Siden den 11. september 2001 er antallet af PET-ansatte vokset eksplosivt:  I 2001 var der 282 ansatte i PET. I dag er der 780.

Samtidig har PET fået flere beføjelser og flere penge. Men kontrollen med det stadig større og mere magtfulde PET er ikke fulgt med, lyder kritikken.

Her er et overblik over de instanser, der holder øje med efterretningstjenestens virke:

Wamberg-udvalget

Blev nedsat 8. juni 1964 af den daværende regering. Udvalget har til opgave at føre kontrol med Politiets Efterretningstjenestes registrering og videregivelse af personoplysninger.

Udvalget er udpeget af justitsministeren. Derfor kritiserer flere eksperter og menneskeretsorganisationer, at kontrollen ikke uafhængig, fordi justitsministeren også er øverste chef for PET.

For øjeblikket består udvalget af: Advokat Niels Fisch-Thomsen, overarkivar Hans Christian Bjerg, fhv. forlagsdirektør Kurt Christian Fromberg, stiftamtmand Bente Flindt Sørensen.

Wamberg-udvalget skal blandt andet godkende: Registreringer af alle danske statsborgere og herboende udlændinge. Forlængelser af registreringer af danske statsborgere og her­boende udlændinge udover ti år. Forlængelser af registreringer af ikke-herboende udlændinge udover tyve år.

Herudover skal udvalget løbende orienteres om PET’s indhentning af oplysninger fra andre forvaltningsmyndigheder og føre stikprøvekontrol med PET’s behandling af personoplysninger.

Justitsministeren hemmeligholder hvor mange gange udvalget har godkendt registreringer af danske statsborgere. Ministeren hemmeligholder også oplysningen om, hvor mange danskere der er registreret.

Wamberg-udvalget mødes syv-otte gange om året hos PET, og gennem­går de sager, der skal godkendes af udvalget. Udvalget skal én gang om året afgive en beretning til justitsmini­steren og forsvarsministeren.

Udvalgets begrænsninger blev udstillet i PET-kommissionens rapport fra 2009. Her blev det afdækket, at PET i mindst tyve tilfælde i 1960'erne og 1970'erne har hemmeligholdt personsager overfor Wamberg-udvalget.

PET vildledte bevidst udvalget, når udvalgsmedlemmerne i forbindelse med stikprøvekontroller af tjenestens registreringer bad om at få specifikke sager at se. Selv om PET havde sagerne liggende, fik udvalget besked om, at de var blevet makuleret, eller at de pågældende personer var ukendte. I nogle tilfælde blev sagerne så efterfølgende makuleret, og i andre tilfælde beholdt PET sagerne, men lagde en rød seddel ind i sagsmapperne for internt at minde om, at de var blevet hemmeligholdt for Wamberg-udvalget.

Om vildledningen af udvalget er fortsat i nyere kunne PET-kommissionen ikke fastslå. Der findes nemlig ikke lister over PET’s besvarelser af Wamberg-udvalgets anmodninger fra 1983 til 1989, og kommissionen beskæftigede sig ikke med perioden efter murens fald.

Folketingets Kontroludvalg

Ved lov nr. 378 af 6. juli 1988 nedsatte Folketinget et "Udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester" - også kaldet "Kontroludvalget". Udvalget består af en repræsentant fra hver af Folketingets fem største partier. Medlemmerne har tavshedspligt.

Kontroludvalgets virksomhed består alene i at blive orienteret om efterretningstjenesternes virksomhed. Orienteringen sker endda "under hensynstagen til de særlige forhold, som gør sig gældende for efterretningsvirksomhed".

Kontroludvalget kan ikke af egen drift kræve information eller få adgang til dokumenter, rapporter og så videre fra efterretningstjenesterne. Kontroludvalget kan heller ikke afholde høringer og indkalde eksperter.

Kontroludvalget består af fem medlemmer fra de til enhver tid største folketingspartier. Det største oppositionsparti har formandsposten.

Kontroludvalgets formål er blive holdt orienteret om "væsentlige omstændigheder af sikkerhedsmæssig karakter eller vedørerende udenrigspolitiske spørgsmål, som er af betydning for efterretningstjenesternes virksomhed".Udvalget skal altså ifølge loven kun "have indseende" – og altså ikke føre kontrol – med de to efterretningstjenesters virksomhed.

Folketingets såkaldte Kontroludvalg har altså begrænsede muligheder for at føre kontrol med PET.

Andre lande som eksempelvis Norge, USA og Storbritannien har en langt mere vidtgående parlamentarisk kontrol med efterretningstjenesterne. Her har man skrevet ind i loven, at de lokale efterretningstjenester er forpligtede til at samarbejde med kontroludvalget.

