17 brugere og ni ansatte på Herberget Hillerødgade i København var i december smittet af corona. To af de smittede hjemløse var så hårdt ramt, at de døde af sygdommen.

Vores brugere fortæller, at dagene er lange og frygtelige her i vinterkulden. Hvor er samfundets indsats i dagtimerne, hvor alt er lukket.
Patrycja Wyszomirska, Herberget Hillerødgade

– Det var meget voldsomt. Men vi kom igennem det på grund af et stærkt sammenhold mellem brugere, beboere og medarbejdere. Vi klarede det uden at måtte lukke en eneste dag. Det er enormt vigtigt, for hvem skal ellers tage sig af vores brugere, spørger Patrycja Wyszomirska, der er afdelingsleder for Modtagelsen på herberget.

– Vi talte meget sammen. Brugere og beboere var enormt forstående overfor situationen. Vi aftalte, at de ikke måtte besøge hinanden på værelserne, brugte mundbind og sprittede af konstant. Og så tog de raske medarbejdere overarbejde, tilføjer hun.

Det er Kirkens Korshær, der står for Herberget Hillerødgade, som dels består af en herbergsafdeling med 71 døgnpladser til mænd og kvinder samt 17 pladser til unge. Derudover er der en natcafé, der normalt har 30 natpladser til akut gadesovende hjemløse, men på grund af coronaepidemien er antallet lige nu skåret ned til kun 12 pladser for at kunne holde den nødvendige afstand. Herberget har også et botilbud med 12 døgnpladser til mænd og kvinder, der både har en psykisk lidelse og et misbrug.

Samtidig med en tydelig stolthed over, at de sammen kom igennem den voldsomme krise i december, er Patrycja Wyszomirska rystet over, hvor alene de stod med problemerne, da det virkelig brændte på. Hun oplevede en udbredt mangel på forståelse i systemet for de særlige udfordringer og problemer, som hjemløse og andre socialt udsatte har i forhold til at håndtere coronaepidemien.

– Vi følte os enormt alene. Coronalinjen hjalp efter bedste evne, men de kunne ikke svare på vores mange spørgsmål. Det var som om, det var første gang, at de stod i en sådan situation, fortæller Patrycja Wyszomirska.

– Både de og andre myndigheder tog udgangspunkt i, at alle mennesker kender retningslinjerne og følger dem. Men det er ikke alle vores brugere, der kan det. Det kan være umuligt at isolere sig, hvis man skal på gaden for at skaffe stoffer. Og det at blive testet er enormt svært for mange brugere. De kan ikke håndtere at stå i lange køer sammen med mange andre, og for psykisk sårbare kan det fremkalde angst at blive mødt af et menneske i rumdragt, tilføjer hun.

Overladt til egne løsninger

Københavns Kommune stillede et isolationstilbud på Amager til rådighed for de brugere, der var smittede eller mistænkt for at være det. På hverdage mellem klokken 9 og 15 kunne en rådhusbetjent i fuldt isolationsudstyr køre de smittede fra Nørrebro til Amager.

– Men hvad med mellem klokken 15 om eftermiddagen og klokken 9 om morgenen. Dér ville ingen tage ansvar for at køre med smittede brugere. Vi kunne ikke få en ambulance, Falck ville ikke, og Sociolancen ville ikke. Coronalinjen spurgte, om de ikke bare kunne bruge offentlig transport. Vi spurgte, om vedkommende ville tage ansvaret for det, men det ville han ikke, forklarer Patrycja Wyszomirska.

– Det endte med, at en af de medarbejdere hos os, der ikke var smittet, måtte tage fuldt isolationsudstyr på og køre i pendulfart mellem Nørrebro og Amager i vores egen bil, så vi ikke udsatte andre for smittefare eller risikerede, at nogle brugere blev væk på vej ud til isolationstilbuddet, tilføjer hun.

Det næste problem var, at isolationstilbuddet ikke var gearet til at tage hånd om socialt udsatte med psykiske lidelser, misbrug og andre problemer.

