Hvad får unge - med især muslimsk baggrund - til at drage i krig i Irak og Syrien? Det er har været heftigt debatteret i den sidste tid blandt politkere og meningsdannere.

Arbejderen har bedt personer, der er aktive i forskellige muslimske miljøer, og som arbejder med muslimske unge, komme med deres bud på, hvorfor de unge tager i krig.

I den offentlige debat er fokus på at straffe de radikaliserede unge, og der peges fingre af deres forældre. Hvor er debatten om samfundets ansvar?
Ahmet Demir, socialkonsulent

Ahmet Demir er socialkonsulent og familieterapeut og har i 35 år arbejdet med udsatte, marginaliserede unge. Han forstår ikke den megen fokusering på islam:

- Det er en fejl at tro, at det handler om religion, når en ung tager til eksempelvis Irak eller Syrien for at kæmpe, siger  til Arbejderen.

Efter hans opfattelse er der er ofte tale om unge mennesker, hvis liv er noget rod.

- De unge kommer ofte fra socialt udsatte familier. Skolen giver ikke mening. De har svært ved at følge med. De er forvirrede og rodløse. De leder efter noget, der giver deres liv mening. Og de søger bekræftelse, anerkendelse, kammeratskab og omsorg, mener Ahmet Demir.

Hamid El Mousti har marrokansk baggrund og arbejder som juridisk konsulent. Han rådgiver danskere med anden etnisk baggrund i de danske udlændingeregler og sociale regler og hjælper med eksempelvis at skrive ansøgninger.

- 39 procent af alle dansk-marokkanere har enten ikke en uddannelse eller ikke et arbejde. De har ikke noget at miste ved at tage afsted. Og de føler ikke, at Danmark er deres land, siger Hamid El Mousti til Arbejderen.

I Aarhus bor Walid Zaher, der er palæstinser. Han er uddannet pædagog, men for øjeblikket er han arbejdsløs. Han er aktiv i Aarhus for Mangfoldighed og i Indvandrerradioen.

- Hvis de unge bliver mødt af mistænkeliggørelse og overvågning, risikerer vi, at de unge bliver en kopi af det billede, vi forsøger at tegne af dem som ekstremister og terrorister. Hvis vi efterlader dem i et tomrum, vil andre træde ind og udfylde den rolle som forbillede, som det danske samfund bør have. De her unge vil gerne bevise overfor sig selv, samfundet og deres familie, at de er noget og at de kan klare sig selv. Det er en del af forklaringen på, hvorfor de tager til Irak og Syrien, siger Walid Zaher til Arbejderen.

Vestens bomber

Det er dog ikke kun sociale problemer som arbejdsløshed, manglende uddannelse og rodløshed, der er med til at marginalisere de unge. Også Vestens krige i Irak og Syrien påvirker de unge.

- I fjernsyn, aviser og på nettet bliver de unge dagligt mindet om krigens gru. De unge er konstant på nettet via deres mobil. Radikale bevægelser har uanede muligheder for at påvirke de unge. Vestens bombardementer og de civile ofre bliver dygtigt brugt i IS' propaganda, forklarer Ahmet Demir.

Han uddyber:

- De skrækkelige billeder og videoer kombineret med IS' opfordringer om at gøre noget, får de unge til at spørge sig selv: Hvad laver jeg her i Danmark? Dem der bliver bombet og dræbt ligner dem selv, deres søster eller mor. Måske har de familiemedlemmer, der befinder sig midt i krigen.

Også Hamid El Mousti peger på krigen som en medvikende årsag:

- Selvfølgelig spiller krigen en stor rolle. Forsvarsministeren har indrømmet, at Danmark ulykkeligvis indimellem rammer ved siden af og rammer civile. Det er et problem. Forældrene og moskeerne forsøger at tale de unge fra at tage afsted. Men det er svært, når bomber og krig gør de unge kede af det og vrede, siger Hamid El Mousti.

Politikernes ord stempler de unge

Ahmet Demir peger på, at man skal passe meget på, hvordan de unge omtales i den offentlige debat.

- I den offentlige debat er fokus på at straffe de radikaliserede unge, og der peges fingre af deres forældre. Men hvor er debatten om samfundets ansvar, spørger han og uddyber:

- Ikke alle tager afsted for at kæmpe med våben. Mange vil også bare gøre en humanitær indsats og hjælpe sårede. Men politikerne og myndighederne skelner ikke mellem, hvorfor den unge tager af sted: Alle, der tager til Irak eller Syrien, bliver kategoriseret som landsforræder og terrorist, konstaterer Ahmet Demir.

Ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) er mindst 110 danskere taget til Irak eller Syrien for at deltage i de væbnede kampe i de to lande. 16 formodes dræbt.