05 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Sammenbrud i forhandlinger om sygehusenes økonomi

Regeringen vil effektivisere

Sammenbrud i forhandlinger om sygehusenes økonomi

Forhandlingerne mellem regeringen og regionerne om sygehusenes økonomi i 2021 er brudt sammen. Regeringens forslag er uspiseligt for forhandlerne fra regionerne.

FOTO: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
1 af 1

Forhandlingerne mellem regeringen og regionerne om næste års økonomi brød sammen torsdag morgen. Forhandlerne fra regionerne vil ikke acceptere regeringens udspil for næste års budget.

Nu vil regeringen lave en dårligere aftale end sidste år med færre penge til sundhed. Og de vil finansiere stigende udgifter til sundhed med effektiviseringer.
Tormod Olsen, Enhedslisten

– Stor ros til alle partier i Danske Regioners bestyrelse for at stå fast og afvise regeringens uansvarlige forslag til næste års økonomi. Fyringer og nedskæringer er fuldstændigt uacceptabelt overfor personalet i sundhedsvæsenet, der har gjort så stor en ekstra indsats og virkelig holdt hånden under alle os andre under covid-19, siger Tormod Olsen, der er Enhedslistens repræsentant i Danske Regioners bestyrelse.

– Coronakrisen er på ingen måde overstået, og det mangler regeringen tilsyneladende forståelse af. Det er godt, at regeringen har accepteret at dække ekstra regninger til indkøb af værnemidler, men vi i Enhedslisten mener helt ærligt ikke, at regeringen kan tillade sig at byde personalet nedskæringer og fyringsrunder i september og så kræve, at det samme personale skal yde en ekstra indsats igen for at indhente de mange udskudte behandlinger, tilføjer han.

Danske Regioner gik til forhandlingerne med regeringen med krav om to milliarder kroner ekstra til sygehusene i 2021 ud over det beløb, der skal bruges til at afvikle puklen efter coronaepidemien.

Regionerne understreger, at de to milliarder kroner er nødvendige for at fastholde det nuværende serviceniveau på sygehusene i en situation, hvor der bliver flere ældre, højere medicinudgifter og hele tiden udvikles ny og mere effektiv teknologi.

Det er de krav, som regionerne langtfra har kunnet få opfyldt i forhandlingerne med regeringen.

– I Enhedslisten undrer vi os over regeringens ageren. Vi har mange gange hørt, at denne regering vil arbejde for bedre velfærd. Nu vil de lave en dårligere aftale end sidste år med færre penge til sundhed og ingen penge til grøn omstilling. Og de vil finansiere stigende udgifter til sundhed med effektiviseringer, siger Tormod Olsen.

Det forventes, at forhandlingerne om regionernes økonomi genoptages på lørdag.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. maj. 2020 - 15:12   29. maj. 2020 - 12:20

Budget 2021

ur@arbejderen.dk