Lovgivningen i de 27 andre EU-lande kan på en række områder - som ransagninger, overvågning, forbruger- og familieret - få direkte konsekvenser for danske statsborgere, hvis det bliver et ja til at afskaffe retsforbeholdet den 3. december. 

Flere af de direktiver og forordninger, som kommer til at gælde for Danmark i tilfælde af et ja, er nemlig baseret på EU's princip om "gensidig anerkendelse", der betyder, at afgørelser og domme truffet af en medlemsstat, skal anerkendes af de andre medlemslande.

 Når man åbner for, at 27 andre landes domstolsafgørelser skal anerkendes i Danmark, uanset hvad en dansk domstol eller dansk lovgivning siger, åbner man for en ladeport.
Pernille Skipper, Enhedslisten

Hvis Danmark bliver en del af EU's efterforskningskendelse, kan en dommer i eksempelvis Rumænien beslutte, at en dansk statsborger eller en herboende udlænding i Danmark skal ransages, aflyttes eller overvåges, fordi de rumænske myndigheder mistænker ham eller hende for at have overtrådt rumænsk lovgivning.

Enhedslisten har forgæves forsøgt at få Justitsministeren til at offentliggøre en gennemgang af lovgvningen og retssystemerne indenfor de retsakter, hvor princippet om gensidig anerkendelse gælder. 

Men ministeren afviser at komme med en oversigt over lovgivningen i de øvrige EU-lande, da "det vil være ganske tids- og ressourcekrævende".

- Når man åbner for, at 27 andre landes domstolsafgørelser skal anerkendes i Danmark, uanset hvad en dansk domstol eller dansk lovgivning siger, åbner man for en ladeport. Danske borgere kan pludselig blive underlagt lovgivning fra de andre lande, og så bør de kunne få at vide, hvad den lovgivning indebærer, siger Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper til Arbejderen. 

Gensidig anerkendelse

Princippet om gensidig anerkendelse betyder, at dansk politi skal behandle et krav fra en rumænsk domstol om en ransagning på samme måde, som hvis kravet kom fra en dansk domstol. Danmark skal anerkende de andre EU-landes lovgivning, retssystemer og afgørelser.

Danske domstole skal ikke efterprøve de udenlandske afgørelser. Hvis en domstol eller en myndighed i et andet EU-land har truffet en afgørelse, skal den "uden yderligere formaliteter" føres ud i livet.

I tilfælde af et ja bliver Danmark eksempelvis en del af Kontosikringsforordningen, der giver et tysk firma ret til - udenom de danske domstole - at få indefrosset penge på en dansk forbrugers konto, hvis firmaet ikke har fået sine penge for en vare. 

- Hvis de 22 retsakter kommer til at gælde i Danmark, bliver afgørelser fra andre lande om forældremyndighed, skilsmisse, beslaglæggelse, aflytning og meget mere, gældende i Danmark overfor danske borgere, siger Pernille Skipper

- Det er en grundsten i et retssamfund, at befolkningen ved, hvad der er lovligt og ulovligt. Når ja-partierne beder os om at stemme ja, uden at kende lovgivningen på alle disse områder i de 27 andre lande, beder de os jo om at sige ok til, at vi ikke kender vores rettigheder, advarer Pernille Skipper.

Driver Unionen fremad

Princippet om "gensidig anerkendelse" af nationale regler er første skridt på vej mod en egentlig harmonisering med fælles EU-regler i stedet for de mange forskellige nationale regler, advarer EU-veteranen Jens-Peter Bonde, der i årevis har siddet i EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og JuniBevægelsen.

- Den gensidige anerkendelse mellem landene er kun en overgangsordning, indtil vi får en egentlig strafferet i EU. Når først den gensidige anerkendelse er indført, vil der opstå et pres på de danske love, regler og retstraditioner. Og så vil vi få en debat af, om det er rimeligt, at vi skal anerkende domme og beslutninger truffet i andre lande, der har en helt anden måde at gøre tingene på, end vi har. Og så vil EU komme med forslag om, at vi laver ens regler over hele EU i stedet for 28 forskellige regler. Den gensidige anerkendelse er motoren, der driver frem mod en harmonisering af strafferetten og resten af EU's overstatslige retspolitik, forklarer Jens-Peter Bonde.