– De uddelte abstinensmedicin, men kunne ikke håndtere de psykiske problemer, der opstår, når man pludselig er alene og ikke har nogen at drikke sammen med. Mange af vores brugere har underliggende problemer, som de prøver at dulme gennem misbrug. Men her blev deres overlevelsesstrategier umuliggjort. Det var rigtig svært for dem at være isoleret uden et kendt ansigt omkring sig. Nogle havde det så dårligt, at isolationstilbuddet ikke kunne rumme dem. Nogle af dem stod pludselig hos os igen. Så måtte vi stå med det kæmpe ansvar og den smittefare, det rummede, uden at nogen ville hjælpe os, siger afdelingslederen.

De ansatte på herberget prøvede efter bedste evne at isolere de smittede og dem, der var under mistanke for at være smittede, men som ikke kunne være andre steder.

Der opstod også problemer med flere af de migranter, der bruger natcaféen. Selv om de har lov til at opholde sig i Danmark, fordi de søger arbejde, kunne systemet slet ikke takle, at de ikke har CPR-nummer. Det kostede stor overtalelse at få dem testet, og testsvarene nåede aldrig frem til herberget, men gik tabt i systemet. Så de seks til syv personer uden CPR-nummer, der var mistænkt for at være smittede, fik aldrig at vide, om det var tilfældet.

Det hele skete i december, hvor der var stort pres på testcentrene og lange ventetider på svar. Herberget pressede i den uoverskuelige situation på for at få hurtigere svar.

– Der var tale om hjemløse, der går på gaderne hele dagen med fare for at smitte andre. Men vi blev bare spurgt, om vi ville skubbes foran i køen på bekostning af plejehjemmene. Der var enormt lidt forståelse for, hvorfor vi havde behov for en hurtig indsats. Vi har et system, der på ingen måde har syn for udsathederne, konstaterer Patrycja Wyszomirska.

– Vi hører meget om lægerne og sygeplejerskerne på hospitalerne, og de kæmper virkelig også med næb og kløer i den her situation, men vi hører ikke meget om vores område, selvom vi også har beboere og medarbejdere i front. Det sociale område bliver glemt i det her, tilføjer hun. 

Mangler steder at være om dagen

Lige nu holder mange hjemløse sig væk fra herbergerne af frygt for smittefaren, i stedet sover de på gaden, i kældre, skure og andre steder. Det har betydet ledige sovepladser på herbergerne, hvilket har fået medier til at konkludere, at indsatsen på hjemløseområdet er dækkende. Men det afviser Patrycja Wyszomirska er tilfældet.

Alexander (i midten) sammen med vennerne på Christianshavns Metrostation.

– Der er totalt fravær af fokus på dagtimerne, hvor alt er lukket – storcentre, biblioteker, svømmehaller og andre steder, hvor hjemløse ellers kan få varmen, være i kontakt med andre og har adgang til toiletter. Der er ingen pantflasker at samle og få mennesker på gaden, så det er svært at sælge Hus Forbi. Samtidig har mange væresteder begrænset adgang. Vores brugere fortæller, at dagene er lange og frygtelige her i vinterkulden. Hvor er samfundets indsats i dagtimerne, hvor de hjemløse ikke har noget valg, spørger hun.

Arbejderen har mødt flere københavnske hjemløse, der bekræfter den oplevelse.

– Det er langt værre at være hjemløs her under corona end ellers. Alt er lukket, jeg kan ikke sidde inde nogen steder, og jeg vil ikke tage på herberg og risikere at få corona. Folk er mere desperate og fucked i hovedet, siger Sanne, der opholder sig ved Nørreport Station og ikke ønsker af få sit efternavn eller ansigt i avisen.

Alexander og hans to venner, der også er hjemløse, holder til ved Christianshavn Metrostation. De sover også på gaderne på trods af vinterkulden. De ønsker ikke kontakt med systemet.

– Jeg var på hospitalet i tre dage og blev undersøgt for corona. Der vil jeg ikke lukkes inde igen, siger Alexander. 

