Det skabte medieoverskrifter, da politiet i forrige uge kunne meddele, at tysk politi havde udleveret en 57-årig dansk-kurder, som skulle sigtes herhjemme for støtte til oprørsbevægelsen PKK.

Men hvad der ikke fremgik er, at Schweiz allerede i november anholdt en anden dansk-kurder i samme sag - og ikke vurderet, at de danske beviser var gode nok til at anholde ham eller sigte ham for noget.

Schweizisk politi anholdt 22. november sidste år den 42-årige mistænkte på anmodning fra dansk politi. Men få dage efter, den 26. november, meddelte schweizerne, at de efter at have vurderet de beviser, som dansk politi havde sendt til dem, havde sluppet den mistænkte kurder fri igen - uden så meget som at få sagen prøvet ved en domstol.

Det bør mane til efteranke hos de danske efterforskere, at de har gang i en sag, som schweizisk politi finder så tynd, at de ikke engang har ville sende den mistænkte for en dommer.
Bjørn Elmquist, advokat

- Schweizisk politi havde fat i ham. Men de har altså nogle andre regler, der gør, at de ønsker ikke at udlevere ham. Deres straffelov har en lille spidsfindighed, der betyder, at de ikke kan udlevere ham til Danmark. Ifølge schweizisk lov skal han selv have erkendt, at de penge han har indsamlet kunne risikere at gå til terror. Schweiz mener altså at han har været i god tro, forklarer vicepolitikommissær Rene Hansen, der efterforsker sagen hos Københavns Politi til Arbejderen.

Den 42-årige er mistænkt i dansk politis stort anlagte terrorsag mod i alt 11 kurdere, der er sigtet for at støtte den kurdiske oprørsbevægelse PKK via Roj TV. Politiet mener, at Roj TV er styret af PKK, der står på EU's terrorliste - og at der derfor er tale om en indsamling til terrorisme, når kurderne samler ind til deres tv-station. 

Bjørn Elmquist, der forsvarer flere af de sigtede kurdere, mener at sagen bør mane til eftertanke hos de danske efterforskere, at "de har gang i en sag, som schweizisk politi finder så tynd, at de ikke engang har ville sende den mistænkte for en dommer".

Men politiets anklager i sagen, Jakob Buch-Jepsen, er ikke tilfreds med, at oplysningerne er sluppet ud i offentligheden.

- Jeg har ingen kommentarer til, hvad Københavns Politi refererer fra et lukket retsmøde, siger han til Arbejderen.

Medvirken?

Herhjemme nægter samtlige de tiltalte sig da også skyldige i beskyldningerne om at de har samlet penge ind til terrorisme.

Danmark har - modsat Schweiz - et meget bred medvirkens-begreb. Det fik store konsekvenser, da politikerne indførte terrorloven: Bestemmelserne om medvirken til terrorisme betyder, at personer, som har ønsket at støtte humanitære formål (penge til eksempelvis et børnehospital på Vestbredden eller en kurdisk tv-station) risikerer at blive straffet for medvirken til terrorisme, hvis anklagemyndigheden og domstolene mener at børnehospitalet drives af Hamas eller tv-stationen drives af PKK, som EU mener er terrororganisationer.

- Problemet er, at vi herhjemme har et meget bredt medvirkens-begreb, som politikerne ovenikøbet har valgt at gøre til en del af terrorloven. Det betyder, at du kan blive dømt for stort set hvad som helst. Hvis du siger, at du støtter kurdernes sag eller at kurdernes leder Öcelan skal løslades, risikerer du at blive sigtet for medvirken til terror, fordi den danske medvirkens-paragraf er så bredt formuleret, forklarer Bjørn Elmquist.

Tyskland udleverer

I september sidste år sigtede politiet 11 kurdere for at have samlet penge ind til PKK via den kurdiske tv-station Roj TV. Otte kurdere blev varetægtsfængslet, og sad bag tremmer i op til tre måneder, før de blev sat på fri fod. Samtidig med anholdelserne i september sendte politiet en pressemeddelelse ud med overskriften "Otte anholdt i stor sag om økonomisk støtte til terror", og lovede at man ikke ville udelukke, at der vil ske anholdelser udlandet.

Schweizisk politi skred på dansk anmodning til anholdelse - og løslod kort efter manden efter at have set dansk politis beviser.

I forrige uge valgte tysk politi at udlevere en anden mistænkt kurder til dansk politi. Kurderen sidder nu varetægtsfængslet. Dansk politi mistænker kurderne for at have indsamlet cirka 67 millioner kroner i perioden 2009 til 2012.

Selv om der ikke er lavet anklageskrift i sagen om terrorstøtte til PKK, er det allerede meldt ud, at sagen vil komme for retten til august.