Whistleblower og tidligere efterretningsofficer for dansk militær i Irak, Anders Kærgaard, kan hverken få en advokat eller få udleveret centrale dokumenter i retssagen mod ham.

Der er ellers tale om en alvorlig sag, hvor han risikerer op til et halvt års fængsel.

Det er Forsvarets Auditørkorps, der kræver Anders Kærgaard fængslet, fordi han ikke vil fortælle, hvem der har givet ham det videobånd, som han offentliggjorde i oktober sidste år.

Videoen viser, hvordan danske soldater ser passivt på, mens irakiske politisoldater mishandler civile irakere, der blev taget til fange under Operation Green Desert i Irak i 2004.

Militæret har i flere år benægtet, at videoen fandtes, men indrømmede i sidste uge i en redegørelse til forsvarsministeren, at der deltog soldater med videokameraer under operationen.

Ingen advokat eller dokumenter

Den manglende retssikkerhed for whistlebloweren undrer advokat Mads Krøger Pramming.

- Anders er ikke anklaget for noget. Han er kun indkaldt som vidne. Derfor har han umiddelbart ikke ret til en advokat. Men sagens alvor taget i betragtning, bør han være sikret en advokat, der kan sikre hans retssikkerhed, gennemlæse og hjælpe til at forstå dokumenter og forsvare ham i retten. Anders risikerer jo at få en fængselsstraf på et halvt år. Det er på linje med grov vold, siger advokat Mads Krøger Pramming, der i øjeblikket fungerer som en slags frivillig forsvarer for Anders Kærgaard.

Udover en forsvarer nægtes Kærgaard også adgang til centrale sagsdokumenter.

- Kernen i dansk retspleje er, at den anklagede kan få sagens dokumenter at se. Netop Auditørkorpsets afhøringsrapporter af andre centrale personer under Operation Green Desert er vigtige at få frem. De kan nemlig belyse, om Anders Kærgaards vidneudsagn er afgørende for,  om Auditørkorpset kan føre en sag - eller om der findes andre personer, som kan bekræfte Kærgaards historie og er kommet med oplysninger, der peger i retning af, at chefen for Irak-bataljonen kendte til videoen og dermed har afgivet forkerte oplysninger, siger Mads Krøger Pramming til Arbejderen.

Sagen om danske soldaters mulige ansvar i forbindelse med mishandlingen af fangerne er forældet. Auditørkorpset indstillede sin efterforskning den 28. februar 2011.

Men efter at videofilmen fra Operation Green Desert blev offentliggjort, gik Auditørkorpset igang med at undersøge, om personer i militæret har givet vildledende oplysninger om, hvorvidt der blev videofilmet under operationen. Auditørkorpset mener, at Anders Kærgaards kilde er afgørende for, at de kan komme videre med sagen.

Kærgaard og hans advokat derimod kræver at få udleveret Auditørkorpsets afhøringsrapporter. De mener, at disse vidneforklaringer vil vise, at flere vidner kan bekræfte, at den øverstbefalende i Irak, John Dalby, kendte til, at der blev filmet under operationen.

Auditørkorpset kan altså godt komme videre med sagen, uden at Kærgaard røber sin kilde. 

Amnesty efterlyser rettigheder for whisleblowers

Også Amnesty undrer sig over, at Auditørkorpset har valgt at retsforfølge en person, der har afsløret, at det danske militær har kendt til mishandling af fanger i Irak.

- Dermed handler Forsvaret i strid med FN's Torturkonvention, som ikke blot forbyder tortur, men pålægger staterne at handle aktivt for at undersøge, retsforfølge og bekæmpe tortur, hvor de møder blot en mistanke om tortur, siger Amnestys chefjurist Claus Juul til Arbejderen.

Han afviser, at det er afgørende for sagen, om Auditørkorpset kender Anders Kærgaards kilde. 

- Det er ikke vigtigt at vide, hvem der er kilde til videoen. Det afgørende er, hvad der ses på den. Man kan jo være bange for, at Forsvaret ikke vil den, som afleverede båndet, noget godt. Sagen viser, at der er et stærkt behov for at beskytte whistleblowers. Og en whistleblower, som er idømt tvangsbøder og trues med retsforfølgelse, bør altid have beskikket en advokat, siger Claus Juul til Arbejderen.

Han mener, at i et retssamfund skal det være muligt for whistleblowers at gøre offentligheden opmærksom på, når myndigheder begår fejl:

- Det kan blandt andet ske ved at sikre dem advokatbistand og ved at respektere deres ønske om at være anonyme. Whistleblowers skal have et sted at gå hen med deres oplysninger - uden at de skal være klar til at opgive deres arbejde, deres dagligliv. Det må ikke være sådan, at det kræver ekseptionelt mod at rapportere om menneskerettighedskrænkelser eller ulovligheder.

Københavns Byret idømte i april i år Anders Kærgaard bøder på i alt 13.000 kroner, fordi han ikke vil udlevere navnet på, hvem der har givet ham videoen.

Anders Kærgaard har anket dommen til Østre Landsret. I sidste uge afleverede både Auditørkorpset og advokat Mads Pramming hver deres skriftlige indlæg i sagen. Herefter kommer retten med en skriftlig dom. Der er endnu ikke sat en dato på, hvornår dommen kommer.