De første seks uger med Løkke-regeringen har givet dem, som mente, at tingene ikke kunne blive værre end under Helle Thorning, noget at tænke over. 

Løkke gik til valg på uændret kommunal vækst. Nu skal kommunerne spare næsten 10 milliarder over fire år.

I rekordfart har V-regeringen fremsat tre lovforslag, der forringer de økonomiske vilkår for nyankomne flygtninge og indvandrere, dikteret kommunerne en aftale, der betyder minusvækst de næste fire år, nedlagt både Irakkommissionen og Pensionskommissionen, genindført boligjobordningen, der især er til gavn for de mest velstillede boligejere, samt påbegyndt arbejdet med at lempe en række miljøkrav til landbruget. 

Allerede fem dage efter, at regeringen var trådt til, fremlagde den tre lovforslag, der alle har samme formål: At forringe de økonomiske vilkår for flygtninge og indvandrere.

Stramninger overfor flygtninge

Alle tre love genindfører regler, der gjaldt under den tidligere VK-regering, men blev afskaffet under SR-regeringen.

Det ene lovforslag betyder genindførelse af den lave integrationsydelse. Det betyder, at nyankomne flygtninge, indvandrere og danskere, der ikke har opholdt sig i landet i syv ud af de sidste otte år, ikke kan få almindelig kontanthjælp. I stedet får de integrationsydelsen, der svarer til SU.

Det giver næsten en halvering af indtægten. En enlig over 30 år får 10.849 kroner om måneden i kontanthjælp, mens SU er på 5903 kroner.

Selvom man kommer i praktik på en arbejdsplads, stiger indtægten ikke. Men der er et tillæg på 1500 kroner om måneden til dem, som består en danskprøve.

- Det er regeringens opfattelse, at det forholdsvist høje niveau for sociale ydelser til flygtninge og udlændinge i sig selv udgør en barriere for bedre arbejdsmarkedstilknytning og en mere vellykket integration, sagde integrationsminister Inger Støjberg ved fremlæggelsen af lovforslaget den 3. juli.

Det andet af de tre lovforslag genindfører optjeningskravet til at få børnecheck og det særlige børnetilskud til enlige forsørgere. Fremover skal man have boet i Danmark mindst to år indenfor de seneste 10 år for at have ret til de ydelser. 

Det sidste lovforslag betyder, at flygtninge fremover først kan få fuld folkepension, når de har haft 40 års fast bopæl i Danmark. Samme regel gælder i dag for andre grupper, men SR-regeringen fik i december sidste år flygtninge fritaget for 40 års-kravet. 

Alle tre love blev førstebehandlet den 3. juli, samme dag hvor de blev fremlagt, og forventes vedtaget i slutningen af august, så de kan træde i kraft den 1. september.

Minusvækst i kommunerne

Regeringen gik til valg på, at der skulle være uændret vækst i kommunerne. Men den 3. juli offentliggjorde finansminister Claus Hjort Frederiksen en økonomiaftale, der indeholder krav til kommunerne om yderligere effektiviseringer på en procent om året – det såkaldte omprioriteringsbidrag. 

Det betyder knap 2,5 milliarder færre til kommunerne hvert år i perioden 2016-2019 – samlet set svarer det til næsten 10 milliarder kroner. 

For at få kommunernes accept af kravet har de fået lovning på, at 1,9 milliarder kroner fra omprioriteringsbidraget i 2016 tilbageføres til kommunerne. Men den resterende del af pengene er det regeringen, som bestemmer over og kan bruge til for eksempel skattelettelser. 

Nedlagte kommissioner

Det har givet en del medieomtale, at regeringen har nedlagt Irakkommissionen, der blandt andet skulle undersøge grundlaget for den danske deltagelse i Irakkrigen. Det skete med en erklæring om, at regeringen mener, at det er tilstrækkelig belyst.

Modsat har der ikke været meget debat af beslutningen om at nedlægge Pensionskommissionen, der også var nedsat af SR-regeringen. Kommissionen havde til opgave at kulegrave pensionssystemet og komme med forslag til forenklinger under forudsætning af, at systemet fortsat skulle bidrage til at mindske indkomstforskelle mellem pensionister. 

I januar kom der en delrapport fra Pensionskommissionen som blandt andet slog fast, at opsparing i friværdi af egen bolig er en særdeles lempeligt beskattet pensionsopsparing. Et synspunkt der ikke falder i god jord hos Venstre.

Regeringen begrunder sin lukning af kommissionen med, at den først skulle komme med sin rapport i efteråret 2016, mens regeringen ønsker at fremlægge sit eget forslag til en pensionsreform allerede i foråret 2016.

I analysen "Ideologi sender Pensionskommissionen i graven", skriver Jyllands-Posten den 8. juli: "Regeringen vil tvinge mennesker på overførselsindkomst til at spare mere op i pension. Et udspil, som bliver væsentligt nemmere at sende på banen uden pensionseksperters indblanding."

Boligjobordning

Allerede dagen efter, at regeringen trådte til, præsenterede den en aftale om genindførelse af boligjobordningen med tilbagevirkende kraft fra 1. januar. I år svarer ordningen til den boligjobordning, der blev nedlagt af SR-regeringen. Den giver et tilskud til lønnen til håndværkere, der istandsætter helårsbolig eller sommerhus, eller ansatte der passer børn eller gør rent for boligejere, andelshavere eller lejere.

I 2016 og 2017 gives fortsat støtte til børnepasning og rengøring, men derudover kun til renoveringsopgaver, der har et grønt sigte.

- Boligjobordningen er socialt skæv. Den bruges først og fremmest af de mest velhavende boligejere og skaber ikke mange nye job, siger Finn Sørensen fra Enhedslisten i en kritik af, at SF og Alternativet er med i aftalen om boligjobordningen.

Færre miljøkrav

Et sidste konkret skridt fra den nye regerings side har været arbejdet på at få lempet miljøkravene til landbruget. Miljøminister Eva Kjer Hansen bad på et møde med EU's miljøkommissær den 13. juli om hjælp til at få mindsket den tidligere regerings mål for nedsættelse af udledning af ammoniak fra landbruget.

Derudover vil ministeren fjerne kravet om randzoner omkring søer og vandløb og tillade mere gødning.