Selvom regeringen i 1968 fastslog, at PET ikke måtte registrere danskere alene på baggrund af lovlig politisk virksomhed, fortsatte efterretningstjenesten med at registrere en lang række personer på venstrefløjen.

Det fortæller tidligere PET-chef Ole Stig Andersen i et interview med Arbejderen.

Det var trotskister og anarkister og også en række af de små kommunistiske grupper som DKP/ML.

-  PET er, som navnet siger, en efterretningstjeneste for politiet. Derfor var det i min tid af afgørende betydning, at vi holdt et vågent øje med uroskabende eller ligefrem undergravende elementer i befolkningen, som ved demonstrationer og andre aktioner kunne skabe uhåndterbare situationer i gaderne for det almindelige politi, siger han.

Det lille "alene"

Ole Stig Andersen var øverste chef for PET i den kontroversielle periode fra 1975 - 1984, hvor kold krig, en række små, revolutionære partier på venstrefløjen og flere voldsomme arbejdskampe satte dagsorden for tjenestens arbejde.

I dag møder han Preben Wilhjelm, der sad i Folketinget for Venstresocialisterne i præcis samme periode, og tidligere folketingsmedlem og advokat Bjørn Elmquist, til Arbejderens og Retspolitisk Forenings debatmøde om den nye PET-lov.

LÆS INTERVIEW MED PREBEN WILHJELM: "Pet skal holdes i kort snor"

Mens Ole Stig Andersen var chef, var der ingen egentlig lov for, hvordan og hvor meget PET måtte registrere danskernes politiske arbejde.

Der var kun den regeringserklæring fra 1968, som slår fast, at registreringer ikke må foretages alene på baggrund af lovlig politisk virksomhed. Men netop det lille ord alene gjorde, at tjenesten uhindret kunne fortsætte med at registrere politisk aktivitet, når man vurderede, at der var "relevant efterretningsmæssig begrundelse" for det, fortæller Ole Stig Andersen.

- Det kunne for eksempel være, hvis havde kontakt til efterretningstjenester i Østlandene, rejste i Østlandene eller var medlemmer af partier eller organisationer, som efter PET's opfattelse, med godkendelse af Wamberg-udvalget, foretog sig ulovlige politiske aktiviteter, siger han.

Registrerede revolutionære

Ulovlig politisk virksomhed talte blandt andet partier, som i deres program agiterede for en revolutionær omstyrtning eller destabilisering af den lovlige samfundsorden.

- Det var trotskister og anarkister, og også en række af de små kommunistiske grupper som for eksempel DKP/ML, fortæller Ole Stig Andersen.

Hvis man var registreret med den begrundelse, indlagde og gemte PET også oplysninger om det lovlige politiske arbejde på personsagerne.

- Var man medlem af et politisk parti, hvor i partihierakiet var man, var man medlem af en solidaritetsorganisation og så videre - det var nødvendige oplysninger for at kunne lave det analysearbejde, der gjorde os i stand til at forstå, hvilke typer personer, der fangede Sovjets interesse, siger han.

Men DKP/ML udgav jo også et dagblad, mens du var chef for PET. Blev Arbejderens abonnenter registreret?

Ole Stig Andersen mener, at regeringserklæringen havde positiv værdi for PET, fordi tjenesten nu ikke skulle registrere helt almindelige borgere, blot fordi de var medlemmer af DKP eller abonnerede på Land & Folk.

Men DKP/ML udgav jo også et dagblad, mens du var chef for PET. Blev Arbejderens abonnenter registreret?

- Jeg ved faktisk ikke, om vi samlede navnene de personer, der modtog bladet. Men hvis vi havde, vil jeg mene, at vi gemte dem.

PET-chefen lagde ikke skjul på tjenestens praksis. Allerede i et interview med Ekstra Bladet i 1978 sagde Ole Stig Andersen, at det kunne være nødvendigt at interessere sig for danskernes politiske arbejde, hvis de kom i PET's søgelys, fordi de eksempelvis blev kontaktet af en øst-agent.

- Men justitsministeren bad mig ikke om at stoppe. Den praksis jeg beskrev, var godkendt af regeringen. Det undrer mig, at interviewet heller ikke blev bemærket af venstrefløjen eller af den senere PET-kommission, siger Ole Stig Andersen.

På blå boksers side

Under den kolde krig var fronterne skarpt trukket op mellem NATO-landene i vest og Sovjet-blokken i øst. PET holdt per definition med det, Ole Stig Andersen kalder "den blå bokser" - også selvom konsekvenserne ikke altid var lige pæne.

- Det var rød bokser mod blå bokser. Selvom den blå bokser lavede urene slag, så holdt vi stadigvæk med blå, siger han.

Det var rød bokser mod blå bokser. Selvom den blå bokser lavede urene slag, så holdt vi stadigvæk med blå.

En af de mindre pæne erindringer fra hans virke er overvågningen Landskomitéen Sydafrika-Aktion, der med fredelige midler kæmpede mod Sydafrikas apartheid-regime. PET-agenten Anders Nørgaard infiltrerede denne komité i 1982 og 1983.

- Overvågningen af anti-apartheidbevægelsen var principielt noget møg. Apartheid var jo forkert. Når jer tænker tilbage, har jeg det ikke godt med tanken om, at den organisation, som jeg var chef for, eventuelt har givet oplysninger til den hvide sikkerhedstjeneste, som kan have ført til uacceptable overgreb på familiemedlemmer til medlemmer af ANC, siger Ole Stig Andersen.

Han understreger, at han ikke har nogen nærmere erindring om PET's konkrete arbejde i anti-apartheidbevægelsen, og at det allerede før hans tid var besluttet, at PET ikke skulle videregive perosnoplysninger til den hvide tjeneste.

Dengang blev ANC og apartheidmodstanderne stemplet som terrorister flere steder i vesten.

- Det daværende Rhodesia, Angola og Mozambique var allerede under kommunistisk kontrol. Set ud fra en koldkrigslogik måtte vi for alt i verden undgå at også Sydafrika faldt i hænderne på kommunisterne.

Samarbejde med torturstater er ikke bare noget, der hører den kolde krig til, mener Ole Stig Andersen.

I en kronik i Arbejderen advarer han mod, hvordan man håndterer samarbejdet med efterretningstjenesterne i torturstater, men også USA og Israel. Et samarbejde kan føre til, at PET uforvarende videregiver eller modtager oplysninger, som er fremskaffet ved eller fører til tortur. Den tidligere PET-chef opfordrer til, at der lovgives på området.

LÆS KRONIK: "Vi har brug for lovgivning mod tortur"

Nødvendig kontrol

Ole Stig Andersen er den chef for PET, som har siddet længst tid. Efter ni år i tjenesten er han ikke i tvivl: Der skal være mere demokratisk kontrol med PET - også mere end ministeren lægger op til.

- I et demokratisk land må efterretningstjenesten kunne tåle, at dens virksomhed bliver defineret politisk, og at tjenestens mål og midler bliver løbende justeret af et særligt udvalg med egen administration i Folketinget. Den politiske kontrol med PET skal ikke kun udøves af en minister, men af et udvalg med repræsentanter fra de fem største partier, siger han.

Ifølge Ole Stig Andersen skal denne kontrolfunktion også kunne gribe ind overfor PET's registreringspraksis samt udstikke retningslinjer for PET’s brug af agenter og samarbejde med udenlandske efterretningstjenester.