Herudover har de uafhængige kontroludvalg i de tre lande mulighed for at iværksætte undersøgelser, lave høringer, indkalde vidner og offentliggøre materiale om efterretningstjensternes arbejde.

Der eksisterer i dag ikke et egentligt lovgrundlag for PET's virke. Retsgrundlaget er i dag en instruks, som justitsministeren har udstedt, og som kan ændres af en til hver tid siddende justitsminister uden Folketingets opbakning. Efterretningstjenesterne i USA, Storbritannien og Norge har deres egne, særskilte love, der slår fast at tjenesterne skal operere under respekt for forfatnings- og retsstatsprincipper - altså et langt mere Andre lande har også oprettet egentlige klageorganer, hvor borgerne kan klage over at de uretsmæssigt er blevet aflyttet eller fået åbnet breve eller mails af efterretningstjenesterne.Herhjemme offentliggør hverken Folketingets Kontroludvalg eller Wamberg-udvalget resultatet af deres arbejde. Dermed aner borgerne ikke, hvor omfattende PET's overvågning er, hvor mange danskere, der bliver registreret eller om tjenesten begår ulovligheder.Lande som Norge, Sverige, Tyskland, Storbritannien, Holland og Belgien giver detaljerede oplysninger om, hvad kontrollen med deres efterretningstjenester afdækker. Disse lande fremlægger blandt andet antal registreringer, antal klager og om tjenesterne bryder loven. Landende offentliggør også eksempler på ulovlige registreringer, ulovlige aflytninger og ulovlig brug af agenter.

Domstolskontrol

For at kunne foretage eksempelvis telefonaflytning, skal PET - som udgangspunkt - indhente en retskendelse ved domstolene.

Men i virkeligheden er det så som så med domstolskontrollen:

PET har nemlig mulighed for at foretage indgreb uden først at indhente en retskendelse, "hvis øjeblikket vil forspildes" med at skulle vente på at spørge en dommer om lov.

PET kan altså frit sætte gang i en hemmelig ransagning, telefonaflytning eller installere et snifferprogram på en computer - og først efterfølgende spørge en dommer om det er i orden. Men det har ingen konsekvenser, hvis domstolene efterfølgende underkender PET's indgreb. Det medfører blot en indberetning fra justitsministeren.

Desuden godkender domstolene stort set altid PET's indgreb: Tal fra politiets Årstabel 2006 viser, at politiet i 2006 anmodede om efterfølgende godkendelse i 232 tilfælde – og i blot et enkelt tilfælde undlod domstolene efterfølgende at godkende det indgreb, der allerede havde fundet sted.

I dag er der ingen domstolskontrol med eksempelvis PET's brug af agenter.

Advokat Bjørn Elmquist, som har været forsvarsadvokat i flere terrorsager - blandt andet terrorsagen fra Vollsmose, advarer mod, at advokaterne ikke altid kan sikre de tiltalte en reel retssikkerhed - eksempelvis når advokaten ikke har adgang til det fulde materiale fra PET og anklagemyndigheden.

Terrorloven åbner nemlig op for, at særligt godkendte advokater kan blive kaldt i retten, udelukkende med det formål at se på, hvilket materiale der skal gøres tilgængeligt for forsvarerne i sagen.

I netop Vollsmose-sagen, hvor en advokat fra den særlige liste blev indkaldt til retten for at se på, hvor meget materiale der skulle gøres tilgængeligt for forsvarerne. Advokaten havde ingen forudsætninger for at kende sagen til bunds. Og hen over en weekend skulle advokaten sammen med dommeren, PET-chefen og de to anklagere i sagen gennemgå efterretningstjenestens aflytninger gennem fire måneder.

Justitsministerens kontrol

Justitsministeren fører på rege­ringens vegne tilsyn med PET. Men kontrollen er ikke offentlig tilgængelig. Og reelt er der ikke tale om en kontrol: Ifølge justitsministerens instruks fra 7. december 2009 skal chefen for PET blot holde mini­steren underrettet om generelle og konkrete forhold, som er af væsentlig betydning for efterret­ningstjenestens virksomhed.

Rigsrevisionens kontrol

PET's udgifter – til eksempelvis løn, osv. – er omfattet af den alminde­lige revision af politiets regnskaber, som foretages af Rigsrevisionen i samarbejde med Rigspolitiet og Justitsministe­riet.

En del af PET’s regnskaber - eksempelvis dem, der vedrører dækning af hemmelige kilder omkostninger bliver foretaget af en særligt beskikket medarbejder i Rigsrevi­sionen.