe, og det er kun en del af dem, der bliver hjulpet af regeringens såkaldte Arne-pension, understreger Ole Søborg.
– Der har bredt sig en holdning om, at vi ikke må være raske, når vi går på pension. Men selvfølgelig skal vi være raske, så vi kan få nogle gode pensionsår, understreger han.
Mod coronaregler
Omme bagved har Claes Theilgaard, chefredaktøren fra den yderst højreorienterede Netavis 180 Grader, indkaldt til demonstration mod regeringens coronalove. Omkring 100 mennesker er mødt frem med dannebrog og bannere med paroler som "Nej til tvang" og "Rul hastelovene tilbage". Her er også skilte vendt mod brug af mundbind.
– Nu er nok nok. Siden marts har vi været udsat for undtagelsestilstand. På et tidspunkt må vi rejse os op og gøre noget ved det. Vi vil bare gerne have livet tilbage, som det var før corona. Det kan godt lade sig gøre, siger Claes Theilgaard til klapsalver fra de fremmødte, hvoraf ingen bærer mundbind eller går op i afstandskrav.
Stærk klimamanifestation
Det står i modsætning til de unge klimaaktivister, der er ved at samle sig til demonstration midt på slotspladsen. Her bærer alle mundbind, og gang på gang bliver demonstranterne opfordret til at holde afstand.
Blandt arrangørerne af klimademonstrationen er blandt andre FridaysForFuture, der har gennemført en ugelang besættelse af Christiansborg Slotsplads med krav om, at regeringen sikrer klimahandling nu i stedet for at afvente udviklingen af nye teknologer.
Pladsen er pyntet godt op med diverse klimabannere, skilte og plakater. Overalt hænger der plakater i Socialdemokratiets traditionelle design med et billede af Mette Frederiksen og teksten "Lille land. Stort klimabedrag. Klimalovbrud 2020".
Midt i de mange klimabudskaber ses også Fredsvagten. Snart kan bevægelsen fejre 19 års konstant kamp mod dansk krigsdeltagelse. Stadig står Fredsvagten hver eneste dag foran Christiansborg med sit budskab om fred.
Tiden nærmer sig, hvor politikerne kommer ud fra den traditionelle gudstjeneste og skal gå fra Holmens Kirke til Folketinget. De bliver mødt af de omkring 1000 klimaaktivister, der har taget opstilling langs den rute, politikerne skal gå. Her er kæmpestore skilte med teksten "Klimalovbrud"; der bliver klappet, fløjtet og råbt taktfaste kampråb som: "Vi vil ha' en grøn retfærdig fremtid!"
Et par klimaaktivister kører rundt på en ladcykel med højtaler. "Det her er en nødsituation. Klimakrisen truer vores eksistensgrundlag. Har du modet, Mette, til at gøre noget ved det?" gjalder det udover gaden.
Her er nogle, der protesterer over regeringens nøl i forbindelse med den nye udbudsrunde omkring Nordsøolien, og andre, der kræver CO2-afgifter nu. Her er DJØF'ere med krav om klimahandling og et par aktivister med et billede af Mette Frederiksen, der er ved at drukne på grund af den stigende vandstand.
Politikerne snor sig igennem mængden af aktivister og politiske budskaber.
Her kommer Pernille Vermund fra Nye Borgerlige sammen med andre fra sin gruppe. "Lad os gå den her vej, så slipper vi for alt det der", siger den ene, idet han peger over på slotspladsen, der er tæt besat med demonstranter.
Oppe på de store sten, der omkranser pladsen, har flere klimaaktivister stillet sig op med megafoner og fører an i kampråbene.
"Klimalov forpligter – regeringen svigter!" lyder råbet igen og igen.
Midt i det hele står en kvinde med udenlandsk baggrund med et lille skilt med teksten: "Automatisk statsborgerskab efter 10 år".
Politikerne bevæger sig forbi 3F's store bannere med krav om stop for højere pensionsalder og ind i slotsgården. Her bliver de mødt af forældregruppen HvorErDerEnVoksen, der synger sangen om minimumsnormeringer på melodien til Mester Jacob, hver gang de øjner en politiker.
Den konservative leder Søren Pape bliver råbt an af nogle af deltagerne i 180 Graders-demonstrationen.