De tre nævner Gadejuristen som de eneste, de får hjælp af. 

Gadejuristen kræver i den aktuelle situation større fokus på socialområdet.

"Der er brug for varme indesteder for hjemløse/funktionelt hjemløse NU! Og vil man ikke sikre dette, så må det som minimum sikres, at det nu kortlægges, hvad der egentlig og faktisk er af indekapacitet – lige nu – for gadefolket. En sådan kortlægning bør udføres uanset, hurtigst muligt og straks offentliggøres som en indiskutabelt nødvendig guide for det frysende gadefolk", skriver Nanna W. Gotfredsen, medstifter af Gadejuristen, på Facebook.

Socialsygeplejersker slår alarm

16 socialsygeplejersker på hospitaler i Region Hovedstaden slår også alarm og kræver handling på området nu.

"Socialsygeplejerskerne oplever igen og igen, at vi ikke kan finde plads til disse udsatte mennesker, når de bliver udskrevet. Det er sådan set ikke nogen ny problematik, men den bliver lige nu på grund af pandemien forstærket i en sådan grad, at vi ser os nødsaget til at råbe: Stop, den er helt gal", skriver sygeplejerskerne i et indlæg i netmediet Altinget.

De beskriver, at flere tilbud til udsatte er lukket ned på grund af pandemien, og at det bliver sværere og sværere at finde en plads til en hjemløs patient, der er klar til udskrivelse.

Regeringen bevilgede i december fem millioner kroner til nødovernatning for hjemløse. De fleste af pengene vil blive brugt på natherberger.

"Det betyder, at brugerne møder op typisk klokken 23 og skal være ude igen klokken otte næste morgen. Udsatte hjemløse og syge mennesker i høj risiko for at blive udsat for smitte tilbydes ni timers hvile og så afsted ud på gaden igen. Hvordan kan det være, vi ikke tilbyder lige vilkår for alle mennesker i en tid, hvor især svage og multisyge mennesker er i risiko for at dø af covid-19", skriver sygeplejerskerne.

"Vi beder om, at kommunerne og politikerne akut tager hånd om alle hjemløse til gavn for de udsatte og sårbare og til gavn for hele samfundet", tilføjer de.

Hårdt presset område

Rådet for Socialt Udsatte holder øje med udviklingen på udsatteområdet i hele landet.

Mens der i forårets første bølge stort set ikke var smittetilfælde blandt hjemløse og andre socialt udsatte, er situationen en anden nu. Lige nu er der to større smitteudbrud i København med mange smittede, og der har tidligere været flere mindre grupper af smittede rundt omkring. Indtil videre er det lykkedes at inddæmme smitten, men ansatte og frivillige på området er dybt bekymrede, fortæller rådets formand Vibe Klarup.

Sanne ved Nørreport Station.

– Mange af de smittede mangler et sted at isolere sig, nogle er heller ikke parat til at isolere sig, for eksempel fordi de har et højt forbrug af stoffer eller alkohol og har brug for adgang til de stoffer, de er vant til. Det er en svær situation, konstaterer Vibe Klarup.

– Det er sværere nu end i foråret, fordi det er vinter og koldt. Godt nok er socialområdet mere åbent nu, end det var i foråret, men alligevel er der steder, som holder lukket, fordi de mangler medarbejdere eller frivillige. På nødherberger tumler man med, hvordan afstandskravene kan overholdes og folk kan huses på en forsvarlig måde. Mange mangler et sted at være i dagtimerne. Det er enormt svært at få frivillige til herberger og væresteder. De er trætte, slidte, og mange er bange for selv at blive smittet. En del ældre er selv i risikogruppen, tilføjer hun.

Rådet for Socialt Udsatte oplever en langt bedre dialog med regeringen og myndighederne omkring socialområdet nu end under epidemiens første bølge i foråret.

