Mange af de unge, der bliver radikaliseret i dagens Danmark, føler sig ekskluderet, rodløse og solidariske med andre samfund end det danske. 

De radikaliserede unge føler sig fremmedgjort og føler ikke, at de hører hjemme i Danmark. De føler sig rodløse.
Sherin Khankan, Exitcirklen

Sådan lyder vurderingen fra "Exitcirklen Ud af Radikalisering", der via samtale arbejder med unge radikaliserede, der har været eller er i fare for at tage i krig i Irak og Syrien, ovenpå på weekendens terrorangreb i København. 

- Der er noget helt galt, når en ung vælger at tage andres liv, siger Sherin Khankan, leder af Exitcirklen, til Arbejderen.

- Mange unge, der bliver radikaliseret, føler sig ekskluderet af det danske samfund. De har ikke noget at miste. Det er vigtigt for alle os mennesker at føle, at vi er en del af et fællesskab og føle, at vi kan bidrage med noget. Men de radikaliserede unge føler sig fremmedgjort. Det gør de især, fordi debatten foregår med trusselsargumenter. De føler ikke, at de hører hjemme i Danmark. De føler sig rodløse, forklarer Sherin Khankan.

Arbejderen har tidligere talt med Ahmet Demir, der er socialkonsulent og familieterapeut og i 35 år arbejdet med udsatte, marginaliserede unge. Han mener, at deres liv ofte er noget rod.

- De unge kommer ofte fra socialt udsatte familier. Skolen giver ikke mening. De har svært ved at følge med. De er forvirrede og rodløse. De leder efter noget, der giver deres liv mening. Og de søger bekræftelse, anerkendelse, kammeratskab og omsorg, mener Ahmet Demir.

Fængsel rekrutterer

Khaterah Parwani, som også arbejder i Exitcirklen, mener ikke, at det er overraskende, hvis den 22-årige formodede gerningsmand bag weekendens terrorangreb i København, Omar Abdel Hamid El-Hussein, er blevet radikaliseret i fængslet.

- Vi ved, at der er et problem med radikalisering i fængslerne, siger hun til Deadline.

Hun er juridisk rådgiver og talskvinde hos Dokumentations- og rådgivningscenter om racediskrimination. Herudover er hun frivillig i "Exitcirklen Ud af Radikalisering".

Hun har besøgt de miljøer, som den formodede gerningsmand kom i og talt med hans venner fra barndommen for at forstå hans historie.

- Han har haft en svær barndom og opvækst. Han har forsøgt at finde venner og få et tilhørsforhold hos bander. De har ikke villet tage ham ind. Han blev enegænger, og begik kriminalitet på egen hånd. Han blev sat i fængsel. Mine kilder fortæller, at i fængslet mødte han nogle, der var stærkt radikaliseret, fortæller Khaterah Parwani.

Også formanden for de fængselsansatte Kim Østerbye oplever unge, der - mens de sidder i fængsel, tager skridtet fra bandemiljøerne og videre ind i ekstremisme.

Hvad der ligger til grund for, at en person går fra et bandemiljø ind i ekstremisme, kan være svært at svare på. Men Kim Østerbye mener, det handler om at høre til et eller andet sted.

-  Det er en form for rodløshed, og jeg vil gætte på, at en stor del af dem også er urolige og ikke ved, hvad de skal med deres liv, siger Kim Østerbye til DR Nyheder.

De seneste to år har Kriminalforsorgen fået 39 indberetninger om indsatte, der har vist tegn på radikalisering, mens de sad i fængslet. 

For at imødegå problemet har fængslerne uddannet ansatte, som kan spotte tegn på radikalisering. Ifølge Kriminalforsorgen havde man fokus på den 22-årige på grund af ekstremistiske holdninger. 

Ikke kun et dansk fænomen

At fængsler kan være med til at rekruttere unge er ikke kun kendt fra Danmark. 

Fængsler er gode til at skabe ekstremister Fængsler og lejre som dem, der er oprettet i Irak, kan sagtens kan være medvirkende til at producere radikalisering, mener seniorforsker i DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, Steffen Jensen, der har beskæftiget sig med radikalisering og voldelig mobiliseringsprocesser i Danmark og udlandet.

- Fængsler er gode til at skabe det, vi gerne vil undgå. De er en slags point of no-return hvor muligheden for at vælge en anden vej end den kriminelle eller radikale på mange måder tabes. Samtidig styrkes den anti-statslige identitet, hvis fangerne bliver udsat for vold i fængslerne. Risikoen for radikalisering øges, hvis der ikke er andre muligheder. Fængslinger reducerer mulighederne drastisk, fordi det kan være svært at komme ind i samfundet igen. Samtidig opstår der netværk i fængslerne omkring bander og radikale, politiske grupper. Derfor er alle elementerne for øget radikalisering tilstede i fængslerne, siger Steffen Jensen.

Steffen Jensen påpeger, at det derfor er meget vigtigt at insistere på ordentlige forhold i fængsler, og at man ikke altid skal se fængsling som en omkostningsfri løsning.

- Det her handler ikke om, at det er synd for dem, der fængsles. Det er synd for alle os andre, som skal leve med konsekvenserne af fængslerne, uddyber Steffen Jensen.