"Landsforræder", råber de efter ham.
Strejke og klimamarch
Da alle politikerne er forsvundet bag Christiansborgs mure for at høre statsministerens åbningstale, samles klimaaktivisterne igen midt på pladsen.
En af dem er Sondra Holmstrøm, der går i 1. G på Det Frie Gymnasium. Her startede eleverne tidligt i morges med at blokere alle skolens indgange for at forhindre lærerne i at komme ind. I sidste uge besluttede et stort flertal af eleverne, at de ville strejke i dag for at deltage i klimademonstrationen.
– Vi blokerede skolens indgange med skraldespande og bænke, så lærerne ikke kunne komme ind og notere os for fravær. Bagefter gik vi i demonstration ind til Christiansborg. Der var nogle, der heppede af os på vejen, og mange filmede os, fortæller Sondra Holmstrøm.
– Det er godt at være med i dag. Her er en god stemning og mange gode mennesker. Jeg håber, at politikerne får øjnene op for, at de er nødt til at gøre noget mere. Jeg er træt af deres snak om, at de vil finde teknologiske løsninger om nogle år, som kan løse problemerne, når de kan gøre det nu, siger hendes klassekammerat Camille Hede Rasmussen.
Hun er også træt af dem, der lægger ansvaret for klimakrisen over på det enkelte menneske og dets forbrug.
– Det er de store firmaer, der er de store klimasyndere og står for størstedelen af forureningen. Det er dem, der skal lægges pres på.
De omkring 1000 demonstranter gør klar til en klimamarch gennem byen. I front er banneret med teksten "Mette svigter vores fremtid". De bevæger sig i samlet trop henover Højbro Plads og ned gennem Strøget, hvor de handlende stopper op og kigger forbavsede på flokken af råbende unge, der bevæger sig gennem gaden. Enkelte klapper af de unges indsats.
Ind imellem kampråbene synger deltagerne "Power to the people" (magt til folket). Energien er enorm og stemningen høj.
Inde på pladsen igen er der et par taler og fællessang.
Alma Ellehøj, Asta Clausen og Clara Kovacs fra Sankt Annæ Gymnasium er begejstrede for demonstrationens forløb.
– Her en god stemning. Man bliver helt revet med, siger Clara Kovacs.
– Og så er arrangørerne gode til tage hensyn til corona, tilføjer Asta Clausen.
Demonstrationen er ved at være slut.
– Vi har stået her i dag, fordi politikerne har begået klimalovbrud. Kampen fortsætter. Vi skal fortsat lægge pres på politikerne og vise dem, at en hel generation holder øje med dem. Vi kan vinde den her kamp, hvis vi allesammen indser, hvad vi kan rykke i fællesskab, siger Sasha Søndergaard fra FridaysForFuture.
Demonstranterne går hver til sit, mens en lille gruppe fra FridaysForFuture bliver tilbage på pladsen for at rydde op efter den ugelange besættelse.
Fredsbevægelsen på banen
I udkanten af pladsen er der ved at blive stillet op til dagens næste protest.
Under parolen "Bedre livsvilkår til alle – ingen kroner til krig og kanoner" har bevægelsen "Tid til fred – aktiv mod krig" inviteret til en fælles markering ved Folketingets åbning. Talerstolen er stillet til rådighed for en række forskellige fredsaktivister og andre folkelige bevægelser.
– Danmark har været krigsførende land gennem de sidste 19 år. Danmark har medansvar for mange hundredtusinde døde, siger Doris Kruckenberg fra Fredsvagten, der er en af talerne.
Hun understreger, at de mange krige og konflikter rundt omkring i verden er en afgørende årsag til, at der i dag er ikke mindre end 70 millioner flygtninge i verden.
Ida Harsløf fra Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed taler om den største trussel af alle de mange trusler, vi står overfor: Truslen om atomkrig.
– I 2017 lykkedes det for FN at få 124 lande til at underskrive traktaten om forbud mod atomvåben, men Danmark skrev ikke under, vi var ikke engang med i forhandlingerne, konstaterer hun og opfordrer til at støtte et borgerforslag om, at Danmark skal skrive under på traktaten.
Ditte Marie Gyldenberg fra Folkebevægelsen mod EU griber i sin tale fat omkring EU's tiltagende militarisering.