Regeringen har nedsat et såkaldt sektorpartnerskab på socialområdet, hvor repræsentanter fra Socialministeriet, kommunerne og regionerne mødes med forskellige organisationer på socialområdet som Rådet for Socialt Udsatte, Danske Handicaporganisationer, Socialpædagogerne, Røde Kors, Børns Vilkår og Red Barnet.

Regeringen har denne gang besluttet at lade socialområdet være mere åbent end i foråret, hvor det stort set lukkede helt ned, hvilket mange udsatte og handicappede led under. Sociale tilbud er lige nu heller ikke omfattet af forsamlingsloftet på fem. Men der er begrænsninger i forhold til at arrangere for eksempel udflugter og andre arrangementer.

– Der er kommet en klarere forståelse af socialområdets særlige karakter hos sundhedsmyndighederne og en mere tydelig kommunikation fra ministeriet og myndighederne. Men vi er stadig udfordret af, at socialt udsatte er en lille og marginaliseret gruppe, som der ikke er så meget fokus på, konstaterer Vibe Klarup.

Mangler plan for vaccinationer

Lige nu bruger hun mange kræfter på at sikre sig, at kommunerne har en klar plan for vaccination af socialt udsatte.

– Vi har brug for at vide, hvornår og hvordan socialt udsatte skal vaccineres. Lige nu er det meget uklart. Det er vigtigt, at der er fokus på at få socialt udsatte vaccineret, og at der laves en plan for, hvordan det skal ske. Her kan du ikke bare indkalde folk via e-post og sige, de skal bestille en tid. Hver enkelt kommune må samarbejde med de organisationer og aktører, der kender de udsatte, så de kan hjælpe med at få folk samlet. Det giver udfordringer, at vaccinen har kortvarig holdbarhed, forklarer Vibe Klarup.

Det aktuelle coronaudbrud på blandt andet Kollegiet på Gammel Køge Landevej har fået Gadejuristen til at reagere.

"Covid-vacciner til gadefolket NU! I en ressourcebegrænset virkelighed må det pinedød prioriteres først og fremmest at tage godt hånd om dem med størst behov. Og ikke bare sige at det er det, man vil og gør, men også faktisk gøre det", skriver Nanna W. Gotfredsen på Facebook.

Københavns socialborgmester Mia Nyegaard taler også for at hjemløse vaccineres nu i lyset af de aktuelle coronaudbrud.

– Lige nu er der mange grupper i samfundet, som mener, at de skal først eller bare frem i vaccinekøen. Men jeg vil appellere kraftigt til socialminister Astrid Krag om, at hun tager smittesituationen i udsatte-miljøet i København, som blandt andet tæller 1.500 hjemløse, meget alvorligt, og gør sin indflydelse gældende overfor sundhedsmyndighederne. Får smitten fat på gaden, kan den sprede sig med lynets hast og videre ud i hele samfundet, siger Mia Nyegaard i en pressemeddelelse.

– Det ér en svær opgave at prioritere den knappe vaccine-mængde. Det har jeg fuld forståelse for. Men her har vi altså at gøre med meget sårbare borgere, som har skrantende helbred. Selv om de måske kun er 40 år, er deres helbred som en 65-årigs. Vi skal være et samfund, der tager hånd om vores mest udsatte borgere, tilføjer hun.

I Herberget Hillerødgade ser Patrycja Wyszomirska også frem til, at ansatte og brugere kan blive vaccineret. 

– Vi holder vejret lige nu og frygter et nyt udbrud. I sidste uge blev en medarbejder testet positiv og blev sendt hjem, mens andre måtte i isolation. Han er tilbage igen, og lige nu er her stille. Her i januar kører vi kun med nødberedskab på arbejdet, så der er et hold derhjemme, der kan træde til, hvis nogen bliver syge, fortæller hun.

– Vi ansatte går med mundbind hele tiden nu. Det er vi nødt til. Men det giver problemer. Brugerne bliver påvirket af det. Mimikken er vigtig i kommunikationen og i forhold til at nedbringe konflikter. Brugerne higer efter mere kontakt. De er trætte og slidte af alt det her.