– EU er ikke et fredsprojekt, men opruster tværtimod militært. De opbygger et militær, der kan gå ind i andre lande uden et FN-mandat, og opbygger en stor våbenproduktion, siger hun og advarer mod de danske politikere, der lige nu leger med tanken om at få afskaffet det danske forsvarsforbehold.
De små 50 deltagere skutter sig i småregn og blæst. Esben Just og Lizette Lassen forsøger at skaffe lidt varme gennem et par fællessange. "Kringsatt av Fiender" og andre fredssange lyder højt henover pladsen.
Rundt omkring deltagerne hænger bannere, og fredsfaner blafrer i blæsten. Der er mange andre talere, heriblandt fra Almen Modstand, Næstehjælperne og HvorErDerEnVoksen.
Menneskering
Klokken nærmer sig 16, og foran Christiansborg begynder fagligt aktive og forældre at dukke op med bannere med krav om stop for højere pensionsalder og indførelse af minimumsnormeringer nu.
Planen er at danne en menneskering rundt om Christiansborg for at sætte fokus på de to politiske krav. Deltagerne når nu kun godt halvvejen rundt, men entusiasmen hos de fremmødte fejler ikke noget.
Karla Kirkegaard og Bo Vollersen fra HK Kommunal Hovedstaden holder et banner med krav om stop for højere pensionsalder.
– Det hænger ikke sammen, at politikerne bare automatisk vil forhøje pensionsalderen, når der ikke er gjort noget væsentligt for at forbedre arbejdsmiljøet. Alle kan ikke arbejde, til de er 69 eller 70 år. Alle skal have en ret til at trække sig tilbage, mens de stadig har ressourcer og kan gøre noget for sig selv og deres børnebørn, siger Karla Kirkegaard.
– Nogle af vores medlemmer vil godt arbejde, til de er over 70 år, men det skal ikke være en pligt, tilføjer Bo Vollersen.
Han understreger, at mens andre faggrupper har en stor fysisk nedslidning, er HK Kommunals medlemmer mere udsat for en mental nedslidning på grund af stort arbejdspres. Mange medlemmer rammes af stress, og en stor del har svært ved at holde til jobbet, til de når den stadigt højere pensionsalder.
"Vi har også ret til et liv efter arbejdslivet", står der på et af de mange bannere i kæden rundt om Christiansborg.
Andre bannere kræver minimumsnormeringer nu.
Det er ikke godt nok, når regeringen lover minimumsnormeringer i 2025, mener pædagog Tina Christiansen.
– Så mangler vi stadig at gribe alle de børn, der går ud af daginstitutionerne inden 2025, siger hun.
– Jeg har været pædagog siden 1986, og der har ikke været andet end nedskæringer i al den tid. I dag er vi nået dertil, at vi ikke altid kan tage vare på det enkelte barn. Mange af de børn bliver tabt senere i livet. Vi får flere og flere børn, der kræver noget særligt, efter at de tidligere amtslige specialinstitutioner lukkede efter strukturreformen i 2007. Vi får flere børn med særlige udfordringer, men er blevet færre til at tage os af dem, tilføjer hendes kollega Merete Liechti.
Langs demonstrationen bliver der holdt taler og spillet musik af blandt andre Kim Jezus.
Katrine Fylking fra Københavns Lærerforening taler mod den konstant stigende pensionsalder.
– Fortsætter det som nu, skal jeg arbejde, til jeg er 72,5 år. Jeg tror ikke, at jeg vil være i stand til at være en god lærer så længe, siger hun og opfordrer til et opgør med velfærdsforliget fra 2006, der betyder, at pensionsalderen skal stige i takt med den stigende levealder.
– Forudsætningen for velfærdsforliget var, at vi havde efterlønnen, og at der skete forbedringer i arbejdsmiljøet. Men efterlønnen er udfaset, og der er ikke kommet forbedringer i arbejdsmiljøet, konstaterer Katrine Fylking.
En lang aktionsdag foran Christiansborg er ved at være slut. Bannerne pakkes sammen for en stund. Men dagen har tydeligt vist, at mange grupper er indstillede på at lægge et konstant pres på den socialdemokratiske regering for at fastholde den på sine løfter om velfærd og klimahandling.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
